Grønlandsposten - 16.04.1945, Qupperneq 6

90
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8 — 1945
stilhed mindes dem, der er faldet for ærens og
frihedens sag og tænke paa de mange unge, som
i de kommende maaneder maa ofre førlighed og liv.
Jeg overværede en lignende folketilkendegivel-
se den 12. juli i fjor, stod paa Raadhuspladsen,
og da Raadhustaarnets ur faldt i slag, standsede
hver fodgænger, hver cyklist, hver bil og hver
sporvogn. Det var, som om København var ble-
ven en by hugget i sten, eller øjeblikkelig lammet
i dagliglivets dont — og alle stod med front mod
gaden, alle havde blottet hoved. Over mangen
kind rullede bitre taarer, medens man tænkte paa
slægt og venner, som var forsvundne, paa deres
familie, som sørgede over dem, der havde holdt
frihedens fane højt og betalt den yderste pris der-
for. Og samtidig samledes hele Danmarks folk i
en stille bøn om, at det snart maatte blive os for-
undt at hævne al den uret, der var begaaet — hæv-
ne den paa saadan maade, at eksemplet vilde af-
skrække andre landsforrædere for al evighed!
Det var en gribende folkemanifestation, som
dog havde enkelte oplivende momenter: tyskerne,
der pludselig saa København stivne. De kiggede
sig forskræmte omkring, og da de var vant til
kæft, trit og retning, til at handle i flok, saa gjor-
de de nøjagtig, som danskerne gjorde: stod stille,
gjorde honnør eller tog kasketten af, mens de med
forundrede øjne kiggede til højre og venstre, spe-
kulerende over, hvad dette betød. Man havde næ-
sten ondt af dem, de skrog, thi ubevidst deltog
de i bønnen om deres snarlige undergang.
Saadan vil paabudet om 2 minutters stilhed
vel ogsaa forme sig i dag. Vi har mange flere at
vise deltagelse end nogensinde før-------men naar
vi blotter vore hoveder i dag og tænker paa dem,
der faldt, og dem, som vil falde i den nærmeste
fremtid, saa vil vor stilhed og manifestation være
et folks tak til gud over, at Danmark trods alt
overlevede disse frygtelige aar, rejste sig af yd-
mygelsen, slog til, erhvervede andre kæmpende
nationers respekt og stred for vor egen frigørelse.
Og vi vil tænke paa vor gamle konge, der har staaet
som et samlingens symbol og glæde os over, at
han sandsynligvis kan opleve den straalende fri-
hedens dag, som nu er gryet over Danmark. Og
inden danskerne igen gaar over til deres daglige
færden, vil et stemmeløst millionkor hæve sig
mod himlen: Aah Gud, vi ved, at onde dage staar
for døren; vi ved, at mangen en mand og kvinde
maa bukke under i kampen — men lad afslutnin-
gen komme snart, vi kan næsten ikke tage mere!
Og inden hatten igen sættes paa hovedet, og by-
ernes rastløse og farlige liv begynder paa ny, saa
vil millionernes kor samle sig om to gammelkend-
te sætninger, der har dyb rod i danske hjerter:
Gud bevare kongen,
Gud bevare Danmark!
Canadas eskimoer
lytter til Grønlands Radio.
Gennem den canadiske konsul i Godthaab,
professor Trevor Lloyd, har vi modtaget en me-
get interessant beretning om Grønlands Radio’s
rækkevidde mod vest, og i hvilken udstrækning
der lyttes til den af de canadiske eskimostammer
i Hudson Bay-omraadet. Ved at sætte sig i for-
bindelse med forskellige stationer i arktisk Cana-
da og derfra indsamle rapporter er det lykkedes
konsul Lloyd at danne sig et overskueligt billede
over interessen for de grønlandske udsendelser og
det grønlandske sprogs forstaaelse i Canada.
Meget interessant har det straks været at faa
at vide, at befolkningen ved Cape Dorset, Hud-
son Strait, har lyttet til Grønlands Radio siden
den tidlige vinter 1943, og at sproget forstaas om
end med vanskelighed. Modtagelsen er bedst
mellem oktober og december, hvorefter andre
stationer dominerer Godthaab.
Ialt har konsul Lloyd modtaget rapporter fra
23 forskellige stationer, uafhængige af hinanden.
Længst borte er Godthaab hørt ved Bathurst In-
let i Coronation Gulf, ca. 2600 km borte eller som
fra Godthaab til Færøerne. Nogle steder lyttes der
regelmæssigt til Godthaab, og den indfødte befolk-
ning synes at fortaa indtil 75 procent af sproget,
mens andre stationer opgiver, at kun meget lidt
eller intet af sproget forstaas. Her maa dog ta-
ges i betragtning, at canadiske eskimoer ikke er
vant til at lytte til radio, og kun meget faa har
selv modtagere, og de har ikke tidligere været
vant til at høre deres eget sprog over radioen, og
desuden maa en mængde dansk-grønlandske ord
og vendinger selvfølgelig være uforstaaelige, for-
uden at de canadiske eskimoer endnu staar paa
et lavere oplysningstrin.
Konsul Lloyd har velvilligt laant os sin offi-
cielle rapport over sine undersøgelser, og vi gen-
giver nedenunder en oversigt herfra: