Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 4
48 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 4 Nogle vil maaske indvende, at det ogsaa bli- ver dyrt for forældrene, selv om man havde et gymnasium i Grønland, fordi — hvis man f. eks. tænkte sig det lagt i Godthaab — folk heroppe saa maatte sende deres børn ud fra fjerne pladser som Upernavik eller Umanak i nord, Ivigtut i syd eller Angmagssalik i øst. Adskillelsen ville blive den samme tragedie som nu, hvor børnene sendes til Danmark, og billigere ville det heller ikke bli- ve, idet de færreste børn udefra kunne komme til at bo i familiehjem i Godthaab, og derfor maat- te bo paa skolen. Naturligvis bliver der en byrde her, men alli- gevel lader disse ting sig ikke sammenligne med de nuværende forhold. Opholdet paa kostskole i Godthaab ville kun medføre en brøkdel af den til- svarende udgift hjemme. Forholdet i dag er, at de fastboende elever i seminariet, højskolen og efterskolen intet betaler for deres ophold, og end- da faar 100 kr. aarligt i beklædningshjælp. Som statskole bør der ingen udgifter være til bø- ger, men naturligvis véd man at der løber adskil- ligt andet paa. Saa er der adskillelsen! Sender man sit barn hjem til Danmark, varer det i bedste fald 4 aar, før forældrene ser det igen i en kort ferie, hvorefter det igen drager tilbage til aare- langt fravær. Heroppe, med den stadig udvidede sejlads og beflyvning af kysterne, ville børnene kunne komme hjem paa en god ferie hver sommer og mange af børnene fra de nærmestliggende ko- lonier ville desuden kunne komme hjem i julefe- rierne, medens der overhovedet ikke ville være noget problem her for børnene fra Godthaab og fra Godthaabs nærmeste omegn. Naturligvis ville oprettelse af et gymnasium i Grønland betyde en udgiftsforøgelse for staten, og dermed for skatteyderne hjemme, bl. a. til lærerkræfter. Men paa dette punkt lod det sig gøre at fare med lempe i den første tid, indtil gymnasiet rigtig havde bevist sin eksistensberet- tigelse. Der maa ogsaa kunne blive tale om en incorporering i det nuværende skolesystem og det, kommissionen har planer om at lægge tilrette. Et gymnasium skal have en rektor. Han maatte i over- gangen kunne tillægges en skolebestilling ved siden af. Der skal et par lektorer og nogle adjunkter, men for dem gælder det samme. Lærebogsmate- rialet vil ikke berede vanskeligheder, for i gym- nasiet skulle der naturligvis kun undervises paa dansk. I vore betragtninger er kun medtaget de dan- ske forældre og deres børn. Men ganske det sam- me gælder for de grønlandske hjem, som ønsker at give deres børn en bedre skoleuddannelse - naar de har evnerne dertil. Saa at sige ingen grøn- lændere sender i dag deres børn hjem til danske skoler. Aarsagen turde ligge ligefor. Men natur- ligvis gaar der i dette land mange unge, som baa- de har evnen og lysten til at faa del i den bedre skolegangs goder. De er blot afskaaret derfra under de nuværende forhold — i de allerfleste til- fælde. Sidste sommer blev et par unge grønlæn- dere studenter hjemme. Det var, bortset fra et tilfælde i 1929, første gang siden 1847, at en ung grønlænder havde sat en studenterhue paa sit sort- lokkede hoved. Men dem kunne der være ad- skillige af hvert aar og der ville være opgaver nok for dem her i deres eget land, efterhaanden som den nye tid kører frem. Udgifterne kan og maa ikke være det afgø- rende i dette tilfælde. Vi er jo alle enige om, at nu skal der ske noget i Grønland, nu skal dette i saa mange henseender tilbagestaaende folk løf- tes op og stilles paa lige fod med deres danske landsmænd i alle forhold, hvor det lader sig gøre, landets erhvervs- og naturforhold taget i betragt- ning. Men saa maa der bygges kontinuerligt. Saa skal alle ledene i kæden fæstnes, for ellers glip- per det her og der. Et gymnasium i Grønland er ikke utopi. Maa ikke være det! Myndigheder og autoriteter hjem- me bør snarest tage dette problem op til for- domsfri drøftelse — og realisation. g- Spiritus- og cigaretsalg til Grønland. Bestemmelserne i 1929-reglementet sættes i kraft. Den 14. februar meddeltes at Grønlands styrelse har truffet bestemmelse om begrænsning af spiri- tussalget paa steder, hvor der hidtil ikke har været restriktioner. I en udsendt bekendtgørelse hedder det: Bestemmelserne i paragrafferne 1, 2 og 6 i reglement af 24. juli 1929 angaaende forbrug af spiritus m. v. i Grønland sættes herved i kraft, for- saavidt angaar spiritus m. v., som udsendes til Grønland til brug i Ivigtut, fiskerihavnene, mari- nestationen i Godthaab samt andre steder i kolo- nidistrikterne, hvor disse bestemmelser hidtil ikke har været anvendt. Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.