Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 3

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
47
re, idet staten betaler hovedparten af de med en
saadan skoles oprettelse og drift forbundne ud-
gifter. Hvor man har et kommunalt gymnasium
yder staten tilskud - efter ret indviklede regler
vil det for en skole i et bysamfund som det
nævnte beløbe sig til fra 60—80,000 kr. pr. drifts-
aar — medens kommunens skatteydere her maa
afholde en maaske 10 gange saa stor udgift. Ofte
ligger i Danmark gymnasierne saa tæt ved hin-
anden, at det er et spørgsmaal, om ikke det er
spild af skatteydernes surt erhvervede penge, idet
tog og rutebiler udmærket kunne klare befordrin-
gen af eleverne fra én by til en anden. Men
det er en sag for sig, som kun udløser lokal dansk
hovedpine!
»Købstaden« Grønland kunne meget vel bære
et gymnasium, om end det her med rette kunne
indvendes, at et dansk købstad-gymnasium jo na-
turligvis ogsaa faar elever fra et folkerigt opland.
Dette mangler Grønland ganske. Men der kan
ikke herske tvivl om, at Grønland med sit iøvrigt
godt stigende folketal vil kunne præstere et for
gymnasie-undervisningen passende antal elever,
om end disse skal hentes til et centralpunkt lang-
vejs fra. Og i tilfælde af realisation maatte det
jo blive en statsskole.
Af mange, mange aarsager bør Grønlands
fremtidige skoleordning ogsaa omfatte et gymnasi-
um. Foruden de allerede paapegede skal vi op-
remse nogle af grundene.
Der var engang . . . hvor det at blive op-
sendt fra Danmark til Grønland som tjenestemand
i en koloni var meget eftertragtet af økonomiske
aarsager. Lønnen var hæderlig og prisniveauet
meget lavt. De grønlandske produkter som fisk,
fugle og kød kostede kun en brøkdel af hjemme-
priserne. Man boede huslejefrit, og skattefrit,
og der var tillige den fordel, at man kunne rek-
virere rare udførselsvarer, herunder ogsaa tøj, til
meget billig pris. Men alle disse fordele er ved
at blive gennemhullede, og vil blive det mere og
mere i kommende tid eftersom udviklingen skrider
frem og prisniveauet ændres i retning af det
hjemlige. De umiddelbare økonomiske fordele ved
en tjeneste i Grønland er lette at overse i dag,
hvorimod byrderne og afsavnene træder tydelige-
re frem.
Naar et dansk ægtepar i Grønland faar børn,
er det naturligvis saare dejligt. Det gaar vi da
ud fra! Men problemerne melder sig, saa snart
den skolepligtige alder er inde. Det gaar dog
endnu et par aar. Børnene sendes i underskolen
i kolonierne, hvor de stort set faar en undervis-
ning, der kan sammenlignes med underskolens
hjemme. Forældrene følger nøje denne undervis-
ning og læser selv med deres børn, alt hvad de
kan. Men det store problem melder sig, naar bar-
net er 10 eller 11 aar, og vitterligt ikke mere kan
nøjes med den grønlandske skolegang. De for-
ældre, der ønsker at sikre deres børn en saa god
undervisning, som børnenes evner maatte beretti-
ge til, staar nu overfor den situation at skulle
sende deres lille pige eller dreng, eller to paa en
gang, hjem til Danmark. Hvad det betyder at
skulle sende sine smaa børn ud paa den lange
rejse og hjem til et aarelangt ophold, kan enhver
tænke sig til. I nogle tilfælde kommer barnet i
et familiehjem i Danmark, oftest dog paa en kost-
skole, men i begge tilfælde fjerner man barnet
fra det sted, hvor det hører til, og sender det ud
i verden paa en tid, hvor det faktisk trænger al-
lermest til at være under hjemmets, under for-
ældrenes, beskyttende forsorg. Det er bitre stun-
der for forældre og børn' heroppe, naar tiden for
den store — og altfor tidlige — adskillelse er inde.
Det barn, der faar ophold i et familiehjem,
bor maaske gratis, men mange ekstra udgifter lø-
ber dog paa for forældrene heroppe. Det barn,
der s.endes til kostskole, skal betale for alt, og
selv om Grønlands styrelse yder uddannelsestilskud,
saa er det dog kun en brøkdel af den udgift,
som kommer til at paahvile forældrene hjemme i
Grønland. Styrelsestilskudet er vel gennemsnitligt
7—800 kr. pr. barn pr. aar, men den reelle ud-
gift er sjældent under 2500 kr. aarligt. Det
koster altsaa Grønlands-forældrene op imod 1800
kr. aarligt at have et barn hjemme i en dansk
skole. Og er der sendt to børn hjem, stiger ud-
giften til mindst 3600 kr. aarligt. Den far, der
ønsker at hans søn eller datter - eller begge to
— skal tage studentereksamen, maa beregne en
skolegang hjemme paa stærkt op imod en halv
snes aar. Det vil sige, at der ud af hans lomme
gaar 18,000, eller i tilfælde af dobbelt, 36,000 kr.
for den fornøjelse. Og af den slags eksempler
kan paavises mange. Det er dog en ret kraftig
skat, der er lagt paa et saadant hjem, men den
undgaas ikke, saalænge Grønland ikke selv har
et gymnasium, hvor børnene, naar de har evner
dertil, kan føres op til studentereksamen. Ønsker
de saa at fortsætte med et universitetsstudium er
det klart, at de maa tage hjem. Men da vil for-
ældrene ogsaa være meget bedre rustede til at
bære en saadan byrde.