Grønlandsposten - 01.07.1950, Síða 6

Grønlandsposten - 01.07.1950, Síða 6
i 58 GRøNLANbSPOSTEN Nr. 13-14-15 véd noget, der kan bygges paa, desbedre vil det derfor være — ogsaa for embedsmændene, der er og bliver ansatte heroppe og skal medvirke til en ordning. I adskillige aar har Upernavik i forvej- en haft et dalende ry og vanskeligheder ved at Kolonien Upernavik. faa stillingerne besat. Dette forhold vil ikke bli- ve bedre, hvis der usynlig overalt staar skrevet: Der skal intet mere foretages, det skal alligevel nedlægges! Følgerne er allerede mærkbare og vil snart fremtræde aabenbar for alle. Har distriktet da slet ingen muligheder og be- rettigelse? Jo, saavidt sælfangsten ikke synker yderligere og en del af landets befolkning frem- deles ønsker at klæde sig selv og deres børn i var- me og hensigtsmæssige klæder. Endnu paa alt nævnte landsraadsmøde efter- lyste Augo Lynge og andre adgang til køb af fle- re sælskind og motiverede det med, at landets behov burde gaa frem for yderverdenens. Rime- ligvis vil de fleste sydgrønlændere være enige med ham. Frederik Lynge var straks mere nordgrøn- lænder og praktisk forretningsmand og syntes, det havde sin rimelighed, at styrelsen i en periode, hvor sælskind var i god kurs, søgte at faa ind- dækning for nogle af sine tilsæt i de distrikter, der var hængt ud for underskud. Begge kan ha- ve ret, men ingen af delene hjælper fangerne, der leverer skindene, saalænge han ikke faar mere for sine produkter. Skal alt det nye føre til en nærmen sig yderverdenen og dens prislag, ville det saa ikke være rimeligt, om manden, hvis eks- istens væsentligst afhænger af sælfangst, fik en større part af den virkelige salgsværdi for de skind, han ofte sætter livet ind for at skaffe, og at sydgrønlænderne saa havde adgang til at købe saa mange, som de havde brug for, men til de priser, der kunne faaes for dem i Danmark -i- for- sendelses- og andre udgifter? Det burde falde sydgrønlænderne lige saa na- turligt, som at de selv ønsker gode priser for de- res fisk — ogsaa for dem, der som tørfisk sendes nord paa til udhandling blandt deres fattigere landsmænd dér. løvrigt vil det sikkert regulere sig hurtigere end ventet, naar kysttrafikken bliver noget bedre. Allerede nu er der f. eks. ikke i aar indhandlet eet saale- eller kajakskind i butik- ken her ved Prøven, trods ret god fangst. Og hvorfor saa? Simpelthen fordi kommuneraadet indkøber dem til en højere pris end takstens for at kunne sikre først og fremmest pladsens eget behov, men desuden indbringe sine erhververe en højere egen fortjeneste — og det synes ikke at skorte paa bestillinger ude fra. Muligvis er det en spæd spire til en kommunal salgsforening, hvem ved? Men kan den medføre, at danske og fast- ansatte med deres stadigt stigende lønninger samt fiskere og faareavlere med deres ofte store indtæg- ter, efter landets forhold, kommer til at betale bedre priser for fangernes udbytte, bør det ikke begrædes. Enhver kan se, at den nye politik med stigende priser paa grønlændernes produkter og en paralleltløbende prisstigning paa udhandlings- varerne nok vil gavne — og i alt Fald ikke ska- de — folk i de fiskerige distrikter, der har mu- ligheder nok for at øge deres produktion, men at den snart vil yderligere forarme befolkningen i udprægede fangerdistrikter (herunder ogsaa Thu- le og Østkysten). Fangstdyr er jo ikke noget, man kan bjerge i ubegrænsede mængder, selv om man havde evne og initiativ, det sætter deres min- dre formeringsevne simpelthen en bom for. Det har man jo ogsaa erfaring for andre steder paa kloden. Men naar det er saadan, skulle man saa ikke hurtigst muligt flytte flest muligt sydover? Jeg personligt mener nej! Grønland har ikke raad til at lade noget middel til en del af sin selvforsy- ning ligge uudnyttet hen eller at miste færdig- heden til at drive nogen af de i og ved landet naturlige erhverv. Ydermere har man ingen ga- ranti for, at fiskemængden ikke kan tage af igen, som det er sket før — selv om man maa ønske det modsatte nok saa meget. Man kan blot huske paa, at det endnu ikke er mere end 30 aar siden, det var de sødyrrige nordgrønlandske distrikter,

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.