Grønlandsposten - 16.01.1950, Side 4
24
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2
Saadan er der sammenhæng i tingene, og me-
ning med det hele.
Den grønlandske digter, kateket Pavia Peter-
sen, har skrevet et digt om de smaa snefnug. De
ophober sig og bliver til_vældige dynger ... Se,
hvor forunderligt de dækker det hele land. . .
Deres kraft er enorm, thi de vældige isbjerge,
ja, hele indlandsisen, er født af de smaa snefnug. !
<7-
En revolution for det grønlandske folk
Nytaarstanker af seminarielærer Avgo Lynge.
»Der laa noget i luften omkring aarhundredskif-
tet«, skrev provst Mathias Storch i sit »Strejflys
over Grønland«.
De foregaaende aar havde været nogle af de
vanskeligste i Grønlands historie. Eneerhvervet,
det »nationale« erhverv, der byggede paa sælen,
begyndte at svigte paa grund af flere samstem-
mende aarsager. Almindelig forringelse af de
økonomiske forhold fulgte hermed. Folk var ik-
ke mere tilfredse med forholdene. 150 aars op-
lysningsarbejde begyndte at bære frugt. Under
den spæde, vaklende medvirkning i forstander-
skaberne begyndte folket at modnes, i hvert fald
de bedste af dem.
Flere raske og reformvenlige unge danske
kom op til Grønland omkring aar 1900. De ville
forbedre forholdene, og de ville hjælpe grønlæn-
derne frem. Og flere reformer indførtes. Først
loven af 1905 (om kirke og skole), der betød en
ny milepæl i Grønlands historie. I de ny rammer
byggedes det nye seminarium i 1907. Opdragelse
af unge befolkningsvækkere og ledere begyndte
med et »nationalt« røre i kølvandet. Kristelig
lægmandsforening, peKatigingniat, fødtes med en
fornyende understrøm, baade kristeligt og kulturelt.
Loven af 1908 skabte de nye kommune- og
landsraad, der fik — ganske vist under beskedne
former — saa stor betydning som en skole til
politisk opdragelse, under forstaaende og klog le-
delse fra dansk side. Det første landsraadsmøde
holdtes i 1911.
Der gik en del aar med almindelig fremgang,
men snart mærkedes det, at rammerne var for
snævre. Efter en kommission fik vi loven af 1925,
der kom til at betyde saa meget for den videre
udvikling i administration, handel, erhverv, sund-
heds- og boligforhold, kirke og skole.
Bøger og tidsskrifter tryktes. Smaat, ganske
vist, men nye impulser bevægede sindene, hori-
sonten blev udvidet, samtidig med at de økono-
miske forhold forbedredes med oparbejdelse af
fiskeriet og det nye erhverv blandt grønlænderne:
faareavlen. Pengeøkonomien begyndte at trænge
ind i Grønland.
Det aandelige røre fik sit maaske mest tyde-
lige udtryk i digtekunsten. Jonathan Petersen
og Hendrik Lund begyndte en produktion, der vid-
nede om, at der endelig var kommet et hul, et
aabent vand, en kilde, der tilsyneladende havde
været stoppet i mange aar. Hendrik Lund opda-
gede en versform, der stemmer bedst med det
grønlandske sprog. Folket begyndte at synge.
Foraaret holdt sit indtog i Grønland!
Andre grønlændere fik frugtbart arbejde blandt
landsmænd. Præster, kateketer, udstedsbestyre-
re. Hver har virket blandt pladsfællerne under
vanskelige forhold. Et tilsyneladende ringe ar-
bejde, men det har været ganske uundværligt un-
der det almindelige kulturelle og økonomiske op-
sving.
Nævnes skal ogsaa den store stab af danske;
direktører, inspektører, bestyrere, præster, læger
og mange andre. Man kan maaske sige: den intelli-
gens, den drivende kraft, der stod bag og opmuntre-
de og hjalp folket til at gaa de første vaklende skridt.
Det var fristende at nævne navne, men de fleste
lever endnu, og jeg skal undlade at gøre det.
Tiden er gaaet hurtigt. Nu er 50 aar gaaet,
og vi er gledet ind i det runde aar. Der er grø-
de i luften. Det spirer alle vegne. Forbedrede
økonomiske og sundhedsmæssige forhold, forbed-
ret undervisning i skolerne (specielt indførelse af
dansk undervisning), udvidet oplysningsarbejde,
nye impuler i presse og radio, lettere adgang for
de unge til igennem besøg i Danmark at faa de-
res horisont udvidet og dygtiggøre sig i arbejdet
i skole, kirke, handel, haandværk, erhverv og
mangfoldige andre omraader — altsammen har
det begyndt at bære resultater.
Her skal man huske én ting, der har betydet
saa meget som underbygning for det hele: Over-