Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 16.01.1950, Blaðsíða 2
22 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 læberne. En hel verden gruedes over kata- strofen. Der havde været bal ombord, og mens passagererne morede sig, stod styrmand og rorgængere paa deres post og stirrede ud i natten. Vejret var fint og søen rolig, men et forræderisk isbjerg, med kun en ottendedel af sin størrelse ragende op over vandet, kom paa tværs af kursen. Et isbjerg er altsaa en meget alvorlig ting for et skib at møde. Men i dag har vi jo radar, det elektriske øje, der ustandseligt svirrer rundt oppe paa kommandobroen og afmærker alle hin- dringer, baade over og under vandet, paa et kort. I dag kunne den slags ikke ske. Sømanden ved bedre! Naar han sejler i isfyldte farvande, sid- der der stadig en fornemmelse i ham, der siger, at det kan ske, trods alle nymodens hjælpemidler. Men hvad er da et isbjerg — hvordan opstaar det? Paa Grønlands vest- og østkyst — navnlig paa den sidste — findes et stort antal saakaldte isfjor- de. De er »fødselshjælpere« for isbjergene. Selve kolossen kommer inde fra indlandsisen, den væl- dige frostmanke, som Grønland bærer paa sin ryg. For hvert et snefnug, der falder, vokser indlands- isen, og det er klart, at den maa have veje til at skyde noget fra sig igen, ellers ville den jo til- sidst vokse ind i himlen. Og det har Vorherre draget omsorg for, ikke sker! Vejene er isfjorde- ne, hvori bræerne skyder sig ud, kælver og driver tilsøs i forskellige former. En ung grønlandsk kateket, Karl Møller, der i nogle aar har boet i udstedet TugssåK i Uperna- vik-distriktet paa Vestkysten, har taget sig for at registrere isfjeldsdannelsen i en fjord, der er be- liggende mod nord i distriktet — isfjorden ved TugssåK. Da han sydfra kom til denne egn, be- tog det vældige naturskuespil, som fjorden oprul- lede, ham helt. Han begyndte at notere isfjelde- ne, som bræen i fjordens bund skød ud. Senere satte han sin registrering i system og inddelte fjeldene i fire kategorier efter deres størrelse. 1) et middelstort isfjeld, længde 10—30 meter, høj- de 3—15 meter over havoverfladen. 2) et stort isfjeld, længde 30—100 meter, højde 15—30 meter. 3) et meget stort isfjeld, længde 100—200 meter eller mere, højde 30—55 meter. 4) et platoufor- met isfjeld, der oftest er saa stort, at dets størrel- se vanskeligt kan fastslaas. Højden varierer fra 45 til 60 meter over havoverfladen. Karl Møller siger, at det faktisk er umuligt at opgive præcise størrelser, men naar han foretog sin registrering, sørgede han altid for, at flere personer deltog, og han har taget middeltallet af de tal, der blev an- slaaet. Udskydningen af isfjelde er paa sit højeste i august og september. Farvandet i og udenfor fjorden er da fuldkommen dækket af isfjelde og mindre isstykker. Saa langt øjet rækker, hele horizonten rundt, er der is og is, og sejlads imel- lem de drivende stykker er ikke tilraadelig. Han har foretaget sin tælling i TugssåK-fjorden i 1949 fra 14. maj til omkring 1. november. Og han er kommet til følgende resultat: I denne ene isfjord udskød indlandsisens bræ 1132 middelstore isfjelde, 179 store, 115 meget store og 6 platouformede. De tusinder af isfjelde, som ikke kunne registre- res med mindstemaalet, har han ikke beskæftiget sig med. Udskydningsstedet i TugssåK-fjordens bund er uanseligt lille. Naar »fødslen« begynder og den strømmende is tager retning imod fjorden, lyder det som tikken fra et uhyre ur — tik tik tik tik — men pludselig glider det over i en su- sen, der forvandles til øredøvende larm, naar bræen brækker og stykke efter stykke forsvinder i fjordens vand. De grønlandske fjorde er nogle af de dybeste i verden, og det maa de være til det »bad«, som de nyfødte fjelde her tager. De udskudte stykker, selv de allerstørste, forsvinder i første omgang ganske i fjorden, og det varer længe, før de dukker op, langt ude. Det sker og- saa, at isfjeldene tilsyneladende ikke kommer op mere, det vil sige, at de støder imod undersøiske skær i fjorden, pulveriseres og naar op til over- fladen som millioner af smaastykker. De platouformede isfjelde skydes ikke ud om sommeren, men om vinteren, naar isen ligger fast i fjorden. Bræens underkant kommer da ikke ned under vandets overflade i selve udskydnings- øjeblikket, idet bræen langsomt glider frem og skyder vinterisen i hele dens bredde udefter. Dis- se platouers overflade er som oftest meget ujæv- ne, kuplede og fulde af dybe revner, som indlands- isen er det. De minder faktisk om bjergland- skaber med spir og tinder. Kun langsomt driver de ud igennem fjorden, og da de er saa store, gaar de ofte paa grund, selv paa betydelige dyb- der. Flere gange er platouer strandet paa Tug- ssåK-fjordens rødfiskbanker, hvor der er mere end 100 meter vand. Naar de er kommet ud i urolig sø, begynder de at kælve — og da er det, at kano- naden i fjorden sætter ind! Naar stykkerne bræk- ker af, lyder det som rullende kanonskud, og der-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.