Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 8
160 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 13-14—15 fiskens skind tages af saa fint, at kødet er skinnende blankt og man kan se kødets riller tegne sig marmoreret. Saa er filetterne fiks og færdige, klar til at pakkes og fryses. Ingeniør Orloff oplyser, at maskinen, der er et tysk pa- tent, er opfundet at direktør Riidoff Bader og en tysk over- ingeniør Schlichting, der har arbejdet med problemet i over 20 aar. Den første forsøgsmaskine blev bygget i 1927, og siden da har 12 maskiner maattet kasseres, før man naaede til det resultat, som nu foreligger. Maskinen er nu blevet til en stor eksportvare for Tyskland. Den er allerede solgt til Sverige, Norge og England og bruges mange steder i sel- ve Tyskland. Det er dog begrænset, hvilke størrelser, ma- skinen kan tage, oplyser Orloff, den er nemlig beregnet til at behandle torsk i størrelser fra 300 til 650 mm. Paa spørgsmaal om, hvad han synes om Grønland, sva- rer Orloff, at det er første gang, han er heroppe, og han er komplet forbavset over forholdene. I udlandet hører man saa godt som aldrig om Grønland, saa han var af den opfattelse, at Grønland kun bestod af ismarker, beboet af eskimoer, der udelukkende ror i kajakker og har isbjørne gaaende rundt paa vejene. Han havde ikke troet, at der fandtes rigtige huse her oppe. Nu ser jeg, fortsætter Or- loff, at mange grønlændere har faaet motorbaade og grejer og bringer masser af fisk ind. Jeg havde i det hele taget troet, at Grønland var meget anderledes. Det mest bemær- kelsesværdige er Grønlands storslaaede natur, som den frem- byder sig. • Det nye tekniske vidunder — andet kan man ikke kalde maskinen — rummer uoverskuelige muligheder for Grøn- land. Det at fiskerne bliver fritaget for af flække og ren- se deres fisk, hvilket hidtil har været et trættende og ikke altid lige behageligt, men nødvendigt arbejde for fiskerne, gør det muligt for de driftige grønlandske fiskere at tjene mere ved fiskeriet, idet de i den tid, hvor fisken bogstave- lig talt svømmer paa havets overflade, kan faa tid til at hente 2 laster hjem om dagen uden at spilde tid paa flæk- ningsarbejdet. C. Store blymængder paa Grøn- lands vestkyst. Professor Rosenkrantz om sommerens forsknings- arbejde i Umanak-distriktet. Med 3. Umanak rejste professor Rosenkrantz, frue og søn, til Grønland. Ved skibets ankomst til Godthaab havde vi'en samtale med professoren, der fortæller os, at han skal op paa fortsat re- kognoscering i Umanak-distriktet, nærmere be- stemt Umanak-fjordens indre forgreninger, samt for at fortsætte kortlægningsarbejdet af halvøen NugssuaK og Nord Disko. I det indre af Umanak- fjorden findes bly- og zinkmalm, og professoren anslaar mængden til 1—2 millioner tons. Malmen i »Sorte Engel" sidder desværre i ca. 800 meters højde i en meget stejl fjeldside og vil være me- get vanskelig at udnytte. Det er vort haab, fort- sætter hr. Rosenkrantz, at finde tilsvarende mal- me paa lokaliteter, der er lettere tilgængelige. I et strøg fra Ikerasak-øen over Storøen, Uperna- vikøen, Rinks isfjord og Svartenhuk er fundet ret betydelige mængder af magnetkis, som vi i den kommende sommer vil nærmere udforske. An- vendeligheden af arsenkisen afhænger af nikkel- indholdet. Senere paa sommeren tager professoren paa en kortere rekognosceringstur til Thule, helt af videnskabelig art. Her er det Kap York-halvøen, der skal undersøges, og bl. a. vil hr. Rosenkrantz gaa paa jagt efter en mindre meteorsten, som skal findes deroppe. Er stenen ikke for stor, er det meningen at bringe den til København. Som et kuriosum om arbejdet paa Nugssuak-halvøen fortæller professoren, at man sidste aar med en jeep gennemkørte en strækning af det indre land paa 350 km. Proviant blev kastet ned fra luften af en catalina, og saa store mængder fandt man, at der endnu ligger betydelige forraad deroppe, som skal anvendes i sommer. Jeep’en staar paa halvøen i en garage, bygget af tørv og sten. Professoren er spændt paa at gense jeep’en men venter, at den staar driftsklar, naar han kommer. Hjemrejsen i aar vil ske i begyndelsen af septem- ber. Sagen er den, at vinteren deroppe er kom- met tidligere de senere aar. Sidste aar begyndte sneen at vælte ned i begyndelsen af september, og man maatte hurtigst slutte af. Denne erfa- ring drager man altsaa nytte af i aar. De har Deres frue med denne gang? Ja, siger professor Rosenkrantz, min kone har saa ofte ønsket at se det land, hvor jeg har lagt saa at sige hele mit arbejde. Næste aar er det 25 aar siden, jeg kom herop første gang, det var til Scoresbysund. Min kone tager ikke med paa ekspeditionsturene, men besøger forskellige venner heroppe, og til efteraaret rejser vi sam- men hjem. 2 nye børnehjem. Dansk Røde Kors bygger to børnehjem i Grønland, eet i Godthaab og eet i Egedesminde, hver med plads til tyve børn. Det bliver ikke sanatorier, men hjem for forældre- løse børn, erklærer assurandør N. Bugge. Hjemmene er planlagt og skal være fuldført i 1952. Legat til gamle grønlændere. Tidligere privatlærerinde i Grønland, Laura Amalie Schad, har testamenteret 50.000 kroner til gamle, trængen- de grønlændere. Meningen er, at den ældste trængende grønlænder i hver koloni hvert aar skal kunne hente varer i butiken for ca. 100 kroner.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.