Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 26

178
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13-14-15
F. N.s sekretariat, der har til opgave at følge arbejdet
under kapitel 11. Samarbejdet med os i denne gerning, som
omfatter 65 ikke-selvstyrende omraader med mere end 100
millioner mennesker, udføres af mænd og kvinder fra man-
ge lande — fra Afrika, Asien, Australien — ogsaa fra Eu-
ropa og fra Amerika. Vor største medicinske ekspert er
dansk, og eftersom vi undersøger informationen om Grøn-
land indenfor vort kontor, forstaar De nu, hvorfor vi er in-
viteret til Grønland. Som departementschef Eske Brun har
skrevet i et brev til os, vil det være af interesse for alle,
at F. N.s sekretariat faar direkte kendskab til forholdene i
Grønland, og denne opfattelse deles af F. N.s generalsekre-
tær og vi selv. Denne indstilling er udtryk for Danmarks
tro paa F. N. og Danmarks evne som administrator af Grøn-
land.
Vi er imponerede — .
Vi har kun været her i faa dage, men vi er allerede impo-
nerede af Deres planlægning af den økonomiske og sociale
fremgang, som trives i Grønland, og af den brede politiske
visdom, der tilsigter at udvikle selvstyre i Grønland. Jeg
er specielt imponeret af det voksende arbejde for bedre
undervisning og bedre sundhedsmæssige forhold i Grønland.
Alene igennem undervisningen i børneskolen og sundheds-
forsorgen er Grønland et af de bedst administrerede om-
raader i verden, om ikke det bedste. Endnu mere impone-
rende er den atmosphære af jævnt naturligt venskab imel-
lem danskere og grønlændere.
Vi tvivler ikke paa, at den danske stat administrerer
Grønland efter kapitel lis principer i praksis og teori. Jeg
føler, at det ikke blot er de i Grønland ansatte, men alle
danskere, der betragter grønlænderne som deres brødre, hvis
fremgang og velfærd de er sat til at sørge for. De gør det
bedste, De kan, under den eksisterende situation i Grøn-
land, i Danmark og i verden. Danskerne maa være og er
ogsaa hjulpet af det grønlandske folk, og vi er imponerede
af den fasthed, der udvises af grønlænderne, for at de kan
lære mere og mere at leve som medlemmer i den moderne
verden.
For mig som kineser. . .
Siden vi er kommet her har vi i Godthaab besøgt sko-
len, sygehuset, forskellige kontorer, pakhuse, butiken, han-
delskontoret, radiostationen, bogtrykkeriet og fiskehuset
vi har været til gudstjeneste, vi har været i beboelseshuse,
gamle og nye, vi har talt med mange danskere og grønlæn-
dere, vi har været i K’ornoK, UmanaK, K’orkut, vi har fi-
sket torsk og spist sælkød. Det eneste, vi beklager, er at
vi ikke har haft tid til at se en sæljagt med kajak. Hvert
minut af vort korte besøg i Godthaab har været optaget, og
vi skal ogsaa udnytte vor tid mest muligt i Sukkertoppen,
Egedesminde og Ivigtut i de kommende dage.
Jeg benytter lejligheden til at takke hjerteligt alle em-
bedsmænd og andre, som vi har mødt, og som alle uden
undtagelse har vist os gæstfrihed og hjælpsomhed, saa vor
rejse kunne blive vellykket, interessant og behagelig.
For mig som kineser er det med speciel interesse, at jeg
har stiftet bekendtskab med de grønlandske problemer. Vi
er af den samme race, og i hvert fald maa vi være af sam-
me indstilling. Der er 450 millioner kinesere, men jeg er
muligvis den eneste, der har været i Grønland, og at jeg
heroppe saa langt imod nord har set ansigter, der ligner ki-
nesernes, har været en enestaaende oplevelse for mig. Jeg
føler mig knyttet nær til Dem og Deres kultur.
Jeg ønsker for Dem alle Guds velsignelse og lykke og
takker Dem igen for Deres venlighed. Der er i sandhed
grund til for mig at sige et af de faa ord, jeg kender paa
grønlandsk, og det er: KujanarssuaK (tak, mange tak).
Den 28. om eftermiddagen forlod »U manak« Godthaab
paa sin videre rejse nordover. Skibet gik fra Skibshavnen
hen foran kolonien, gav her tre stød i fløjten og der blev
kippet fra koloniens store flagmast til ære for de bortdra-
gende. Snart efter var flagskibet forsvundet bag nord-
landets skærgaarde.
Sukkertoppen.
Vor korrespondent telegraferer: Under »Umanak«s op-
hold ved Sukkertoppen var de to F. N.-repræsentanter fuldt
optaget af at bese byen og dens institutioner samt besøge
private hjem. De var ogsaa paa tur ind til fastlandet til
Sermilinguaks lille bræ samt til bopladsen Ikamiut. Mr.
Hoo udtalte, at han var glad for besøget i Sukkertoppen,
han syntes befolkningen var venlig og flittig og var impone-
ret over fiskeriets store udvikling ved kolonien. Mr. Hoo
fortsatte: Jeg var samlig glad for besøget hos Peter Petersen
i hans hyggelige hjem samt for besøget i Ikamiut. Jeg og
mr. Benson syntes, at i forhold til befolkningstallet paa den-
ne boplads, har Ikamiut verdens bedste skole- og kirkeforhold.
Egedesminde.
Kolonibestyrer Schiørring, Egedesminde, meddeler os
følgende om mr. Hoo og mr. Bensons besøg i Nordgrønland:
Dagen efter Umanaks ankomst afrejste de to F. N.-gæster,
ledsaget af nordfogden og professor Rosenkrantz nordover i
»Steenstrup«. Selskabet aflagde besøg i Akunak, Christians-
haab og Claushavn samt besaa Jakobshavn isfjord og hjem-
kom den følgende dag. Derefter besaa de kolonien, herunder
særlig landskassernes baadebyggeri og skolevæsenet. Kolbet
tilføjer: løvrigt var her ingen festligheder eller større mod-
tagelse i anledning af besøget.
Ivigtut — og hjem.
Kontrolløren i Ivigtut meddeler: De to F. N.-gæster
mr. Hoo og mr. Benson har nu afsluttet deres Grønlandsbe-
søg. Efter deres visitter i Godthaab, Sukkertoppen og Ege-
desminde ankom de 6. juli kl. 20,30 med Umanak til Ivigtut.
Departementschef Brun og landshøvding Lundsteen, der laa
i havnen med Tikerak, gik ombord og tilbragte en times tid
sammen med de to herrer, indtil TikeraK kl. 22 afsejlede.
Næste dag fik mr. Hoo og mr. Benson forevist brudet af drifts-
leder Jubl, og om aftenen var der middag i driftslederens hjem.
Kl. 3 natten til 8. juli af sejlede gæsterne ombord i »Quarto« til
B. W. 1 hvorfra de fløj hjem til U. S. A.
En flink dreng eller pige i 7 aars alderen
kan optages i et godt hjem i Københavns omegn, hvor
der er to andre børn og god skole. Billet mrkt. »Gentofte«
modtages paa »Grønlandsposten«s kontor, Godthaab.