Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 5

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
25
alt i verden omformedes i disse aar tankegangen
med hensyn til de saakaldt »farvede« folk, som
man tidligere har betragtet som en laverestaaen-
de race (og stadig gør det mange steder). Sam-
me forestiling om grønlænderne har ogsaa hersket
heroppe blandt mange danske og grønlændere og
sinket udviklingen.
Derfor var det velgørende at høre paa de
udtalelser, direktør Halfdan Hendriksen, der var
formand for kommissionsrejsen i 1949, sagde til
landsraadet:
»Det er min opfattelse, at der ikke er an-
den forskel paa de forskellige nationer og de
forskellige befolkningsgrupper i verden end
den, der betinges af geografiske eller økono-
miske forhold.«
Det er med ægte glæde man her genkender den
tankegang, som i de senere aar har været raaden-
de i Grønland, udtalt paa saa klar en maade hos
og overfor kommissionsmedlemmerne. Tilsynela-
dende er det ganske almindelige ord, men de rum-
mer en revolution i opfattelsen, og de vil betyde
de mest vidtgaaende konsekvenser ved at føres
ud i livet. De er ikke mindre end anerkendelsen
af grønlænderen som ligesaa god som nogen anden
verdensborger! Han har ligesaa gode betingelser
til at opnaa lige saa meget kulturelt og økonomisk,
selvom de særlige geografiske, klimatiske og
sproglige forhold i Grønland virker hæmmende for,
at udviklingen kan ske i samme fart som i andre
lande.
Det var lykkeligt at høre disse ord som ind-
ledning til den nye tid, som nu med det runde aar
er indvarslet i Grønland.
A. Lynge.
Kvinden i fremtidens Grønland.
Den brede befolkning trænger til aandelig næring, og grønlænderne maa sikres
kaar, jævnbyrdige med andre i det danske rige.
Af læge Kirstine Ladefoged Jensen.
Iforaaret holdt jeg et foredrag i den danske
radio om den grønlandske kvindes politiske og
samfundsmæssige fremtid. En del af det, jeg
da sagde om den grønlandske kvinde, var bygget
paa læsning og andenhaandsviden, ganske vist fra
mennesker, der kender Grønland godt. Fra min
2-aarige virksomhed som distriktslæge i aarene
35— 36 havde jeg et vist indtryk af tingene, som
jeg havde suppleret flittigt op gennem de kilder,
jeg fandt her i Danmark, baade blandt mennesker
og bøger.
I sommeren 1949 Havde jeg lejlighed til at
gense Grønland, ikke bare ved en sejltur langs
kysten, men paa en 3 maaneders studierejse for
organisationen »Folkevirke«, som er en oplysnings-
bevægelse, der blev dannet 1943, og som til formaal
har at udbrede oplysning blandt danske kvinder
paa sociale og politiske omraader. Man ville for-
søge paa tværpolitisk grundlag at vække og ud-
dybe danske kvinders forstaaelse og ansvarsfølel-
se overfor det danske samfund. Man havde na-
turligvis til hensigt derigennem at finde kvinder
frem, der mere aktivt kunne gaa ind i det sociale
og politiske arbejde, men fra første færd var vi
klare over, hvor vigtigt det var, at ogsaa de kvin-
der, der bliver i deres hjem, og har nok i at pas-
se det, var interesserede i samfundsspørgsmaal.
De kvinder, som bliver i deres hjem, er ogsaa
med til at skabe den offentlige mening, som er
en betingelse for, at regering og rigsdag holdes
vaagne overfor de samfundsspørgsmaal, der træn-
ger til løsning. Vi ville altsaa ikke i første ræk-
ke lægge vægten paa den politiske side af sagen,
men netop paa det rent oplysningsmæssige.
Naar »Folkevirke« netop nu gerne ville tage
et arbejde op blandt kvinder i Grønland, hang
det sammen med, at den grønlandske kvinde i ja-
nuar 1948 havde faaet stemmeret. Min hovedop-
gave paa rejsen var at finde ud af, hvordan man
bedst kunne starte et lignende arbejde i Grønland
blandt kvinderne.
Forpligtelse der følger med den politiske valgret.
Vi var klar over, at den opgave, »Folkevirke«
her tog op, var vanskelig, og at man ikke maatte
vente sig altfor mange øjeblikkelige resultater,
men vi haabede paa, at vi allerede nu kunne skaf-
fe os forbindelse med nogle af de kvinder, der i
Grønland har betingelse for at tage et arbejde op,
et arbejde for at faa kvinderne til at forstaa den
forpligtelse, der føiger med at have faaet politisk
valgret. Vi mente ogsaa, det var af stor betyd-