Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 5
Nr. 1 GRØNLANDSPOSTEN 25 alt i verden omformedes i disse aar tankegangen med hensyn til de saakaldt »farvede« folk, som man tidligere har betragtet som en laverestaaen- de race (og stadig gør det mange steder). Sam- me forestiling om grønlænderne har ogsaa hersket heroppe blandt mange danske og grønlændere og sinket udviklingen. Derfor var det velgørende at høre paa de udtalelser, direktør Halfdan Hendriksen, der var formand for kommissionsrejsen i 1949, sagde til landsraadet: »Det er min opfattelse, at der ikke er an- den forskel paa de forskellige nationer og de forskellige befolkningsgrupper i verden end den, der betinges af geografiske eller økono- miske forhold.« Det er med ægte glæde man her genkender den tankegang, som i de senere aar har været raaden- de i Grønland, udtalt paa saa klar en maade hos og overfor kommissionsmedlemmerne. Tilsynela- dende er det ganske almindelige ord, men de rum- mer en revolution i opfattelsen, og de vil betyde de mest vidtgaaende konsekvenser ved at føres ud i livet. De er ikke mindre end anerkendelsen af grønlænderen som ligesaa god som nogen anden verdensborger! Han har ligesaa gode betingelser til at opnaa lige saa meget kulturelt og økonomisk, selvom de særlige geografiske, klimatiske og sproglige forhold i Grønland virker hæmmende for, at udviklingen kan ske i samme fart som i andre lande. Det var lykkeligt at høre disse ord som ind- ledning til den nye tid, som nu med det runde aar er indvarslet i Grønland. A. Lynge. Kvinden i fremtidens Grønland. Den brede befolkning trænger til aandelig næring, og grønlænderne maa sikres kaar, jævnbyrdige med andre i det danske rige. Af læge Kirstine Ladefoged Jensen. Iforaaret holdt jeg et foredrag i den danske radio om den grønlandske kvindes politiske og samfundsmæssige fremtid. En del af det, jeg da sagde om den grønlandske kvinde, var bygget paa læsning og andenhaandsviden, ganske vist fra mennesker, der kender Grønland godt. Fra min 2-aarige virksomhed som distriktslæge i aarene 35— 36 havde jeg et vist indtryk af tingene, som jeg havde suppleret flittigt op gennem de kilder, jeg fandt her i Danmark, baade blandt mennesker og bøger. I sommeren 1949 Havde jeg lejlighed til at gense Grønland, ikke bare ved en sejltur langs kysten, men paa en 3 maaneders studierejse for organisationen »Folkevirke«, som er en oplysnings- bevægelse, der blev dannet 1943, og som til formaal har at udbrede oplysning blandt danske kvinder paa sociale og politiske omraader. Man ville for- søge paa tværpolitisk grundlag at vække og ud- dybe danske kvinders forstaaelse og ansvarsfølel- se overfor det danske samfund. Man havde na- turligvis til hensigt derigennem at finde kvinder frem, der mere aktivt kunne gaa ind i det sociale og politiske arbejde, men fra første færd var vi klare over, hvor vigtigt det var, at ogsaa de kvin- der, der bliver i deres hjem, og har nok i at pas- se det, var interesserede i samfundsspørgsmaal. De kvinder, som bliver i deres hjem, er ogsaa med til at skabe den offentlige mening, som er en betingelse for, at regering og rigsdag holdes vaagne overfor de samfundsspørgsmaal, der træn- ger til løsning. Vi ville altsaa ikke i første ræk- ke lægge vægten paa den politiske side af sagen, men netop paa det rent oplysningsmæssige. Naar »Folkevirke« netop nu gerne ville tage et arbejde op blandt kvinder i Grønland, hang det sammen med, at den grønlandske kvinde i ja- nuar 1948 havde faaet stemmeret. Min hovedop- gave paa rejsen var at finde ud af, hvordan man bedst kunne starte et lignende arbejde i Grønland blandt kvinderne. Forpligtelse der følger med den politiske valgret. Vi var klar over, at den opgave, »Folkevirke« her tog op, var vanskelig, og at man ikke maatte vente sig altfor mange øjeblikkelige resultater, men vi haabede paa, at vi allerede nu kunne skaf- fe os forbindelse med nogle af de kvinder, der i Grønland har betingelse for at tage et arbejde op, et arbejde for at faa kvinderne til at forstaa den forpligtelse, der føiger med at have faaet politisk valgret. Vi mente ogsaa, det var af stor betyd-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.