Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 6

Grønlandsposten - 14.02.1950, Blaðsíða 6
50 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 4 transportflyvningerne stod paa. Da der blev oprettet spe- ciel vejrtjeneste ved sydbasen og mange gange i døgnet sendt vejrmeldinger fra Pearyland, foregik flyvningerne det- te aar naturligvis med langt større sikkerhed, og ikke min- dre end 22 transportflyvninger fandt sted. Da den sidste maskine laa og vuggede paa bølgerne i Brøndlundsfjord, var der da ogsaa af luftvejen opfløjet et helt hus til 8 mand, rigelig proviant til 1 aar for disse, videnskabeligt udstyr, 2 smaa motorbaade, kajak og slæder, 21 hunde, kul samt utrolig meget mere, selv om man ikke skal tro, at det blev nogen ligefrem luksustilværelse, vi kom til at føre. For- uden den videnskabelige undersøgelse af landet havde vi ogsaa sat os til opgave at fungere som vejrmeldestation, og der blev sendt vejrmeldinger 4 gange i døgnet aaret igen- nem. Nu havde vi fred! Verdens nordligste hus var byg- get, og der var ikke flere flyvemaskinlaster at tømme, saa vi kunne rigtig gaa paa opdagelse i landet og aflokke det dets hemmeligheder. Vi fik i løbet af efteraaret ogsaa lagt depoter ud til støtte for foraarsrejserne, men snart sænkede mørket sig og satte en stopper for arbejdet fore- løbig. Mørketiden er lang og helt sort. 4 1/2 maaned maatte vi være helt uden sol, og ikke engang den fjerneste lysning var at spore i syd. Men da solen endelig kom til- bage i marts 1949 begyndte de lange slæderejser. Under disse blev kysterne af Independencefjorden og Pearylands østkyst berejst. For første gang berejstes det indre Peary- land og I. P. Kochs Fjord, som gaar ud til polhavet. Første gang i historien. Store samlinger af bjergarter og forsteninger af planter og dyr af alle slags hjembragtes for første gang til muse- erne fra saa nordlige egne. Da isen endelig forlod Brøn- lundsfjord i løbet af juli maaned, var der atter blevet liv ved sydbasen i Zackenbergbugten, og snart brummede aa- rets første maskine over fjorden, efter at vi 8 mand havde været alene i et helt aar. Samtidig med, at der blev op- fløjet suppleringer til den næste overvintring, blev der ud- skiftet mandskab, og samlingerne blev fløjet sydpaa. Det nye overvintringshold, som sidder oppe paa Peary- land i øjeblikket med hylende storme om det lille hus og med kuldegrader, der ofte gaar under 40, bestaar af Eigil Knuth, der fortsætter som leder, Torkild Nielsen, geograf, Ellitsgaard-Rasmussen, geolog, samt 2 radiotelegrafister og 2 grønlændere. Jeg synes, det er imponerende, at dette foretagende har kunnet gennemføres af Danmark, og det er da ogsaa første gang i historien, at en ekspedition med hus og det hele er blevet sat ned fra luften, og det tilmed i en af de mest af- sides beliggende egne paa jorden, hvor drivis og taage ofte vanskeliggør flyvning. Gletcherne i Nordgrønland trækker sig tilbage. Cand. mag. Kjeld Holmen: De tidligere ekspeditioner giver kun daarlige indtryk af Pearylands naturforhold. Landet har jo før os kun været besøgt af slæderejsende og kun i foraarstiden. Det var derfor Dansk Pearyland Ekspeditions vigtigste opgave at faa oprettet en overvintringsstation, for at man derigennem kunne undersøge aarets gang i naturen. Og særlig interes- sant ville det være at faa dyre- og plantelivet sat i relation til klimaet aaret rundt. Forekspeditionen i 1947 varede paa Pearyland jo kun ca. 14 dage, og herfra blev de videnskabelige resultater ikke særlig store, men man fik sat sig ind i, hvad landet bød paa. Først i overvintringsaaret kunne man tage fat paa de videnskabelige arbejder. Ekspeditionens leder var jo samtidig leder af overvin- tringsholdet, men ved siden heraf beskæftigede han sig med arkæologiske undersøgelser for at finde ud af, hvilke veje de eskimoiske vandringer fra Nordvestkysten over Nord- grønland til Østkysten har benyttet, samt for at undersøge hvilken kultur disse mennesker tilhørte. I Brønlundsfjorden fandt Knuth mange steder gamle eskimo-bopladser i form af teltringe, men ude paa Østkysten gjorde han et stort fund af en konebaad, 10 meter lang, og en mængde red- skaber. Knuth overvintrer jo nu paa 2. aar og fortsætter sine undersøgelser. Meteorologien blev varetaget af magister Fristrup, idet han foretog meteorologiske observationer hver 3. time aaret rundt. Om klimaet kan kort siges, at det er et højarktisk, kontinentalt klima. Middeltemperaturen for laveste maaned laa paa — 32°, det var januar maaned, for højeste maaned var den -j- 6. Nedbørsmængden er ringe, ca. 12 cm. Luft- fugtigheden var gennemsnitlig paa 60 pct. Vindforholdene laa saaledes, at langt den overvejende vind var fra vest, og ofte maaltes der meget store styrker. Fristrup foretog ogsaa gletcher-undersøgelser for at konstatere, om gletcherne i Nordgrønland trak sig tilbage paa grund af den almindelige klimaændring, og det viste sig at være tilfældet. Dr. Troelsen foretog undersøgelser af Pearylands geolo- giske struktur og opbygning gennem indsamling af forste- ninger, hvorved har bestemte lagenes alder. For at faa undersøgt saa store dele af landet som muligt, var det nød- vendigt for ham at foretage lange slæderejser lige fra I. P. Kochs-fjord i vest til G. B. Schley-fjord i øst. Johnsen foretog først og fremmest indsamlinger af dyr, ligefra moskusokser til de mindste mider. Desuden foretog han undersøgelser af jordbundens fauna for at konstatere, hvilke betingelser dyrelivet der havde især med hensyn til temperatur, fugtighed og snedækning. Ogsaa indgaaende undersøgelser af søerne deroppe foretog han, især af den store ca. 60 km lange Midsommersø, samt undersøgelser af dyrenes ernæringsforhold. Holmen foretog indsamlinger af planterne, ca. 90 arter af højere planter blev" konstateret og mange mosser og lauer. Indsamlinger blev ogsaa foretaget paa slæderejser for at undersøge planternes geografiske udbredelse. Landet deroppe er en ørken, idet kun 1 2 pct. er dækket at plan- tevækst. Planternes forhold til de extreme klimaforhold blev og- saa undersøgt, især med hensyn til temperatur, fugtighed og snedækning. Det nye hold: Knuth fortsætter sin arkæologi, Ellits- gaard undersøger en foldekæde geologisk i det nordlige Pearyland, og T. Nielsen fortsætter i det væsentlige Fri- strup’s arbejde.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.