Grønlandsposten - 16.10.1946, Page 3
16. Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
213
Nordgrønland og i Sydgrønland — til at udtale mig
paa samtlige Landsraadsmedlemmers Vegne.
Paa mine Kollegers Vegne inden for Landsraadene
takker jeg den ærede Direktør Oldendow for hans
Redegørelse, og samtidig ønsker jeg, ligeledes paa
Landsraadsmedlemmernes Vegne, over for Direktø-
ren at udtale: »Landsraadene byder Dem velkommen,
ikke alene her til dette Møde, men til hele Grønland.
Ved vort Gensyn med Dem her kan vi ikke lade
være med at mindes dengang, De overtog Embedet
som Direktør. Vi kan jo nemlig med Sandhed sige,
at der fra Grønlændernes Side blev set hen til Dem
med stor Forventning, dengang De begyndte denne
Gerning. Grønlænderne følte, at De overtog Posten
med et godt Kendskab til vort Land og Folk, samt
at De gjorde dette med den største Interesse. Befolk-
ningen satte saaledes sin Tillid og sit Haab til, at
De vilde naa de bedste Resultater med Hensyn til
Arbejdet indenfor Erhvervene. Men vi er klare over,
at Krigen, som standsede Udviklingen over hele Ver-
den, ogsaa paa dette Punkt forhindrede, at der viste
sig mærkbare Resultater, idet vi ikke kunde undgaa
en foreløbig Adskillelse, der strakte sig over adskil-
lige Aar, omend dette ikke adskilte os i vore Tanker.
Men i 1945 forenedes vi atter, og samtidig overtog de
nyvalgte Landsraadsmedlemmer, der her er forsam-
lede, deres Hverv. Det var imidlertid beklageligt, at
tvingende Grunde foreløbig forhindrede Dem i at
komme her til Landet. Men De skrev et godt Brev til
Landsraadene, der vakte Glæde. Vi har allerede den-
gang takket herfor, men vil gerne nu personligt gen-
tage denne Tak.
Allerede før vi naaede hertil, har vi hørt, hvor om-
fattende Deres Rejseplaner her i Landet er. Det er
umuligt at betragte vor øverste Embedsmands saa-
ledes planlagte Rejse med Ligegyldighed, men vi
maa vise den den største Interesse. Vi ønsker Dem
derfor en god Rejse og det bedst mulige Held med
Deres Arbejde. De vil muligvis træffe paa Forhold,
der er opstaaede under Isolationsaarene, som De vil
være i Stand til at glæde Dem over, men De vil og-
saa møde andet, som De ikke vil finde saa tilfreds-
stillende. Netop derfor giver vi Dem vore bedste Øn-
sker med angaaende det Arbejde, De skal udrette.
Dersom jeg, medens Direktøren hører derpaa, skal
fremkomme med en kort Bemærkning angaaende
Landsraadenes Virke, saa mener jeg at maatte sige,
at det er meget omfattende Krav, vi under Mødet i
1945 har stillet vedrørende vort Land, dets Styrelse
og Forsyningstjenesten paa forskellige Punkter. Jeg
skal ikke komme ind paa nærmere Enkeltheder an-
gaaende dette, men paa nuværende Tidspunkt nøjes
med at sige: »Vore Krav har været saa omfattende,
at de endogsaa paa adskillige Punkter staar i Mod-
strid med de Retningslinier, som Styrelsen før i Ti-
den har fulgt. Naar jeg maa fremhæve dette i de
øverste Myndigheders Nærvær, saa kan jeg sige, at
dette ikke skyldes Ønsket om at overdrive, men der-
imod skyldes, at den Højnelse af Oplysningen blandt
Grønlænderne, der har fundet Sted, har medført et
Ønske om at blive hævet til et Stade, der ligger nær-
mere andre Nationers. Det er nemlig saadan, at det
Ord, som saa ofte høres fra Danmarks Side: »Vi vil
hjælpe Jer«, naar det bestandig gentages, i de senere
Aar ikke længere har den allerbedste Klang, idet
det efterhaanden er Grønlændernes Vilje at ar-
bejde hen imod større Selvstændighed og Evne til
selv at klare sig. Det bør derfor forstaas, at der er
foregaaet en Udvikling blandt os Grønlændere, som
vi paa adskillige Punkter er begyndt at betragte som
nyttig og gavnlig.
Da Grønlænderne er stærkt opsatte paa at naa
Fremtidens Maal, vil jeg gerne slutte med at citere
to Udtalelser. Først vil jeg mindes Hans Majestæt
Kong Christian X’s Udtalelse under hans Besøg her
i Landet i 1921, og som havde følgende Ordlyd:
»Dersom der foreligger Ønsker fra Grønlæn-
dernes Side, vil den danske Rigsdags Øren være
aabne.«
For det andet vil jeg gerne citere en Udtalelse, som
stod i Slutningen af Direktør Oldendows gode Brev
til Landsraadene i 1945:
»Styrelsen vil som tidligere være lydhør over-
for, hvad De maatte ønske at udtale, og vi vil
af al vor Evne hjælpe med til alles Gavn.«
Vi vil gerne under det kommende Samarbejde støtte
os til og staa sammen med disse Udtalelser.«
Til Slut takkede Direktøren Landsraadene og spe-
cielt Medlemmet for Nordgrønlands 3. Kreds, Søren
Kaspersen, for den hjertelige Modtagelse, han havde
faaet og ønskede Raadene Held og Lykke i deres vi-
dere Arbejde.
Landsraadenes Møde skulde nu fortsætte under
Landsfogdens Ledelse. Direktøren ønskede Lands-
fogden Held og Lykke med dette Arbejde. Man var
i Styrelsen klar over, at Landsfogden havde maattet
overtage sit Embede hovedkuls og under de vanske-
ligste Forhold; man var ogsaa paa det rene med, at