Grønlandsposten - 01.01.1945, Qupperneq 10

10
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1 - 1945
De grønlandske foredrag vil som hidtil blive
arrangeret af foredragsudvalget.
Omkommet under butiksrejse.
Den 21. december var fire kajakmænd fra Ta-
siussak, Nanortalik, paa vej for at gøre juleind-
køb, da de blev overfaldet af nordenstorm med
tæt fygning, saa de ikke kunde se hverandre.
Den ene kajakmand blev herunder borte for kam-
meraterne, der trods det daarlige vejr vendte om
for at eftersøge ham. De fandt ham imidlertid
ikke og troede da, at han var vendt tilbage til
en fangsthytte undervejs, men da de naaede tilba-
ge til denne, fandt de ham heller ikke her. Vej-
ret tvang nu de tre til at overnatte i hytten for
først dagen efter at naa frem.
Den omkomne var fisker Andreas Stephensen,
han var 36 aar og efterlader sig kone, sønner og en
svigermor, som nu er uden forsørger.
Frosset ihjel.
Den 21. december var to mænd fra Narssak
paa vej i deres kajakker hjem fra skibsarbejde i
Julianehaab. Undervejs overraskedes de af nor-
denstorm med tæt snefog. De søgte ind til land
og naaede dette godt en mil fra kolonien, og de
begyndte nu at gaa tilbage den lange strækning
over fjeldene til Julianehaab. Den ene af de to,
Hendrik Klausen, tabte snart kræfterne og maat-
te give op. Han var meget utilstrækkelig paaklædt
og havde tøjet i laser, og desuden var han allere-
de blevet vaad i kajakken. Kammeraten forsøgte
at bære ham videre, men da de endnu mangle-
de et par km til Julianehaab, blev han tavs og
kunde ikke længere besvare de spørgsmaal, der
blev stillet ham. Esboseth Enoksen, der havde
risikeret sit eget liv for kammeratens skyld, indsaa
nu det haabløse i situationen. De var paa det
tidspunkt paa Julianehaab-søen, hvor den livløse
Hendrik Klausen da blev efterladt, mens Enoksen
endnu kunde naa at redde sig selv. Da han naa-
ede frem til Julianehaab og fortalte om ulykken,
og folk skyndte sig ud til søen, sad Hendrik paa
isen og var frosset ihjel. Hendrik efterlader sig
kone og 6 pigebørn.
Læge til Ivigtut.
Efter at dr. Mogensen af helbredshensyn har
forladt Ivigtut, fungerer fru dr. Ruth Mathiassen
som læge ved Ivigtut for vinteren. De danske
børns undervisning ved Kutdligssat, der har væ-
ret forestaaet af fru Mathiassen, vil herefter bli-
ve fortsat af pastor Svejstrup-Nielsen.
70 aar.
Søndag den 17. december fyldte Kitura So-
fie Katrine Olrik, født Sandgren, 70 aar i Rode-
bay. Kitura Sofie har været enke i de sidste 32
aar, men alligevel har hun grundet flid og udhol-
denhed aldrig behøvet at bede nogen om hjælp.
Hun blev ansat som jordemoder ved Rodebay i
1903, hvor hun har virket indtil 1939 paa en enestaa-
ende maade, indtil hun dette aar blev pensioneret.
Naar angmagssattiden var inde, flyttede Kitura ud
i telt for at tørre angmagssatter, dels til salgs og
dels til vinterproviant, og desuden brugte hun
sommeren til at skære tørv, saa hun saa godt som
aldrig behøvede at købe kul om vinteren, og baa-
de søndage og hverdage var hun ude for at hen-
te lyng hjem.
Endnu syr hun sine egne kamikker foruden
to fugleskindstæpper om aaret, som hun sælger,
og desuden er hun en af de faa, som kan spinde
hareuld, hvad mange danske er glade for.
Alle beundrer gamle Kituras flid og dygtig-
hed. Det grønlandske samfund vilde være veltjent
med mange af hendes slags. Hun har en gift søn,
der er en dygtig fanger og en gift datter, der er
meget dygtig til grønlandske arbejder.
Endnu i dag er Kitura Sofie, trods de 70 aar,
fuld af energi og arbejdsiver og ved godt helbred.
75 aar.
Den 7. december fyldte fru Henriette Tobias-
sen, KangeK, Godthaab, 75 aar. Henriette Tobias-
sen nyder stor anseelse blandt sine bopladsfæller.
Hun er stadig selvforsynende og yder ved siden af
hjælp til trængende. Takket være et godt helbred
har hun selv i de sidste aar forsørget sine forsør-
gerløse børnebørn uden mandlig hjælp i huset ved
om sommeren at foretage indsamling af saavel
grønlandsk proviant som tørv og brænde.
Forhenværende udstedsbestyrer
Jakob Heilmann, Godthaab, er den 4. december
afgaaet ved døden i en alder af 74 aar. Jakob
Heilmann var fanger indtil sit 27. aar og var i
den tid stedets dygtigste erhverver, vel ogsaa en
af grundene til, at handelen derefter tog ham til
udstedsbestyrer, som hvilken han fungerede i de
følgende 15 aar ved forskellige udsteder her i di-
striktet. Herefter kom han til Godthaab som ko-
lonitømrer i en aarræke, men efter igen at have
trukket sig tilbage fra handelen drev han paa ny
ivrig fangst fra sin egen motorbaad »Simony«.