Grønlandsposten - 01.07.1948, Blaðsíða 11

Grønlandsposten - 01.07.1948, Blaðsíða 11
Nr. 13 GRØNLANDSPOSTEN 155 troner mon? Hvad vil det så sige, at vi kan benytte private leverandører? Og helt tovlig er man da heller ikke, hvorfor skulde man give over 7 kr. for et kg smør, når Styrelsen sælger det for 4? Det er bare et år siden, man kom herop, og før afrejsen udleveredes en lille bog, der hed »Vejledning for Grønlandsrejsende«. Ingen i Sty- relsen gjorde opmærksom på, at bogen ikke stod til troende, så man har i hvert fald krav paa at blive behandlet efter bogens recept, når man handler i overensstemmelse med den. Hør hvad der står paa side 5, stk. 12: »Ingen af de under Kommissionsgods opførte Varer er til Salg i Grøn- land, de maa særligt rekvireres hos Styrelsen senest 3 Uger inden det paagældende Skibs Afgang, løvrigt paatager Styrelsen sig at levere en hvilken som helst Vare.« Disse vare ordene, som altså nu er kendt for døde og magtesløse at være. Men det forekommer mig noget sent at udsende en sådan meddelelse, når man på grund af det trykte bogstav har regnet med at kunne få friskt sommersmør. Ganske vist siges der, at kolonien har fået smør op, men då kolonien ikke har noget sted at opbevare den slags varer på betryggende måde, så vil jeg og sikkert andre stadig fore- trække at få smør med tredje skib. Og mon ikke nye kartofler er bedst om sommeren? Jeg ved godt, at man heroppe er vant til at spise harskt smør adskillige måneder hvert år, fordi de fleste huse ikke har opbevaringsmulig- heder, men ærlig talt, synes De der er nogen grund til at blive ved, fordi man altid har gjort det? Er der noget så forstemmende som gang på gang at høre det fra de gamle heroppe: Ja, den gang da vi kom til Grønland, da var der ingen tandlæge (det er der heller ikke nu!), eller da jeg kom herop, måtte jeg vente otte år på en vaskekedel. Ud fra den tankegang, at sådan må de nye virkelig også finde sig i at møde skæbnen, er der jo ikke meget fremskridt at vente. Direktør Oldendow talte ved sit besøg her i Godthåb i efteråret 1947 om en kommende ratio- nalisering af Styrelsen. Direktøren nævnede og- så, at forsyningen af butikker og private skulde forbedres, idet han påpegede — og med rette — at ikke alt på dette område var som det burde være. Jeg tror at-turde sige, at direktørens ud- talelse glædede alle, og man ventede forbedringer. Og noget skete der virkelig. Midt i vinteren modtog vi et langt cirkulære om, at der nu vilde blive udsendt en mængde varer til butikkerne. Med første skib kom så varer, unødvendig spiri- tus i mængder, kiks og bolsjer i læssevis, men ingen brændt kaffe. Kiks og bolsjer er for- længst udsolgt, næppe til gavn for grønlændernes økonomi, tænder eller maver, øl og sodavand er gået al køds gang, og ingen ved når varerne igen vil være i butikken. At ordningen trods alt er et vældigt fremskridt, og at man er taknemlig for, at det nu er muligt at gå hen og købe en og an- den vare, man står og mangler, det skal ikke skjules. Måske er overfyldningsperioden et nød- vendigt overgangsfænomen, men jeg er nær ved at synes, at tidspunktet til fremskridtet er Valgt lige så uheldigt som for indførelsen af små bog- staver, nemlig i en for landet prekær forsynings- situationen, for hvorfor skal man i Grønland kunne spise lige så meget chokolade og lige så mange bolsjer man vil, når ingen i Danmark kan få det. På den anden side kan man også spørge som en lille femårs dreng forleden: Far, hvorfor kan de få appelsiner i Ivigtut, når vi ikke kan. Efter hvad der er sivet ud til Grønland, er der for nylig nedsat en mindre kommission til re- vision eller rationalisering af Styrelsen, og vist- nok særlig handelen. Man ønsker kommissionen en kort og dådrig existens. Man må håbe på, at det må lykkes kommissionen at effektivisere ad- ministrationen m. h. t. udsendelse af varer. Når private forretninger og leverandører kan over- komme at sende'smukt og solidt pakkede forsen- delser til den enkelte kunde, så måtte det samme også være muligt for Styrelsen. Moderne forret- ningsgang er, efter hvad jeg har set, baseret på telefon og bil, og det er ikke småting, der kan nås derigennem, og er det moderne forretnings- folk Styrelsen mangler, så kan jeg ikke tro andet, end at de lader sig finde. Selv med en rimelig fortjeneste til forretningsmanden vil kunderne i Grønland — og hvad er vi andet end kunder? få varerne til samme pris som nu, og i en noget mere hygiejnisk form end tilfældet ofte er nu. Grønlands Styrelse er ikke en vanlig forret- ning, siges det, men jeg kunde lide at vide, om ikke det var en fordel, at den blev det. Lad kommissionen finde ud af det! Der er megen utilfredshed heroppe, hvad enten den udtales el- ler ej, og der er ingen grund til at skjule, at utilfredsheden er her med rette, men hvorfor gør man så ikke mere for at udrydde den. Den sidste forordning er hverken gennemtænkt eller fornuf- tig. Den skruer udviklingen baglæns, og det var vel ikke den vej, vi skulde? W. Kolpen.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.