Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 24

1?6
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13—14-15
Skolen skal skabe det værk-
tøj, hvoraf opbygningen
skal fremgaa.
Efterskoleforstander M. Gam fastslaar i en
kronik i »Socialdemokraten« at vi ikke straks kan
faa alle grønlændere med i det nye, der nu skal
ske. Aar vil og bør gaa, før hele betænknings-
stoffet er realiseret, man regner 10—15 aar in-
vesteringsmæssigt, og det er næppe forkert at
mene, at en menneskealder vil hengaa med at faa
saften af det nye ud i de yderste grene af sam-
fundets træ. Det er nemlig de nye skud, den op-
voksende ungdom, der skal vise grokraften i det
nye. Grønlænderne har den særlige egenskab
ikke at lade sig imponere. Denne egenskab vil
lette overgangen til det nye. Konservatisme er
fremherskende mange steder i Grønland. Ved-
hængen ved gamle sædvaner er stærkt udbredt i
et saa isoleret samfund. Vi maa have fat paa de
unge og børnene og forme den unge slægt, mens
vi bygger op, investerer, former og skaber. Det
kan kun ske gennem opdragelse og opbygning.
Som bund for denne opdragelse i bedste forstand
maa skolen ligge, og det bliver af afgørende be-
tydning, hvordan skolen løser sin del af opgaven
for at have en ny slægt parat den dag, det nye
Grønland rent teknisk er opbygget. Det er et
spring, som over en afgrund, som over aarhun-
dreder, men blot fra bedstefar til sønnesøn og
med faderen som det undrende mellemled. Her
ligger ogsaa Danmarks store ansvar: Det er ik-
ke alene ofre af millioner, man skal ogsaa sørge
for, at de mange penge kan bære frugt. Skolens
arbejde er at skabe det værktøj, hvoraf opbygnin-
gen skal komme. Selvom man forenkler proble-
met til det elementæreste, maa man ikke glem-
me, at Grønland har et sprogligt problem. Grøn-
lænderne maa lære dansk. Vi har gennem en
menneskealder famlet med spørgsmaalet, prøvet
at finde en gen- eller mellemvej. Vi véd nu, at
den findes ikke, og grønlænderne véd det selv.
Beviset ligger lige for, idet kun faa procent af
den grønlandske befolkning kan dansk. Grøn-
lænderne selv vil lære dansk og de vil, at deres
børn skal lære det. Havde vi imidlertid presset
mere paa, havde vi maaske stadig haft en befolk-
ning, der ikke ville lære dansk, saa havde vi haft
sprogproblemet paa en anden maade. Vi har fa-
ret med lempe og det har nok betalt sig alligevel.
Nu er tiden moden. Men alle grønlændere kan
ikke lære dansk. Det vil være lige saa haabløst
som at lære alle danske børn et fremmed sprog.
Der er mange, der har svært nok ved at lære de-
res eget sprog herhjemme, og det samme er til-
fældet i Grønland, men grønlænderbørn er lige-
saa begavede som andre børn verden over. Hvad
sprog angaar har de maaske endog lettere ved at
lære end danske børn. Vi tror at have fundet
den rette vej i de dobbeltsprogede skoler. For-
slaget herom er det hidtil eneste forslag til en
forbedring af dansk-undervisningen. Vi skal i før-
ste omgang ikke gøre os det forfængelige haab,
at alle kan vinde med. Det kan maaske komme,
naar den brede del af befolkningen kan dansk.
Der maa foretages en omhyggelig sigtning af
børnene, saa de rette kommer med. Enhver be-
gavelse maa komme frem, uanset om han er vel-
havende eller fattig, og han maa kunne fortsæt-
te sin uddannelse, saa længe hans evner strækker,
altsaa ogsaa i de højeste danske læreanstalter.
Der er perspektiv i skoleforslaget, som maaske
ikke er saa radikalt, som nogle kunne ønske det,
men vi, der kender forholdene, véd, at det er
levende materiale, det drejer sig om, saa der maa
gaas frem med forsigtighed. Vi har snart ram-
merne, saa maa vi udfylde dem og udnytte mu-
lighederne. I det nye Grønland vil man faa fle-
re særskilte love, saa hvis skoleloven trænger til
ændring om nogle aar, kan det gøres uden at rø-
re ved de andre love.
Hvorfor har vi ingen
pingviner?
Undertegnede abonnent paa Grønlandsposten,
og med interesse for grønlandske forhold, læste
artiklen om hold af moskusokser som husdyr.
Derved kom jeg til at tænke paa: Hvorfor fin-
des der eller indføres der ikke pingviner til Grøn-
land? Jeg har læst beretninger om, at skind af
kejser-pingvinen er en stor indtægtskilde forar-
bejdet som tæpper, ligesom æggene indbringer
nette summer. Et spørgsmaal om guano havde
maaske ogsaa værdi — saagar tran skal der ved
Sydishavet udvindes af de store kolonier af fug-
len.
Med tak, hvis De vil ventilere spørgsmaalet.
Emil F. Hansen
Dalsvinget 9, Gentofte.