Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 4

48
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
Nogle vil maaske indvende, at det ogsaa bli-
ver dyrt for forældrene, selv om man havde et
gymnasium i Grønland, fordi — hvis man f. eks.
tænkte sig det lagt i Godthaab — folk heroppe
saa maatte sende deres børn ud fra fjerne pladser
som Upernavik eller Umanak i nord, Ivigtut i syd
eller Angmagssalik i øst. Adskillelsen ville blive
den samme tragedie som nu, hvor børnene sendes
til Danmark, og billigere ville det heller ikke bli-
ve, idet de færreste børn udefra kunne komme
til at bo i familiehjem i Godthaab, og derfor maat-
te bo paa skolen.
Naturligvis bliver der en byrde her, men alli-
gevel lader disse ting sig ikke sammenligne med
de nuværende forhold. Opholdet paa kostskole i
Godthaab ville kun medføre en brøkdel af den til-
svarende udgift hjemme. Forholdet i dag er, at
de fastboende elever i seminariet, højskolen og
efterskolen intet betaler for deres ophold, og end-
da faar 100 kr. aarligt i beklædningshjælp. Som
statskole bør der ingen udgifter være til bø-
ger, men naturligvis véd man at der løber adskil-
ligt andet paa. Saa er der adskillelsen! Sender
man sit barn hjem til Danmark, varer det i bedste
fald 4 aar, før forældrene ser det igen i en kort
ferie, hvorefter det igen drager tilbage til aare-
langt fravær. Heroppe, med den stadig udvidede
sejlads og beflyvning af kysterne, ville børnene
kunne komme hjem paa en god ferie hver sommer
og mange af børnene fra de nærmestliggende ko-
lonier ville desuden kunne komme hjem i julefe-
rierne, medens der overhovedet ikke ville være
noget problem her for børnene fra Godthaab og
fra Godthaabs nærmeste omegn.
Naturligvis ville oprettelse af et gymnasium i
Grønland betyde en udgiftsforøgelse for staten,
og dermed for skatteyderne hjemme, bl. a. til
lærerkræfter. Men paa dette punkt lod det sig
gøre at fare med lempe i den første tid, indtil
gymnasiet rigtig havde bevist sin eksistensberet-
tigelse. Der maa ogsaa kunne blive tale om en
incorporering i det nuværende skolesystem og det,
kommissionen har planer om at lægge tilrette. Et
gymnasium skal have en rektor. Han maatte i over-
gangen kunne tillægges en skolebestilling ved siden
af. Der skal et par lektorer og nogle adjunkter,
men for dem gælder det samme. Lærebogsmate-
rialet vil ikke berede vanskeligheder, for i gym-
nasiet skulle der naturligvis kun undervises paa
dansk.
I vore betragtninger er kun medtaget de dan-
ske forældre og deres børn. Men ganske det sam-
me gælder for de grønlandske hjem, som ønsker
at give deres børn en bedre skoleuddannelse -
naar de har evnerne dertil. Saa at sige ingen grøn-
lændere sender i dag deres børn hjem til danske
skoler. Aarsagen turde ligge ligefor. Men natur-
ligvis gaar der i dette land mange unge, som baa-
de har evnen og lysten til at faa del i den bedre
skolegangs goder. De er blot afskaaret derfra
under de nuværende forhold — i de allerfleste til-
fælde. Sidste sommer blev et par unge grønlæn-
dere studenter hjemme. Det var, bortset fra et
tilfælde i 1929, første gang siden 1847, at en ung
grønlænder havde sat en studenterhue paa sit sort-
lokkede hoved. Men dem kunne der være ad-
skillige af hvert aar og der ville være opgaver nok
for dem her i deres eget land, efterhaanden som
den nye tid kører frem.
Udgifterne kan og maa ikke være det afgø-
rende i dette tilfælde. Vi er jo alle enige om, at
nu skal der ske noget i Grønland, nu skal dette
i saa mange henseender tilbagestaaende folk løf-
tes op og stilles paa lige fod med deres danske
landsmænd i alle forhold, hvor det lader sig gøre,
landets erhvervs- og naturforhold taget i betragt-
ning. Men saa maa der bygges kontinuerligt. Saa
skal alle ledene i kæden fæstnes, for ellers glip-
per det her og der.
Et gymnasium i Grønland er ikke utopi. Maa
ikke være det! Myndigheder og autoriteter hjem-
me bør snarest tage dette problem op til for-
domsfri drøftelse — og realisation.
g-
Spiritus- og cigaretsalg til
Grønland.
Bestemmelserne i 1929-reglementet sættes
i kraft.
Den 14. februar meddeltes at Grønlands styrelse
har truffet bestemmelse om begrænsning af spiri-
tussalget paa steder, hvor der hidtil ikke har været
restriktioner. I en udsendt bekendtgørelse hedder
det: Bestemmelserne i paragrafferne 1, 2 og 6 i
reglement af 24. juli 1929 angaaende forbrug af
spiritus m. v. i Grønland sættes herved i kraft, for-
saavidt angaar spiritus m. v., som udsendes til
Grønland til brug i Ivigtut, fiskerihavnene, mari-
nestationen i Godthaab samt andre steder i kolo-
nidistrikterne, hvor disse bestemmelser hidtil ikke
har været anvendt. Bekendtgørelsen træder i
kraft straks.