Grønlandsposten - 16.10.1946, Blaðsíða 11

16. Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
221
afsløre hemmelighederne om Grønland for det dan-
ske folk, fortælle i korte træk om hverdagslivet og
naturen deroppe. Vi savner at læse om Grønland i
de danske blade. Mange flere turister maa rejse til
Grønland paa rundrejser hver sommer. Omvendt
maa ogsaa flere unge grønlændere rejse her ned til
Danmark for at faa videregaaende uddannelse i for-
skellige fag. Grønlænderinder maa rejse herned for
at faa uddannelse i vask og strygning, som ekspedi-
tricer og meget andet, og ikke bare være tjenestepi-
ger hos de danske. Grønlænderen maa bruge sin fri-
tid til at besøge alle seværdigheder, og han maa have
flere lommepenge. Man kan ikke leve uden penge.
Men først og fremmest maa vi lære meget mere
dansk, det er det allervigtigste, hvis vi skal forstaa
hinanden. Derfor ønsker man oppe i Grønland at
sende flere unge kateketer herned paa en videre-
gaaende uddannelse i skolegerning og dansk.
Efter min personlige mening maa flere danske læ-
rerinder rejse til Grønland, og de maa lære lidt
grønlandsk, inden de rejser derop, ligesom de unge
danske præster plejer. Vi vil lære meget mere dansk,
kunne læse og skrive dansk, ikke fordi vi ringeagter
vort eget sprog, men fordi vi er ivrige efter at lære
nyt og bringe Grønland frem til ære for begge lande.
Vi kan ikke værne os selv, og vi ønsker ikke at skil-
les fra Danmark. Derfor maa vi i fremtiden arbejde
sammen for at sikre de baand, som har knyttet Grøn-
land til Danmark gennem alle de mange aar.
Ignåk.
Grønland i ny Belysning.
I en kronik i »Politiken« for 5. oktober 1946 er
landsfoged Eske Brun, under en anmeldelse af Ole
Vindings bog: Grønland 1945, fremkommet med en
række udtalelser, der nok fortjener at kendes i Grøn-
land, hvorfor vi her gengiver kroniken i sin helhed.
Red.
De, som arbejder med de grønlandske Problemer,
har i de senere Aar ikke kunnet klage over mang-
lende Interesse for disse Spørgsmaal. Man har her-
hjemme i den sidste Menneskealder i stedse stigende
Grad faaet Øjenene op for, at Danmark i Grønland
har et Hverv, der er værd at gøre en Indsats for, og
specielt har Krigstidens Begivenheder, det, at vor
Samhørighed med Grønland, saa vidt man da kunde
se det herhjemmefra, for. en Tid syntes i Fare, vakt
en Interesse for de grønlandske Spørgsmaal, som end
ikke de store økonomiske og nationale Problemer,
der i Dag optager Sindene, har kunnet bringe i Bag-
grunden.
Jævnsides med Interessen for Grønland gaar der
selvfølgelig et Videbegær, en Trang til at blive be-
kendt med de grønlandske Problemer, som nu fore-
ligger til Løsning, og i det hele med Forholdene i
det fjerne Land. Men netop paa dette Felt gør alle,
som efter aarelange Ophold i Grønland kommer
hjem, og som »Ofre« for dette Videbegær bliver ud-
spurgt og pumpet for Oplysninger, en ganske sær-
egen Erfaring: Alle herhjemme har allerede i For-
vejen en dybt rodfæstet Overbevisning om, hvordan
der er i Grønland. Opfattelsen af, hvorledes Grøn-
lænderne er, hvordan de lever, hvilke Problemer der
optager dem, og hvordan de tænker, er bygget paa
ganske bestemte Forestillinger, som synes at ligge
urokkelig fast i den almindelige Bevidsthed.
Folk spørger f. Eks.: »Hvordan er Grønlænderne?«
Det er jo et overmaade omfattende Spørgsmaal, uan-
set om hvilket Folk i Verden det bliver stillet. Den,
der bliver spurgt, maa tænke sig godt om for at
kunne give en samvittighedsfuld Besvarelse. Men
som Regel sparer Spørgeren ham straks al Ulejlighed
ved i umiddelbar Fortsættelse af Spørgsmaalet at
svare sig selv: »De er jo som Børn, ikke? Altid glade,
altid tilfredse og lette at have med at gøre. De gør
aldrig noget forkert, begaar aldrig Forbrydelser, er
altid venlige, altid paalidelige, ikke sandt?« Naar man
saa prøver paa at forklare, at Grønlænderne er gan-
ske almindelige Mennesker, at de er som vore Børn,
saa længe de er Børn, at de bliver Voksne akkurat
som vi (eller maaske lidt hurtigere), at der er Slub-
berter og Godtfolk blandt dem omtrent i samme For-
hold som hos os, at der er Tyve og Sædeligheds-
forbrydere i Grønland ganske som her, at de unge
Piger kan være alvorlige eller lette paa Traaden,