Grønlandsposten - 01.11.1947, Qupperneq 3

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
91
rigtig har haft »noget at holde sig til« paa dette
Omraade. Det ændres nu radikalt.
Det store nye tekniske Kontor.
Der er talt saa meget om den tekniske
Tjeneste. I »Tilstandene i Grønland 1946« har De
behandlet Spørgsmaalet og omtalt, hvad der rent
reelt bør gøres. Det er den praktiske Side af Sa-
gen. Men Organisationen, hvorpaa det hele skal
bygges op. . . .
Ja, jeg har jo mine Ønsker og Planer. Det
ligger klart, at Udviklingen er gaaet saa vidt; at
vi paa dette Omraade maa iværksætte en tiltrængt
Omorganisation og Udvidelse. Ellers kan vi ikke
følge med, heller ikke tage Ansvaret. Den tek-
niske Tjeneste har jo hidtil været betjent af en
enkelt Mand, den tekniske Konsulent. Men Ar-
bejdet er blevet alt for omfattende og for diffe-
rentieret for en enkelt Mand. Alt, hvad der har
med tekniske Anlæg i Grønland at gøre, skal un-
derlægges det tekniske Kontor, det sjette Kontor.
Men et saadant teknisk Kontor maa jo ha-
ve mange Led, og de vil altsaa blive nye allesam-
men. Hvordan vil man faa dem til at arbejde
sammen?
Efter min Mening bør der som sågt fore-
tages en Nyorganisation. Som Chef for den tæn-
ker jeg mig en Civilingeniør, en Bygningsingeniør
med specielt Kendskab til Vandbygningsvæsen.
Han skal have en Sf ed fortræder, der ogsaa bør
være Civilingeniør. De skal alternere ved aarlige
Tilsynsrejser og herved gøre sig bekendt med For-
holdene og Forudsætningerne for det store Arbej-
de, der skal udføres. Men Chefen og Souschefen
skal naturligvis have en Stab af Hjælpere, der er
Specialister paa hvert af de mange Omraader i
Afdelingerne under det tekniske Kontor. Her vil
jeg mene, at Arkitekt Himmelstrup fortsat skal
virke som Bygningsinspektør og Kruuse-Blinken-
berg som Meteorologiinspektør. Desuden maa vi
have en Overassistent ved Meteorologitjenesten
og en Overassistent ved Vejrtjenestens Regnskabs-
væsen. Ogsaa paa Telegrafomraadet mener jeg,
at der maa en Nydannelse til. Jeg finder det paa-
krævet, at der ansættes en Telegrafiinspektør med
en Overassistent som Medarbejder. Desuden bør
vi for at faa Organisationen udbygget rigtigt fra
Starten ansætte en Maskininspektør og en Elek-
troinspektør. . . ,
Store Arbejder kræver stort Personel.
Det er en stor og vel ogsaa bekostelig Or-
ganisation?
- Ja, unægtelig. Men som Forholdene er
jeg har understreget det i min Redegørelse — er
det simpelthen nødvendigt, at vi faa en Organi-
sation. Efter det Skøn, jeg har foretaget indtil
nu, og efter de Planer, der faktisk ligger færdi-
ge til Drøftelse i Enkeltheder, kræves der paa
det tekniske Omraade alene otte nye Normerin-
ger, otte nyoprettede Stillinger. Men naar man
ønsker udført store Arbejder af os paa dette Om-
raade, i de første Aar formentligt Anlæg for
mellem 10 og 20 Millioner Kroner, Vejrtjeneste,
Havneanlæg, Grubedrift, Radiostationer, Vejan-
læg og andet, maa man jo selvsagt ogsaa forsyne
os med det dertil fornødne Personel. Det kan ikke
være anderledes!
— Bliver der en særlig Afdeling for det kul-
turelle Arbejde, der ikke kan lægges under Kirke-
og Skolevæsenet?
Ja, der bliver efter Planen det syvende
Kontor, som allerede eksisterer. Nogen egentlig
Udvidelse bliver der ikke her. Inspektør for kul-
turelle Anliggende V. Borum bliver Chef for den
og skal skaffe Grammofonplader og Presse-Udklip.
Hans Kontor skal tilrettelægge Materialet for
Agitationen i Grønland og samle Materialer til
Bibliotekerne, sende Films ud og i det hele taget
være det praktiske Bindeled mellem de kulturel-
le Organisationer hjemme og i Grønland.
For at slutte Kontorernes Række kan jeg næv-
ne, at ottende Kontor maa blive Kassererkontoret,
og som de to sidste kommer Den kongelige grøn-
landske Handel og Skibsinspektoratet. Noget
egentligt Kontor kan man ikke sige, den grøn-
landske Handel er. Dens Virkefelt er vel nok det
største og paa sin Vis det vigtigste Felt indenfor
Styrelsens Omraade. Det giver mange Spekula-
tioner at forsyne hele Grønland med Varer, Ma-
teriel og Instrumenter af alle Slags. Og Ekspe-
ditionerne kan ikke vente i den grønlandske Han-
del. Hvad der maaske kan ligge en Dag eller to
i Styrelsens øvrige Kontorer, maa ekspederes gan-
ske omgaaende i Handelen. Ellers kan der blive
Tale om meget store økonomiske Tab, for slet ik-
ke at nævne den Utilfredshed og forstaaelige Ir-
ritation, der jo maa blive i Grønland, naar vitale
og strengt nødvendige Ting ikke naar frem som
man har regnet med,