Grønlandsposten - 01.09.1944, Qupperneq 8

200
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17
Løv, der forvandles til gulnende Blade.
Skoven saa smuk i sin Efteraarspragt.
Saa sindigt paa Agren den Sædemand gaar -
hans Sæd skal nok spire, trods frostbunden Jord.
Snefaldets hvirvlende Leg omkring Landet,
Nathimlens Funklen af Stjernernes Hær,
Iskæmpens spejlblanke Bro over Vandet,
Tusinde Perler i Rimfrostens Skær.
Folk stævner mod Kirken, Skumringen falder,
Klokkernes Kimen til Julefest kalder.
Vaarbruddets Tid med Vidundre saa skønne,
en Vintergæks Renhed, den varmende Sol,
Bække, der risler i Engene grønne,
jublende Børn om den første Viol.
Aldrig forstummed i Modgang og Smerte
Mindernes Røst, der har Rod i vort Hjerte.
Endnu en Stund indtil Sejren er vundet,
endnu et Tag for de Viljer af Staal,’
saa vender vi hjem, staar ind gennem Sundet,
frit under Dannebrog, det er vort Maal.
Forude ser vi et Fredsværk saa stort:
Vi bygger et Danmark, et Hus, der er vort.
Nordatlanten, den 17. Februar 1944.
F. Matzen.
Fagorganisation i Grønland?
Det kan maaske synes at være en underlig
Ting for mig at rode op i gamle og sikkert længst
forglemte Sager, men jeg føler dog Trang til at
protestere, naar Seminarielærer Thorlåksson i
Grønlandsposten 1943 Side 269 skriver, at der ik-
ke findes nogen Fagorganisation i Grønland ud-
over ved Ivigtut. Det gør ^der skam i højeste
Grad, nemlig »Den grønlandske Tjenestemands-
forening«.
Denne Forening, som er opdelt i Grupper for
enkelte Tjenestegrene, har, set fra Herr Thor-
lakssons og andres Synspunkt, som er blevet an-
taget under den tvungne Afskillelse fra Danmark,
selvfølgelig den Fejl, at der kun optages fastan-
satte Tjenestemænd og Aspiranter, men det skyl-
des, saavidt jeg ved, en Fordring, som stilles af
Centralorganisation II (Sammenslutningen af de
saakaldte Guldsnore), idet Forhandlingsret med
Ministerierne kun kan opnaas paa den Betingelse.
Nu vil Herr Thorlåksson selvfølgelig sige, at
det er en meget stor Fejl, at Tjenestemandsfore-
ningen ikke har gjort noget mere for at skaffe
de lavere lønnede bedre Lønforhold, men man
maa huske paa en Ting, nemlig at vi er ansatte
efter den danske Tjenestemandslov, og maa der-
for, selvom vi er uden Forbindelse med Danmark,
følge de Regler, som gælder for Tjenestemænd
derhjemme.
Da det her i Foraaret over Kalundborg Radio
blev bekendtgjort, at der ydedes Tjenestemænde-
ne hjemme et yderligere Reguleringstillæg paa
3 1/2 Portion, blev Sagen straks af Tjenestemands-
foreningen forelagt Administrationen, og det .er
mit store Haab, at i det mindste Lønningsklasserne
under Kr. 3000 aarligt vil faa dette Tillæg udbetalt,
det er i disse Lønningsklasser at »Skoen trykker«.
Maaske er Tjenestemandsforeningen ikke sær-
ligt aktiv, blandt andet med Hensyn til Forlangen-
der om Dyrtidstillæg og lignende, men jeg person-
lig tror heller ikke, at det under de nuværende
Forhold er det eneste, det drejer sig om, selvføl-
gelig maa vi her i Grønland som alle andre Ste-
der i Verden »spænde Livremmen ind«, men jeg
er heller ikke helt enig med Lands fogeden i den
Opstilling af Lønninger i Forhold til Priser, som
fremkommer i Grønlandsposten 1943 Side 281. Jeg
mener, Landsfogeden lægger alt for lidt Vægt paa
Prisstigningen for »Katalogvarer«. Det er sikkert
fuldkommen rigtigt, at vi, naar alt tages i Be-
tragtning, ikke har videre Grund til at klage over
Pristigningerne blandt Kommissionsgodset. For
Takstvarernes Vedkommende, synes jeg, Admini-
strationen tilkommer al mulig Tak for at holde Pri-
serne nede, men Kataloggodset er en meget al-
vorlig Post for alle mindre Lønninger, og for
manges Vedkommende drejer det sig ikke alene
om at slide Tøjet lidt længere, men rent ud om For-
nyelser af Tøj og lignende overhovedet kan skaffes.
Nu maa man endelig ikke begynde at sige,
som jeg ved, der er blevet sagt om mig, »ja, han
kan sagtens snakke, han sidder godt paa Flæsket
selv«. Jeg personlig mener, Tjenestemandsfore-
ningen har henvendt sig til Administrationen paa
et saa tidligt Tidspunkt, som det var forsvarligt.
Dermed være ikke sagt, at jeg ikke føler med
Folk med de smaa Lønninger, tværtimod.
Med Hensyn til Sammenligning af Forholdene
ved Ivigtut og det øvrige Grønland kan jeg des-
værre ikke ubtale mig, da jeg intet kender til
Ivigtut.
Til Slut en i og for sig ganske overflødig Be-
mærkning. Jeg har været placeret ved Upernavik
1 Aar, men følte mig absolut ikke som værende
sat paa »Straffearbejde«.
Angmagssalik 1944 Kaj Jensen.