Grønlandsposten - 01.07.1948, Side 11

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
155
troner mon? Hvad vil det så sige, at vi kan benytte
private leverandører? Og helt tovlig er man da
heller ikke, hvorfor skulde man give over 7 kr.
for et kg smør, når Styrelsen sælger det for 4?
Det er bare et år siden, man kom herop, og
før afrejsen udleveredes en lille bog, der hed
»Vejledning for Grønlandsrejsende«. Ingen i Sty-
relsen gjorde opmærksom på, at bogen ikke stod
til troende, så man har i hvert fald krav paa at
blive behandlet efter bogens recept, når man
handler i overensstemmelse med den. Hør hvad
der står paa side 5, stk. 12: »Ingen af de under
Kommissionsgods opførte Varer er til Salg i Grøn-
land, de maa særligt rekvireres hos Styrelsen
senest 3 Uger inden det paagældende Skibs Afgang,
løvrigt paatager Styrelsen sig at levere en hvilken
som helst Vare.« Disse vare ordene, som altså
nu er kendt for døde og magtesløse at være.
Men det forekommer mig noget sent at udsende
en sådan meddelelse, når man på grund af det
trykte bogstav har regnet med at kunne få friskt
sommersmør. Ganske vist siges der, at kolonien
har fået smør op, men då kolonien ikke har noget
sted at opbevare den slags varer på betryggende
måde, så vil jeg og sikkert andre stadig fore-
trække at få smør med tredje skib. Og mon ikke
nye kartofler er bedst om sommeren?
Jeg ved godt, at man heroppe er vant til at
spise harskt smør adskillige måneder hvert år,
fordi de fleste huse ikke har opbevaringsmulig-
heder, men ærlig talt, synes De der er nogen
grund til at blive ved, fordi man altid har gjort
det? Er der noget så forstemmende som gang på
gang at høre det fra de gamle heroppe: Ja, den
gang da vi kom til Grønland, da var der ingen
tandlæge (det er der heller ikke nu!), eller da
jeg kom herop, måtte jeg vente otte år på en
vaskekedel. Ud fra den tankegang, at sådan
må de nye virkelig også finde sig i at møde
skæbnen, er der jo ikke meget fremskridt at vente.
Direktør Oldendow talte ved sit besøg her i
Godthåb i efteråret 1947 om en kommende ratio-
nalisering af Styrelsen. Direktøren nævnede og-
så, at forsyningen af butikker og private skulde
forbedres, idet han påpegede — og med rette —
at ikke alt på dette område var som det burde
være. Jeg tror at-turde sige, at direktørens ud-
talelse glædede alle, og man ventede forbedringer.
Og noget skete der virkelig. Midt i vinteren
modtog vi et langt cirkulære om, at der nu vilde
blive udsendt en mængde varer til butikkerne.
Med første skib kom så varer, unødvendig spiri-
tus i mængder, kiks og bolsjer i læssevis, men
ingen brændt kaffe. Kiks og bolsjer er for-
længst udsolgt, næppe til gavn for grønlændernes
økonomi, tænder eller maver, øl og sodavand er
gået al køds gang, og ingen ved når varerne igen
vil være i butikken. At ordningen trods alt er et
vældigt fremskridt, og at man er taknemlig for,
at det nu er muligt at gå hen og købe en og an-
den vare, man står og mangler, det skal ikke
skjules. Måske er overfyldningsperioden et nød-
vendigt overgangsfænomen, men jeg er nær ved
at synes, at tidspunktet til fremskridtet er Valgt
lige så uheldigt som for indførelsen af små bog-
staver, nemlig i en for landet prekær forsynings-
situationen, for hvorfor skal man i Grønland kunne
spise lige så meget chokolade og lige så mange
bolsjer man vil, når ingen i Danmark kan få det.
På den anden side kan man også spørge som en
lille femårs dreng forleden: Far, hvorfor kan de
få appelsiner i Ivigtut, når vi ikke kan.
Efter hvad der er sivet ud til Grønland, er
der for nylig nedsat en mindre kommission til re-
vision eller rationalisering af Styrelsen, og vist-
nok særlig handelen. Man ønsker kommissionen
en kort og dådrig existens. Man må håbe på, at
det må lykkes kommissionen at effektivisere ad-
ministrationen m. h. t. udsendelse af varer. Når
private forretninger og leverandører kan over-
komme at sende'smukt og solidt pakkede forsen-
delser til den enkelte kunde, så måtte det samme
også være muligt for Styrelsen. Moderne forret-
ningsgang er, efter hvad jeg har set, baseret på
telefon og bil, og det er ikke småting, der kan
nås derigennem, og er det moderne forretnings-
folk Styrelsen mangler, så kan jeg ikke tro andet,
end at de lader sig finde. Selv med en rimelig
fortjeneste til forretningsmanden vil kunderne i
Grønland — og hvad er vi andet end kunder?
få varerne til samme pris som nu, og i en noget
mere hygiejnisk form end tilfældet ofte er nu.
Grønlands Styrelse er ikke en vanlig forret-
ning, siges det, men jeg kunde lide at vide, om
ikke det var en fordel, at den blev det. Lad
kommissionen finde ud af det! Der er megen
utilfredshed heroppe, hvad enten den udtales el-
ler ej, og der er ingen grund til at skjule, at
utilfredsheden er her med rette, men hvorfor gør
man så ikke mere for at udrydde den. Den sidste
forordning er hverken gennemtænkt eller fornuf-
tig. Den skruer udviklingen baglæns, og det
var vel ikke den vej, vi skulde?
W. Kolpen.