Grønlandsposten - 01.11.1947, Qupperneq 2

90
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
ren som sine Omraader visse Sager af juridisk
Art. En stor Del af de Forretninger, som en Per-
sonalechef almindeligvis beskæftiger sig med i et
Firma, varetager Vicedirektør Brun i Grønlands
Styrelse. Det vil sige, at han beskæftiger sig med
Sager vedrørende de danske og grønlandske Tje-
nestemands- og Lønningslove. Alt naturligvis i
Samarbejde og god Forstaaelse med mig. Han er
ogsaa Styrelsens Repræsentant i det grønlandske
Koordinationsudvalg. Men udover dette er der i
Virkeligheden endnu ikke foretaget nogen fast ge-
nerel Fordeling af Arbejdet. Det er jo heller in-
gen Skade til at indhøste visse Erfaringer før man
lægger sig fast paa en definitiv Ordning her.
— Vil man opretholde den nuværende Forde-
ling af Kontorerne. Er den tilstrækkelig?
— Jeg vilde foreslaa, at man i Stedet for den
nuværende Kontorordning gik over til en Ordning,
hvorefter hver af Styrelsens Kontorchefer og de
overordnede Tjenestemænd faar tildelt deres be-
stemte Omraade. Det er iøvrigt særdeles vanske-
ligt i en lille Etat, hvor mange Sager er »fælles«
for to eller tre Kontorer. Det vil stort set bety-
de, at Kontorcheferne, som i andre ministerielle
Afdelinger' i et vist Omfang under eget Ansvar
skal afgøre de Sager, der hører ind under deres
Ressort — efter Retningslinier, som jeg har god-
kendt forud. Det giver en hurtigere Forretnings-
gang, og Behandlingen af Sagerne vil blive mere
effektiv. Tilbage til mig bliver der saa at tage
Stilling til og resolvere i Sager, der er af princi-
piel Betydning for vort Forhold til Grønlænderne.
Og det maa dog vel siges at være Direktørens
egentlige og oprindelig Arbejde, det, der er af
Vægt og i højeste Plan, saavel fagligt som øko-
nomisk samt grønlandspolitisk. Det kan ogsaa gi-
ve sin Mand nok at bestille. . . .
To Administrationskontorer og otte andre.
— Men hvordan vil en saadan Opdeling da
komme til at tage-sig ud?
— Jeg kunde først ønske mig to Administra-
tionskontorer. Lad os kalde dem A og B. A skal
virke som Sekretariat for Direktøren og iøvrigt
tage sig af kongelige Ekspeditioner, Love, Ud-
nævnelser, Fiskeriinspektion, Landsraads-, Syssel-
raads- og Kommuneraadssager osv. Under Admi-
nistrationskontor A bør desuden alle Sager vedrø-
rende Administrationen af Kulbruddet og Marmor-
bruddet føres hen. Ogsaa Baserne i Grønland,
fremmede Skibes Besejling og Overflyvningen af
Grønland, den arktiske Station og det magnetiske
Observatorium samt Bogtrykkerierne skal direkte
høre under dette Kontor foruden Skole-, Kirke og
Lægevæsenets almindelige Ekspeditioner. Men
denne — og de følgende — Opremsninger er selv-
følgelig ikke udtømmende. Saa skulde jeg snak-
ke i Timevis.
Administrationskontor B kunde omfatte Besej-
lingen, Befragtningen, Lasteplanerne osv. og eks-
peditionsmæssige Sager, der berører Handelsaf-
delingen. Og her skal man samle alt, der vedrø-
rer den grønlandske Fangst, Fiskeri og Avl og
alle Sager fra Østgrønland. Her maa vi heller ik-
ke glemme en stor Del af Byggesagerne.
Tredie Kontor skal være Styrelsens Økonomi-
kontor og omfatte Regnskabsvæsenet i Alminde-
lighed og de grønlandske Regnskabers Indarbejd-
ning i Statsregnskaberne, Statistik, økonomiske
Analyser og meget andet.
Fjerde Kontor, Revisionskontoret, skal beskæf-
tige sig med den talmæssige og kritiske Revision
af alle Regnskaber, der kommer hjem fra de grøn-
landske Regnskabsførere. Herunder kommer og-
saa Revisionen af de grønlandske Bestillingsmands-,
Lønnings- og Pensionsforhold. Et vigtigt Omraa-
de som Revision af Udsendelserne efter Specifika-
tioner skulde ogsaa høre hjemme under Revisions-
kontoret. Kort sagt alt Revisionsarbejde fra In-
stitutionerne, Handelen, Skibsfarten, Oliefabrik-
ken o. s. v.
Handelssager og Generaltakst.
— Saa kommer det femte Kontor, Handels-
inspektørens. Det skal dels virke i København,
dels i Godthaab, ganske paa samme Maade som
det er ordnet nu. Begge Kontorer skal i intimt
Samarbejde tage sig af alle Handelssager, som hø-
rer direkte under Styrelsen, Kystbesejlingen og
lignende. Dette — eller disse - Kontorer vil bli-
ve Nerven i Produktionsapparatet og Vareforde-
lingen. Herfra vil ogsaa den nye Generaltakst
blive beregnet. . . .
Hvornaar ventes forresten den?
De vil faa den fra det kommende Regn-
skabsaars Begyndelse, og et stort Savn vil blive
afhjulpet. Det har ikke været let at klare sig i
de senere Aar med Generaltaksten fra 1939 plus
Ændringerne plus Ændringers Ændringer, Sær-
takster, skrevne Takstkarakterer og andre lignen-
de spredte Kilder, som har gjort det vanskeligt
for Bestyrerne og Handelens Personale i det hele
at have den fornødne Oversigt og fremme den
hurtige Ekspedition, ligesom Grønlænderne ikke