Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 8
28 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 litteratur. Der skulle saaledes være en god jordbund for op- lysningsarbejde af denne art. Gennem de husmoderforeninger, der nu opstaar rundt om i Grønland, vil man ogsaa tage emner af almindelig op- lysende natur op, ikke bare de rent huslige. Gang paa gang mødte jeg en saa umiddelbar og ægte glæde over, at danske kvinder ville forsøge at sætte et saa- dant oplysningsarbejde igang. Flere gange mødte jeg udtalelser som: hvor er det en skam, jeg blot har drenge, for det maa blive en herlig tid, kvinderne gaar imøde. Eller fra gamle kvinder: Hvor vil- le jeg gerne have været ung, saa jeg kunne være med i det, der nu skal ske. Bare vi nu kan forstaa, hvordan og hvorledes en saa- dan sag skal gribes an. Hertil maa vi have hjælp fra grøn- lænderne selv, ogsaa fra de mest fremstaaende og det vil vi ogsaa faa. I Sukkertoppen takkede en kvinde mig efter foredraget og sagde til slut: vi vil meget hellere have en bog om spæd- børnspleje end en bog om demokrati, og deri gav jeg hende fuldstændig ret. Befolkningen er blevet vanskeligere at have med at gøre, siger man. Jeg mødte dog gang paa gang grønlæn- dernes udmiddelbare charme og smil- men naturligvis mødte jeg ogsaa mennesker, der viste bitterhed overfor hverdagens vanskeligheder. Uhyre vanskeligt at omskabe et samfund. Tiden vil vide, hvor svært det bliver — eller hvor let. Der er jordbund for det, men der skal aar til. Enkelte er helt vaagne og ser med klare øjne ind i fremtiden. De vil kunne blive fortrin- lige ledere af deres landsmænd ind i den nye tid. En af dem, fru Mathilde Sørensen, Nanortalik, sagde, efter at hun havde sagt tak for foredra- get: Vi grønlændere maa høre en ting mange gange, før den for alvor bundfælder sig og gi- ver resultater. Grønlændernes øjne er blevet lukket op for alt det, der foregaar ude i den verden, som de endnu aldrig har set, og som de kun nu og da er traadt i forbindelse med. Danmark maa fortsat i sit arbejde have det maal for øje at føre grønlænderne frem til at ha- ve kaar, jævnbyrdige med andre mennesker. Det kan ikke nytte at holde dem i et aflukke. Deres økonomi maa kunne hvile i sig selv, og de maa lære at begaa sig i den verden, de vil i forbin- delse med, og som ikke nogen magt kan forhin- dre dem i at komme i forbindelse med. De er forlængst naaet til erkendelse af, at de maa lære dansk, hvis de skal naa frem, alt- saa ogsaa kulturelt skal naa frem. Har vi danske vilje og evne til sammen med grønlænderne at bygge det fundament op, der er nødvendigt økonomisk og aandeligt, saa vil ogsaa Danmark og Grønland i fremtiden være knyttet nært sammen. Alle gode kræfter maa sættes ind for at hjæl- pe grønlænderne i den uhyre vanskelige tid, som det altid er for mennesker, naar det samfund, de lever i, skal omskabes. Maalet for os maa stadig være, at saavel den grønlandske mand som den grønlandske kvinde faar kaar, jævnbyrdige med andre i det danske rige. »Maagen/' I ældre tider, naar folk skulle stedfæste en be- givenhed, brugte man ofte den vending: det var det aar, da . . . det og det skete! Saa vidste man præcis, hvilket aår, der hentydedes til, for den begivenhed havde gjort indtryk og den sad fast i bevidstheden. Naar 1950 er gaaet i sin grav og forhaabentlig vil blive mindet for meget godt, specielt for den kommende udvikling i Grønland, vil man ogsaa minde aaret for det uhyggevæk- kende, det bragte i januars første halvdel, men dog navnlig for den lykkelige udgang deraf ved meldingen den 17. januar sent paa aftenen. Man vil sige: Det var det aar, da »Maagen« blev bor- te, da hele kysten fra MarraK til Kap Farvel stod i alarmberedskab i 9 døgn, indtil det fast utrolige skete, at den ved egen kraft, som en motordrevet isklump, stod ind i Ivigtut havn med alt vel om- bord for besætning og skib! Samme dag, som den første korte meddelelse om »Maagen«s forsvinden blev givet over Dan- marks og Grønlands radio, forelaa et telegram fra London, der udførligt berettede om paasejlingen af en engelsk undervandsbaad, som var gaaet til bunds i Themsen med 76 engelske marinere ombord. Ude i den store verden har denne begivenhed nok vakt betydelig større uhygge og opmærksomhed end meldingen om, at 9 danske marinere var for- svundet med deres lille kutter oppe i Grønlands isfyldte, storm- og snepiskede farvande. Men for os heroppe og for mange hjemme gjorde frygten for »Maagen«s skæbne et dybt og knugende ind- tryk. For kun godt et aar siden var »Alken« forsvundet ovre i Østkystens ismasser med 9 dan- ske marinere og en grønlænder. Skulle der nu over navnet »Maagen« komme samme uhyggevæk- kende klang? Nej, det utrolige skete, »Maagen« vil i dag være indbegrebet af lykke — og held! Held var der med i det store spil derude paa det øde hav, hvor skibet i 6 dage flød rundt, dre-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.