Grønlandsposten - 01.11.1947, Qupperneq 12

Grønlandsposten - 01.11.1947, Qupperneq 12
100 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 5 Grønlandsnyt. Rensjagten. Baade fra Godthaab og Sukkertoppen med- deles der i Aar om usædvanlige Forekomster af Rensdyr. Alene i Godthaab Fjordens Omraade blev der ialt fanget ca. 300 Rensdyr og tilsvarende i Sukkertoppen Distrikt. Rensjægerne i IsortoK ved Sukkertoppen meddeler, at de ikke behøver foretage særlig lange Strejftogter for at faa fat paa Renerne og at de i Nærheden af Indlandsisen er saa tamme,, at de næsten ikke reagerer for Skud. Man ser Rensdyr i Flokke, hvad der el- lers er blevet et Særsyn i de sidste Snese Aar, og en af Rensjægerne fortæller endda, at han har set Flokke, der mindede om lappiske Renshorder, han har set paa Billeder. Flere Rensjægere er nu begyndt at bruge Sejldugsbaade som Erstatning for Konebaadene, hvoraf der nu kun findes enkelte. Derved er de igen blevet i Stand til at sejle fra Indsø til Indsø og trænge længere ind i Landet, hvor Rensdy- rene ikke har været jaget i en længere Aarrække. Det er muligt, at dette er medvirkende til den store Rensdyrbestand, som Jægerne taler saa me- get om. Torskefiskeriet. Den 18. Oktober afholdt Fiskerne i Holsteins- borg en Festlighed, hvor kun Fiskere, der har fisket mindst 3000 kg., havde Ret til at deltage. Under denne Festlighed blev der uddelt Præmier til de 5 Fiskere, der har opnaaet de største Re- sultater, nemlig: Jens Olsen, 26450 kg, A. Olsen 25661 kg., Hans Brummerstedt 23001 kg., Svend Lennert 22359 kg og endelig Albrecht Alaufsen 20571 kg. Denne Meddelelse, som blev publiceret over Grønlands Radiofoni, har medført, at der indløb Rapporter andre Steder fra og det viste sig, at Holsteinsborg ikke sidder inde med Rekorden, idet Jakob Heilmann fra Sukkertoppen har fisket 34984 kg i 99 Dage og endda mistet nogle Dage, da han i den bedste Fisketid maatte ned til Godt- haab for at afhente sin nye Motorbaad. To an- dre Sukkertoppere har opnaaet et pænt Resultat, nemlig Jakob Skifte med 22452 kg paa 76 Fiske- dage og Ludvig Skifte 18996 kg paa 80 Fiskedage. I Sukkertoppen Distrikt har Ezekias Møller, Ikerasak og Hans Møller, NapassoK, ved at fiske fra smaa fladbundede Pramme opnaaet henholds- vis 12389 kg og 10276 kg og endelig Jakob Møller, NapassoK 9881 kg. Ved Christianshaab begyndte Torskefiskeriet først i Slutningen af Juli og Torskestimerne fo- rekom meget uregelmæssigt. De Fiskere, der op- naaede største Resultater, er: Peter Geisler, 7101 kg paa 57 Dage, Samuel Grønvold, 4793 kg paa 48 Dage, Niels Jeremiassen 4764 kg paa 26 Dage og Ole Olsvig 4751 kg paa 45 Dage. Disse Resul- tater er opnaaet ved at fiske alene, og endelig har Kristian Jeremiassen, der fisker baade fra Motor- baad og almindelig Robaad, fisket 6368 kg. Ved Jakobshavn varede Torskefiskeriet fra Midten af Juli til Begyndelsen af Oktober, men Forekomsten var ikke saa stabil som sidste Aar. Dér fiskede Mathias Steenholdt 10636 kg paa 38 Dage, Alberth Vitterlain 10308 kg paa 46 Dage, Jess Thor 9616 kg paa 31 Dage samt Peter Her- mann Iversen 8540 kg paa 46 Dage. Ulykkestilfælde. Pastor Efraim Josefsen og hans Hustru kørte Natten mellem den 29. og 30. Oktober med Hun- deslæde til Scoresbysund efter Besøg paa Vejr- stationen i Hvalrosbugten, under Kørselen faldt Slæden gennem en Vaage og,Fru Dorthe Josefsen druknede. Fru Katrine Poulsen gift med Fisker Tønnes Poulsen i Holsteinsborg blev den 31. Oktober bidt ihjel af Hunde. Hun var paa Vej efter Tørv, hun havde liggende lidt udenfor Kolonien, da Hundene overfaldt hende. Folk ilede til for at hjælpe, men da de naaede hende, var hun allere- de dræbt. Hundesygdoni ved Thule. Den Hundesygdom, som periodevis har vist sig i Thules Syd- og Midterdistrikt siden 1944, er i Ok- tober blusset kraftigt op ved Thule, hvor der dø- de ca. 20 Hunde. Herefter blev de øvrige Pladser deroppe meddelt over Grønlands Radio, Godthaab, at de skal holde deres Hunde væk fra de smit- tede Steder. Pris: 40 Øre pr. Eksemplar -j- Porto. Annoncer: 30 Øre pr. Linie. Redaktion og Adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab. Redaktører: Kr. Lynge, ansvarshavende, og Kjeld R. Therkilsen. Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri. Statsbiblioteket

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.