Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 2
46
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
Gymnasium i Grønland.
De grønlandske skoleforhold er meget langt fra
det ideelle, hvilket den danske administrati-
on ikke uden videre kan anklages for. Der
er skæringspunkter for enhver udvikling, ogsaa
for den skolemæssige. Blot at stille et sæt ram-
mer op for en ny og moderne skoleordning midt
i et primitivt folk, i et mere end primitivt land,
ville være spild af penge og kræfter. Men skæ-
ringspunktet for den skolemæssige udvikling i
Grønland er netop inde nu, hvor den store Grøn-
landskommission har afsluttet sit arbejde og lagt
sidste haand paa 800 sider betænkning, der vil
rumme et stort afsnit om det grønlandske skole-
væsens fremtid.
Hvad kommissions-betænkningen vil bygge
paa i skolemæssig henseende er for saa vidt rø-
bet igennem de drøftelser, der har fundet sted
i saavel hovedkommission som underudvalg, men
konklussionen, som den vil blive opstillet, kendes
endnu ikke, da dette skrives. Af de foregaaende
drøftelser kan man dog sikkert gaa ud fra som
givet, at medlemmerne, der tæller mange i grøn-
landske skoleforhold særdeles kyndige, i hvert
fald i første omgang kun vil sætte ind for en over-
gangsordning. Dette gælder i særlig grad det
fremtidige grønlandske skolevæsens organiske op-
bygning. Man vil, saa vidt vides, bevæge sig
temmelig langt fra det begreb, som vi kalder en-
hedsskolen. Man vil gøre det ud fra den opfat-
telse, at samfundet heroppe endnu ikke er modent
til en saadan ordning. Og rigtigt er det, at de
sprogmæssige forhold en tid fremover netop vil
understrege de vanskeligheder, der er, men naar
dansk-undervisningen bliver metodiseret — naar,
med andre ord, det opstillede dansk-pensum i
underskolen bliver lige saa stort som det grøn-
landske nu er, saa kan man jo overse, hvor lang
tid, der vil gaa, før dansk-undervisningen kom-
mer op paa det ønskværdige stade. F. eks. 4 aar
frem, altsaa den egentlige underskoletid, eller
maaske bør man sige 5 aar. For mange børn
hjemme varer underskolen jo ogsaa 5 aar. Naar
man i Grønland har disse aargange børn med i
den nye udvikling, skulle der ikke være nogen
uovervindelig vanskelighed forbundet med at or-
ganisere skolevæsenet indenfor en fastliggende
fremtidslinie.
Kommissionen var til at begynde med afgjort
modstander af indførelse af en grønlandsk mel-
lemskole efter dansk mønster. Man var det, ene
og alene ud fra den betragtning, at de sprog-
mæssige vanskeligheder ikke ville tillade opbyg-
ningen af en mellemskole, hvis undervisning skulle
kunne lægges nær den, der gives danske børn i en
dansk mellemskole. Under de forenede landsraads
forhandlinger i Godthaab sidste aar gik kommis-
sionen dog ind for en opfattelse af, at en grøn-
landsk mellemskole var ønskelig. Men hvad der
siges herom i betænkningen, ved vi for nærvæ-
rende intet om.
Efter vor mening er den grønlandske mellem-
skole et uundværligt led i den skoleordning, der
skal skabes heroppe. Man vil faa den egentlige
folkeskole, den eksamensfri mellemskole, som vi
kalder den hjemme med en i høj grad paaklistret
betegnelse. Den er for alle børn, der f. eks. be-
stemmer sig for et praktisk erhverv efter endt
skolegang, hvad enten det bliver som fiskere,
haandværkere, arbejdsmænd i havne og kolonier,
eller kivfakker. Mellemskolen vil — her kan man
tale i absolutter — kun blive rekrutteret fra dan-
ske hjem eller fra dansk-talende grønlænderhjem,
og det er børn, der f. eks. ønsker at komme paa
kontorer i administrationen heroppe, eller i butik-
kerne, hvortil en god dansk skolegang er særde-
les ønskelig. Saa er der gymnasiet, det nye, det
store, men samtidig det rimelige. Det bliver for
de særlig godt begavede børn, som efter endt
eksamen maaske ønsker at komme til Danmark
for at gennemgaa et eller andet universitetsstudi-
um. Og som alle bør have denne adgang, idet
det naturligvis maa være meningen med det hele,
at Grønlands egne døtre og sønner efterhaanden
prædestinerer sig til at overtage om ikke alle
saa de fleste af de centrale stillinger i deres eget
land.
Et grønlandsk gymnasium i denne forbindelse
er vist en helt ny betragtning, men som led i en-
hedsskolen, der tid efter anden maa skabes her-
oppe, kan man ikke skubbe det sig. Mange vil
nok indvende, at en saadan skole er det grønland-
ske folk og samfund for lille til. Vi har tidli-
gere sammenlignet det grønlandske folketal
ca. 22,000 sjæle — med en dansk købstad af mid-
delstørrelsen. Og der findes jo hjemme næppe
en by paa 22,000 uden enten en statsskole eller
et kommunalt gymnasium. Statsskolen er det for-
delagtigste for den paagældende bys skatteborge-