Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 4
24 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 Saadan er der sammenhæng i tingene, og me- ning med det hele. Den grønlandske digter, kateket Pavia Peter- sen, har skrevet et digt om de smaa snefnug. De ophober sig og bliver til_vældige dynger ... Se, hvor forunderligt de dækker det hele land. . . Deres kraft er enorm, thi de vældige isbjerge, ja, hele indlandsisen, er født af de smaa snefnug. ! <7- En revolution for det grønlandske folk Nytaarstanker af seminarielærer Avgo Lynge. »Der laa noget i luften omkring aarhundredskif- tet«, skrev provst Mathias Storch i sit »Strejflys over Grønland«. De foregaaende aar havde været nogle af de vanskeligste i Grønlands historie. Eneerhvervet, det »nationale« erhverv, der byggede paa sælen, begyndte at svigte paa grund af flere samstem- mende aarsager. Almindelig forringelse af de økonomiske forhold fulgte hermed. Folk var ik- ke mere tilfredse med forholdene. 150 aars op- lysningsarbejde begyndte at bære frugt. Under den spæde, vaklende medvirkning i forstander- skaberne begyndte folket at modnes, i hvert fald de bedste af dem. Flere raske og reformvenlige unge danske kom op til Grønland omkring aar 1900. De ville forbedre forholdene, og de ville hjælpe grønlæn- derne frem. Og flere reformer indførtes. Først loven af 1905 (om kirke og skole), der betød en ny milepæl i Grønlands historie. I de ny rammer byggedes det nye seminarium i 1907. Opdragelse af unge befolkningsvækkere og ledere begyndte med et »nationalt« røre i kølvandet. Kristelig lægmandsforening, peKatigingniat, fødtes med en fornyende understrøm, baade kristeligt og kulturelt. Loven af 1908 skabte de nye kommune- og landsraad, der fik — ganske vist under beskedne former — saa stor betydning som en skole til politisk opdragelse, under forstaaende og klog le- delse fra dansk side. Det første landsraadsmøde holdtes i 1911. Der gik en del aar med almindelig fremgang, men snart mærkedes det, at rammerne var for snævre. Efter en kommission fik vi loven af 1925, der kom til at betyde saa meget for den videre udvikling i administration, handel, erhverv, sund- heds- og boligforhold, kirke og skole. Bøger og tidsskrifter tryktes. Smaat, ganske vist, men nye impulser bevægede sindene, hori- sonten blev udvidet, samtidig med at de økono- miske forhold forbedredes med oparbejdelse af fiskeriet og det nye erhverv blandt grønlænderne: faareavlen. Pengeøkonomien begyndte at trænge ind i Grønland. Det aandelige røre fik sit maaske mest tyde- lige udtryk i digtekunsten. Jonathan Petersen og Hendrik Lund begyndte en produktion, der vid- nede om, at der endelig var kommet et hul, et aabent vand, en kilde, der tilsyneladende havde været stoppet i mange aar. Hendrik Lund opda- gede en versform, der stemmer bedst med det grønlandske sprog. Folket begyndte at synge. Foraaret holdt sit indtog i Grønland! Andre grønlændere fik frugtbart arbejde blandt landsmænd. Præster, kateketer, udstedsbestyre- re. Hver har virket blandt pladsfællerne under vanskelige forhold. Et tilsyneladende ringe ar- bejde, men det har været ganske uundværligt un- der det almindelige kulturelle og økonomiske op- sving. Nævnes skal ogsaa den store stab af danske; direktører, inspektører, bestyrere, præster, læger og mange andre. Man kan maaske sige: den intelli- gens, den drivende kraft, der stod bag og opmuntre- de og hjalp folket til at gaa de første vaklende skridt. Det var fristende at nævne navne, men de fleste lever endnu, og jeg skal undlade at gøre det. Tiden er gaaet hurtigt. Nu er 50 aar gaaet, og vi er gledet ind i det runde aar. Der er grø- de i luften. Det spirer alle vegne. Forbedrede økonomiske og sundhedsmæssige forhold, forbed- ret undervisning i skolerne (specielt indførelse af dansk undervisning), udvidet oplysningsarbejde, nye impuler i presse og radio, lettere adgang for de unge til igennem besøg i Danmark at faa de- res horisont udvidet og dygtiggøre sig i arbejdet i skole, kirke, handel, haandværk, erhverv og mangfoldige andre omraader — altsammen har det begyndt at bære resultater. Her skal man huske én ting, der har betydet saa meget som underbygning for det hele: Over-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.