Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 6

50
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
transportflyvningerne stod paa. Da der blev oprettet spe-
ciel vejrtjeneste ved sydbasen og mange gange i døgnet
sendt vejrmeldinger fra Pearyland, foregik flyvningerne det-
te aar naturligvis med langt større sikkerhed, og ikke min-
dre end 22 transportflyvninger fandt sted. Da den sidste
maskine laa og vuggede paa bølgerne i Brøndlundsfjord, var
der da ogsaa af luftvejen opfløjet et helt hus til 8 mand,
rigelig proviant til 1 aar for disse, videnskabeligt udstyr, 2
smaa motorbaade, kajak og slæder, 21 hunde, kul samt
utrolig meget mere, selv om man ikke skal tro, at det blev
nogen ligefrem luksustilværelse, vi kom til at føre. For-
uden den videnskabelige undersøgelse af landet havde vi
ogsaa sat os til opgave at fungere som vejrmeldestation,
og der blev sendt vejrmeldinger 4 gange i døgnet aaret igen-
nem. Nu havde vi fred! Verdens nordligste hus var byg-
get, og der var ikke flere flyvemaskinlaster at tømme, saa
vi kunne rigtig gaa paa opdagelse i landet og aflokke det
dets hemmeligheder. Vi fik i løbet af efteraaret ogsaa
lagt depoter ud til støtte for foraarsrejserne, men snart
sænkede mørket sig og satte en stopper for arbejdet fore-
løbig. Mørketiden er lang og helt sort. 4 1/2 maaned
maatte vi være helt uden sol, og ikke engang den fjerneste
lysning var at spore i syd. Men da solen endelig kom til-
bage i marts 1949 begyndte de lange slæderejser. Under
disse blev kysterne af Independencefjorden og Pearylands
østkyst berejst. For første gang berejstes det indre Peary-
land og I. P. Kochs Fjord, som gaar ud til polhavet.
Første gang i historien.
Store samlinger af bjergarter og forsteninger af planter
og dyr af alle slags hjembragtes for første gang til muse-
erne fra saa nordlige egne. Da isen endelig forlod Brøn-
lundsfjord i løbet af juli maaned, var der atter blevet liv
ved sydbasen i Zackenbergbugten, og snart brummede aa-
rets første maskine over fjorden, efter at vi 8 mand havde
været alene i et helt aar. Samtidig med, at der blev op-
fløjet suppleringer til den næste overvintring, blev der ud-
skiftet mandskab, og samlingerne blev fløjet sydpaa.
Det nye overvintringshold, som sidder oppe paa Peary-
land i øjeblikket med hylende storme om det lille hus og
med kuldegrader, der ofte gaar under 40, bestaar af Eigil
Knuth, der fortsætter som leder, Torkild Nielsen, geograf,
Ellitsgaard-Rasmussen, geolog, samt 2 radiotelegrafister og
2 grønlændere.
Jeg synes, det er imponerende, at dette foretagende har
kunnet gennemføres af Danmark, og det er da ogsaa første
gang i historien, at en ekspedition med hus og det hele er
blevet sat ned fra luften, og det tilmed i en af de mest af-
sides beliggende egne paa jorden, hvor drivis og taage ofte
vanskeliggør flyvning.
Gletcherne i Nordgrønland trækker sig
tilbage.
Cand. mag. Kjeld Holmen:
De tidligere ekspeditioner giver kun daarlige indtryk af
Pearylands naturforhold. Landet har jo før os kun været
besøgt af slæderejsende og kun i foraarstiden. Det var
derfor Dansk Pearyland Ekspeditions vigtigste opgave at
faa oprettet en overvintringsstation, for at man derigennem
kunne undersøge aarets gang i naturen. Og særlig interes-
sant ville det være at faa dyre- og plantelivet sat i relation
til klimaet aaret rundt.
Forekspeditionen i 1947 varede paa Pearyland jo kun
ca. 14 dage, og herfra blev de videnskabelige resultater
ikke særlig store, men man fik sat sig ind i, hvad landet bød
paa. Først i overvintringsaaret kunne man tage fat paa
de videnskabelige arbejder.
Ekspeditionens leder var jo samtidig leder af overvin-
tringsholdet, men ved siden heraf beskæftigede han sig med
arkæologiske undersøgelser for at finde ud af, hvilke veje
de eskimoiske vandringer fra Nordvestkysten over Nord-
grønland til Østkysten har benyttet, samt for at undersøge
hvilken kultur disse mennesker tilhørte. I Brønlundsfjorden
fandt Knuth mange steder gamle eskimo-bopladser i form
af teltringe, men ude paa Østkysten gjorde han et stort
fund af en konebaad, 10 meter lang, og en mængde red-
skaber. Knuth overvintrer jo nu paa 2. aar og fortsætter
sine undersøgelser.
Meteorologien blev varetaget af magister Fristrup, idet
han foretog meteorologiske observationer hver 3. time aaret
rundt. Om klimaet kan kort siges, at det er et højarktisk,
kontinentalt klima. Middeltemperaturen for laveste maaned
laa paa — 32°, det var januar maaned, for højeste maaned
var den -j- 6. Nedbørsmængden er ringe, ca. 12 cm. Luft-
fugtigheden var gennemsnitlig paa 60 pct. Vindforholdene
laa saaledes, at langt den overvejende vind var fra vest, og
ofte maaltes der meget store styrker.
Fristrup foretog ogsaa gletcher-undersøgelser for at
konstatere, om gletcherne i Nordgrønland trak sig tilbage
paa grund af den almindelige klimaændring, og det viste
sig at være tilfældet.
Dr. Troelsen foretog undersøgelser af Pearylands geolo-
giske struktur og opbygning gennem indsamling af forste-
ninger, hvorved har bestemte lagenes alder. For at faa
undersøgt saa store dele af landet som muligt, var det nød-
vendigt for ham at foretage lange slæderejser lige fra I.
P. Kochs-fjord i vest til G. B. Schley-fjord i øst.
Johnsen foretog først og fremmest indsamlinger af dyr,
ligefra moskusokser til de mindste mider. Desuden foretog
han undersøgelser af jordbundens fauna for at konstatere,
hvilke betingelser dyrelivet der havde især med hensyn til
temperatur, fugtighed og snedækning. Ogsaa indgaaende
undersøgelser af søerne deroppe foretog han, især af den
store ca. 60 km lange Midsommersø, samt undersøgelser af
dyrenes ernæringsforhold.
Holmen foretog indsamlinger af planterne, ca. 90 arter
af højere planter blev" konstateret og mange mosser og
lauer. Indsamlinger blev ogsaa foretaget paa slæderejser
for at undersøge planternes geografiske udbredelse. Landet
deroppe er en ørken, idet kun 1 2 pct. er dækket at plan-
tevækst.
Planternes forhold til de extreme klimaforhold blev og-
saa undersøgt, især med hensyn til temperatur, fugtighed
og snedækning.
Det nye hold: Knuth fortsætter sin arkæologi, Ellits-
gaard undersøger en foldekæde geologisk i det nordlige
Pearyland, og T. Nielsen fortsætter i det væsentlige Fri-
strup’s arbejde.