Grønlandsposten - 16.08.1944, Side 7

Grønlandsposten - 16.08.1944, Side 7
Nr. 16 GRØN LANDSPOSTEN 187 Grønlandsnyt. Sportsstævne i Holsteinsborg. Den 1. august blev det første sportsstævne med deltagere fra fremmed koloni afholdt i Hol- steinsborg, hvor foreningen Amerdlok havde invi- teret medlemmer af Sukkertoppens sportsforening Kågssagssuk. Holsteinsborg slog Sukkertoppen i fodbold med 2 maal mod 1. I 100-meter løb vandt Efraim Karlsen, Sukkertoppen, med 13,1 sek. I brydning deltog 6 deltagere fra hver forening med 5 sejre for Holsteinsborg. Holger Olsen, Holsteinsborg, vandt førstepræmien som den bedste bryder. I pindetrækning vandt Niels Heilmann, Sukkertop- pen, over Johan Sivertsen og Ole Egede, Hol- steinsborg. Ved en filmsforestilling den 2. august til for- del for flygtningehjælpen, hvor bestyrer Hagen- sen og tømrer Mads Christensen viste deres film fra Nordgrønland, blev indtægten 209 kr. Sportsstævne i Kutdligssat. Den 7. og 8. august afholdt sportsforeninger- ne Kagssuk, Egedesminde, og Nanok og Okilaitsok, Kutdligssat, fællesstævne i Kutdligssat. Der del- tog ialt 15 mand fra Egedesminde og 30 fra Kut- dligssat. Søndag eftermiddag begyndte man med tre- spring, hvorved Knud Olsen, Egedesminde, vandt med 10,35 m. Højdespring vandtes af Ado Lynge, Egedesminde, med 165 cm. I 100-meter løb vandt Hans Lynge, Egedesminde, med 12,5 sekunder. I 400-meter løb vandt Paulus Gabrielsen, Kutdligssat, med 67 sekunder. I 1500-meter løb vandt Julius Olsen, Egedesminde, med 4 minutter og 32 sekun- der, hvilket er Grønlandsrekord. Han kom ind som et flot nummer eet. Herefter gik man hver til sit, hvor man blev trakteret paa det bedste baade af grønlændere og danske. Alle havde raabt sig hæse under kam- pene. Mandag eftermiddag begyndte fodboldkampe- ne, hvorunder distriktslæge G- Mathiassen var dommer. Første halvleg ingen maal til nogen af parterne. Under anden halvleg fik Egedesminde 1 maal, men Egedesmindes højrehalf forærede det dyrt vundne maal tilbage igen ved selv at sky- de lige ind i maalet. Spillet endte med 1 mod 1. Egedesmindes maalmand undskyldte det tabte maal med, at han »ikke havde regnet med Quis- linger i sine rækker«. I kuglestød, der fulgte lige efter fodboldkam- pen, vandt Thimothæus Storch, Kutdligssat, med 11,80 meter (kugle 5,6 kg). I spydkast vandt Emil Joelsen, Kutdligssat, med 38,55 meter. Mandag aften var der fælles smørrebrødsbord for alle sportsfolk og særligt indbudte, hvorunder sang og tale havde frit spil. Derefter dansede man til midnat, hvor Egedesminderne desværre maatte bryde op for den lange hjemrejse — men først efter gensidige forsikringer om at mødes igen til næste aar. Af samtlige points vandt Egedesminde 66,5, Kutdligssat 87,5. Fra Egedesminde. En læser i Egedesminde skriver til os, at sommeren deroppe ikke har været præget af det bedste vejr. Tørvestakkenes antal er mindre end sidste aar. Der er overflod af torsk, men ingen fugle. Disse har endnu ikke indfundet sig. Den 8. juni holdt grønlænderne i Egedes- minde en smuk afskedsfest for dr. Keldstrup, der er blevet forflyttet til Julianehaab. De fleste grøn- lændere sluttede sig sammen og inviterede læge- familien til kaffebord i forsamlingshuset, hvorun- der man bragte dr. Keldstrup en varm tak for hans hjælpsomhed som læge mod distriktets man- ge beboere og for hans utrættelighed til at trøste og bistaa mange lidende mennesker i de fem aar, han havde været i distriktet. Dr. Keldstrup sva- rede med at udtale sin tak og glæde over arbej- det ved Egedesminde i de forløbne aar — det var med vemod, han rejste fra det distrikt, hvis le- vedygtige fangerstand han beundrede; altid vilde han mindes sit ophold i distriktet med glæde. En anden læser i Egedesminde skriver, at sommeren har været saa blæsende og regnfuld, at midnatssolen kun et par gange er blevet set ikke destomindre fangedes aarets første torsk ved kolonien den 28. juni, i samme maaned blev en smaaspove skudt ved stedet. Denne er nu skind- lagt og indlemmet i Egedesmindes samling. Fodtøjssituationen ved Egedesminde er for- tvivlet, især med hensyn til børnefodtøj. Det er ganske umuligt at skaffe saaleskind, og gummi- støvler og lærredsko til børn saavel som skosvær- te er ikke til at købe. Barnedaab. Den 6. august døbtes assistent Borchersens og frues lille søn i Holsteinsborg og fik navnet Egil Borchersen. Den 14. august døbtes telegrafassistent Niel-

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.