Grønlandsposten - 16.10.1946, Qupperneq 4

214
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9 — 1946
Landsfogden med Glæde og Interesse gik op i sit
Arbejde, selv om det i Øjeblikket ikke var let. Lands-
fogden havde haft sin Indflydelse paa de opnaaede
Resultater og vilde senere høste Glæde deraf.
Direktøren sluttede med at udbringe et trefoldigt
Leve for det samlede Landsraad.
Formanden takkede derefter paany Direktøren,
fordi han var kommet herop, han havde været sav-
net, og man var glad ved igen at kunne drøfte Pro-
blemerne paa t<5-Mands Haand med Styrelsens Di-
rektør.
Man var endvidere taknemmelig over, at Direktø-
ren havde villet paatage sig det store Arbejde at
forelægge Betænkningen for Raadene, som paa
Grundlag heraf bedre kunde forstaa og bedømme
Betænkningen. Man var i Landsraadene klar over
det store Arbejde, der laa bag Betænkningen, og for-
stod fuldt ud, at det ikke havde været muligt at op-
fylde alle Raadenes Ønsker fra 1945.
Endelig vilde Formanden gentage sine Ønsker for
Direktørens Rejse op langs Kysten. Som Søren Kas-
persen havde sagt, vilde Direktøren finde Ting, han
hilste med Glæde og andet, som han var mindre
tilfreds med, men man haabede, at Direktøren vilde
møde alt med Forstaaelse. Man var glad over, at
Direktøren vilde gøre denne Tur, for at han derved
igen kunde blive fortrolig med de Ting, der skete i
Grønland; imidlertid maatte jo ogsaa Grønland have
Tid til at komme i Lave igen efter Krigen.
Formanden udbragte derefter et trefoldigt Leve
for Direktøren.
Tørrestilladser.
I de aar, kontorchef Rosendahl var landsfoged i Nord-
grønland, havde en forbedring af grønlændernes fangst-
teknik og boligforhold hans største interesse, der paa
mange maader har givet sig udslag i praktiske vink og
nykonstruktioner. Et af de sidste problemer, som kontor-
chefen har beskæftiget sig med, er grønlændernes opbe-
varingsforhold af kød og tørfisk. Mange grønlændere har
aldrig haft noget egnet sted at opbevare deres reserve-
forraad paa, hvorfor meget deraf er gaaet tilgrunde før
vinteren, hvor der har været haardt brug derfor. Kontor-
chef Rosendahl har nu sammen med sin søn, Gunnar
Rosendahl, der er bygningsingeniør, udarbejdet tegnin-
gerne og beregningerne for et velegnet tørrestillads, der
beskrives nedenunder. Dette stillads vil kunne bygges af
enhver grønlænder, det har en betydelig bæreevne og er
stormsikkert, selv paa klippegrund. (Red.)
»I Grønland er Tørrestilladser en meget vigtig Ind-
retning, kan det bære meget, vil Fangeren og Fiske-
ren paa dette kunne tørre og opbevare al det Kød og
Fisk, han ikke straks har Brug for, og derved vil han
kunne samle gode Forraad til Vinteren, maaske saa
meget, at han kan sælge af det til Fastansatte og an-
dre, der har Penge, men ikke Tid til selv at samle
Forraad.
I Grønland ser man mange Tørrestilladser, men
det er kun faa, der kan bære en tung Vægt, thi Stil-
ladserne er kun af stivet med smaa Stiver ved Foden
af de fire lodrette Støtter, og den første Storm kan
vælte eller knække Støtterne, og saa falder hele For-
raadet paa Jorden og bliver et Bytte for Stedets
Hunde, hvis man ikke straks opdager Ulykken. Og-
saa Konstruktionsmaaden af de bærende Stager er
forkert, thi de bærer i hele deres Længde uden Un-
derstøtning paa Midten og vil derfor knække, hvis
de fyldes. Stilladserne er derfor ogsaa alt for dyre i
Forhold til det, de kan bære.
Jeg har sammen med en Bygningsingeniør udfun-
det og beregnet det Stillads, som disse Tegninger
viser.
Det er af stivet saaledes, at det kan rejses paa den
bare Klippeflade og alligevel staa sikkert. Dette har
den Fordel, at Træet ikke raadner, saaledes som det
vil gøre, hvis man graver Støtterne ned i Jorden. Men
skal det rejses, hvor der er Jord, skal der lægges en
stor flad Sten under hver Stolpe.
Det kostede med Priserne i 1946 39 Kr. og kan bære
2.000 kg, men da særlig Hajkød svinder stærkt i
Vægt, kan man ved at rykke sammen paa det, der
allerede er tørret, efterhaanden tørre ca. 20.000 kg
Hajkød paa det uden at tømme Stilladset, thi 20.000
kg svinder ind til 2.000 kg.