Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 6

i 58
GRøNLANbSPOSTEN
Nr. 13-14-15
véd noget, der kan bygges paa, desbedre vil det
derfor være — ogsaa for embedsmændene, der er
og bliver ansatte heroppe og skal medvirke til en
ordning. I adskillige aar har Upernavik i forvej-
en haft et dalende ry og vanskeligheder ved at
Kolonien Upernavik.
faa stillingerne besat. Dette forhold vil ikke bli-
ve bedre, hvis der usynlig overalt staar skrevet:
Der skal intet mere foretages, det skal alligevel
nedlægges! Følgerne er allerede mærkbare og vil
snart fremtræde aabenbar for alle.
Har distriktet da slet ingen muligheder og be-
rettigelse? Jo, saavidt sælfangsten ikke synker
yderligere og en del af landets befolkning frem-
deles ønsker at klæde sig selv og deres børn i var-
me og hensigtsmæssige klæder.
Endnu paa alt nævnte landsraadsmøde efter-
lyste Augo Lynge og andre adgang til køb af fle-
re sælskind og motiverede det med, at landets
behov burde gaa frem for yderverdenens. Rime-
ligvis vil de fleste sydgrønlændere være enige med
ham. Frederik Lynge var straks mere nordgrøn-
lænder og praktisk forretningsmand og syntes, det
havde sin rimelighed, at styrelsen i en periode,
hvor sælskind var i god kurs, søgte at faa ind-
dækning for nogle af sine tilsæt i de distrikter,
der var hængt ud for underskud. Begge kan ha-
ve ret, men ingen af delene hjælper fangerne, der
leverer skindene, saalænge han ikke faar mere
for sine produkter. Skal alt det nye føre til en
nærmen sig yderverdenen og dens prislag, ville
det saa ikke være rimeligt, om manden, hvis eks-
istens væsentligst afhænger af sælfangst, fik en
større part af den virkelige salgsværdi for de
skind, han ofte sætter livet ind for at skaffe, og
at sydgrønlænderne saa havde adgang til at købe
saa mange, som de havde brug for, men til de
priser, der kunne faaes for dem i Danmark -i- for-
sendelses- og andre udgifter?
Det burde falde sydgrønlænderne lige saa na-
turligt, som at de selv ønsker gode priser for de-
res fisk — ogsaa for dem, der som tørfisk sendes
nord paa til udhandling blandt deres fattigere
landsmænd dér. løvrigt vil det sikkert regulere
sig hurtigere end ventet, naar kysttrafikken bliver
noget bedre. Allerede nu er der f. eks. ikke i
aar indhandlet eet saale- eller kajakskind i butik-
ken her ved Prøven, trods ret god fangst. Og
hvorfor saa? Simpelthen fordi kommuneraadet
indkøber dem til en højere pris end takstens for
at kunne sikre først og fremmest pladsens eget
behov, men desuden indbringe sine erhververe en
højere egen fortjeneste — og det synes ikke at
skorte paa bestillinger ude fra. Muligvis er det
en spæd spire til en kommunal salgsforening, hvem
ved? Men kan den medføre, at danske og fast-
ansatte med deres stadigt stigende lønninger samt
fiskere og faareavlere med deres ofte store indtæg-
ter, efter landets forhold, kommer til at betale
bedre priser for fangernes udbytte, bør det ikke
begrædes. Enhver kan se, at den nye politik med
stigende priser paa grønlændernes produkter og
en paralleltløbende prisstigning paa udhandlings-
varerne nok vil gavne — og i alt Fald ikke ska-
de — folk i de fiskerige distrikter, der har mu-
ligheder nok for at øge deres produktion, men at
den snart vil yderligere forarme befolkningen i
udprægede fangerdistrikter (herunder ogsaa Thu-
le og Østkysten). Fangstdyr er jo ikke noget,
man kan bjerge i ubegrænsede mængder, selv om
man havde evne og initiativ, det sætter deres min-
dre formeringsevne simpelthen en bom for. Det
har man jo ogsaa erfaring for andre steder paa
kloden.
Men naar det er saadan, skulle man saa ikke
hurtigst muligt flytte flest muligt sydover? Jeg
personligt mener nej! Grønland har ikke raad til
at lade noget middel til en del af sin selvforsy-
ning ligge uudnyttet hen eller at miste færdig-
heden til at drive nogen af de i og ved landet
naturlige erhverv. Ydermere har man ingen ga-
ranti for, at fiskemængden ikke kan tage af igen,
som det er sket før — selv om man maa ønske
det modsatte nok saa meget. Man kan blot huske
paa, at det endnu ikke er mere end 30 aar siden,
det var de sødyrrige nordgrønlandske distrikter,