Grønlandsposten - 01.11.1947, Page 10

Grønlandsposten - 01.11.1947, Page 10
GRØNLANDSPOSTEN Nr. 5 98 keligt af Erhvervsredskaber i Handelen, og naar de fleste af os har faaet bedre Fartøjer, saa først kan I begynde at sige dette. Saa længe vor Ud- rustning er saa utilstrækkelig, kan vi ikke efter- ligne dem og vil blot komme ud for en Konkur- rence, som vil skade os. Vi er endnu ikke begyndt at udnytte Omraaderne med de meget store Tor- skeforekomster, da de ligger for langt fra Ind- handlingsstederne, og disse fiskerige Omraader i vore Farvande maa vi først gøre os til Herrer over. Mine Ord kan maaske kritiseres og findes for stærke, men det er dog heldigt, at vi har Ytrings- frihed. Vi Fiskere her ved Sukkertoppen har sluttet os sammen i en Forening og valgt Ledere, som paa vore Vegne skal fremkomme med, hvad vi finder utilfredstillende. Som valgt dertil har jeg forsøgt paa Fiskernes Vegne at fremsætte deres Mening. Hvad mener I, som bor ved andre Kolonier? Jeg haaber, at I vil støtte os af de Grunde, som jeg allerede har nævnt. Det skulde undre, om ingen vilde finde et og andet at knytte en Bemærkning til i Kreutzmanns Indlæg her. Som Kreutzmann selv siger: Der er Ytringsfrihed, og vi haaber, at Spørgsmaalet om de danske Fiskeres eventuelle Adgang til Grøn- land gennem andre i en Diskussion kan blive be- lyst i en saadan Grad, at man faar et Overblik over Situationen, Fordelene og Ulemperne. Officielt. I Slutningen af August modtog den 18-aarige Henrik Skifte to personlige Udmærkelser fra Ge- neral Eisenhower og den engelske Luftmarskal Tedder for sin Indsats i Danmark under Verdens- krigen. Han skjulte bl. a. en engelsk Pilot, som faldt ned med sin Maskine ved Nymindegab. Hans Majestæt Kong Frederik IX har under 9. September benaadet følgende nuværende og forhenværende Tjenestemænd med Dekorationer saaledes: Ridderkorset af Dannebrog: Vicedirektør Eske Brun, Handelsinspektør Axel Thorvald Malmquist, Civilingeniør Albrecht Danscher Ingemann Fischer, afskediget Koloni- bestyrer Lauritz Johannes Nielsen, Distriktslæge Axel Laurent Christensen, Faareavlsbestyrer, Landbrugskandidat Christen Nielsen Christensen og Skibsfører i Kryolitselskabet Øresund Otto Johannes Nielsen. Dannebrogsmændenes Hæderstegn: Afskediget Kontorchef ved Den kongelige grønlandske Handel Peter Hansen, Landsfoged- medhjælper, Underassistent Adam Rasmus Peter Isak Dalager, Landsfogedmedhjælper, Underassi- stent Jørgen Niels Peter Chemnitz. Tømrermester, Underassistent Ingvar Christian Pavia Høegh, Maskinværftsleder, Underassistent Titus Siegstad, Udstedsbestyrer, Underassistent Jens Hans Josef Lund, pensioneret Fartøjsfører, Underassistent Karl Thygesen og Smedemester, Underassistent, John Høegh. Under 26. September blev Direktør Knud 01- dendow benaadet med Kommandørkorset. Under 30. September blev Lektor Schultz-Lo- rentzen Kommandør af Dannebrog og Provst Aage Bugge Ridder af Dannebrog, Viceprovst M. Storch, der er Ridder af Dannebrog, blev Dannebrogs- mand, og som den første Grønlænder har Henrik Lund faaet Ingenio et årti, den fornemme Orden, der uddeles til fine Repræsentanter i Kunst- og Aandslivet. Overkateket Isak Lund, Overkateket Julius Olsen og Overkateket Abel Kristiansen blev Dannebrogsmænd. Ved kongelig Resolution af 23. September er Kolonifuldmægtig Orla Andersen udnævnt til Kon- torchef for Revisionskontoret fra 1. Oktober. Førstepræst Gunnar Henry Elmkjær er bleven udnævnt til Forstander paa Højskolen og Semina- riet i Godthaab. Pindebrønde. Det er sivet ud, at der ikke vil blive ud- sendt Brænde til Optænding i Vinter. Saa maa vi altsaa til at vise Samfundssind og ikke hamstre mere end vi synes, vi har Raad til. Vi faar altsaa et Læs Kæmpeknuder hjem til Wigwammen og maa i vort Ansigts dyre Sved med en stump Økse og en tandløs Sav regere og flække i det dyre- bare Ved for at faa nogle Stumper Pindebrænde hver Dag. Hvorfor nu ikke være en Smule praktisk her i Grøn- land. Fordi Hans Egede ikke havde en Baandsav til at fo- retage en forhaands Gennemsavning i passende Stykker af sit Pindebrænde, det behøver da ikke at være bindende for al Fremtid. Hvad Rolle vilde det spille om »Kolonien« før det solgte omtalte Pindebrændeknuder, lod dem gaa igen- nem Baandsaven og lettede os Arbejdet en Smule. Det vilde koste saa lidt, og hvorfor saa ikke gøre os lidt glade midt i Vinteren.

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.