Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 27
Nr. 13—14—15
GRØNLANDSPOSTEN
Grønlandsnyt.
Hyldest til landsfoged Simony.
Den 9. juli fejrede Godthaab-foreningerne fællesfest i
gymnastiksalen. Der indledtes med en sang, hvorefter der
blev holdt korte taler for hver forening af Tønnes Poulsen,
Jørgen Lund, E. Holm, Marianne Heilmann, T. JoseJsen, og
Peter Hoegh. Sidstnævnte benyttede lejligheden til at takke
landsfoged Simony for den støtte, han altid havde vist ung-
dommen og sporten. Vi ønsker en god fremtid for landsfog-
den, naar han nu forlader Grønland. Simony længe leve!
Landsfogden takkede for disse ord, som havde fyldt ham med
glæde. Ja, det er rigtigt, som det blev sagt. I løbet af en
vis tid forlader jeg Grønland, og jeg skal ikke skjule, at det
personligt er mig en sorg at holde op nu, men det kan ikke
være anderledes. Jeg véd at landshøvding Lundsteen, som
jeg har kendt igennem 20 aar, vil søge at føre den nye tid
heroppe igennem paa en god maade. Jeg haaber paa en lyk-
kelig fremtid for dette skønne land. Grønland leve. Redak-
tør Grove udbragte et leve for det grønlandske folk, og beg-
ge talere hilstes med bifald. Festen sluttede med et muntert
bal.
Mistet højre øje.
Kolonibestyrer Kaj Jensen, Angmagssalik,
meddelte 2. juni: En 12-aarig dreng, Jens Si-
larsen, har mistet højre øje efter leg med et patron-
hylster. Fænghætten eksploderede og et metal-
stykke borede sig ind i øjet, som maatte bort-
opereres.
Dansk tømrer forulykket i selvlavet kajak.
Tømrer Knud Hansen, der midlertidigt arbej-
dede ved Kapisigdlit, er forsvundet efter en ka-
jaktur paa Godthaabfjorden 1. pinsedag, og efter
alt at dømme er han druknet. Efter at have spist
frokost ville han kl. 14 i sin selvlavede kajak ro
de ca. 13—14 kilometer fra Kapisigdlit for at be-
søge bekendte paa Venøstationen. Men han naae-
de ikke frem. Hans kammerat Landwehr, der op-
holdt sig i Kapisigdlit, havde ventet Knud Hansen
hjem om aftenen, men da han ikke kom slog han
sig til taals med, at Hansen nok ville overnatte
paa stationen. Først dagen efter blev man klar
over, at der maatte være sket en ulykke, og en
eftersøgning blev sat igang. Om eftermiddagen
fandtes i en vig midtvejs mellem Kapisigdlit og
Venøstationen Knud Hansens kajak, der laa kæn-
tret, og kort derfra drev aaren, der var knækket.
Men der var intet spor af Knud Hansen eller af
hans salonriffel, som han havde haft med sig.
Tømrer Knud Hansen havde opholdt sig i Grøn-
land et aars tid. Han kom op med Asmussen &
Webers arbejdshold i fjor, og i efteraaret antoges
han som tømrer under kolonien Godthaab. Han
lTO
var en dygtig og arbejdsglad ung mand. Hans
forældre lever i Ramten ved Grenaa. Knud Han-
sen, der kun blev 27 aar, var ugift. — Fra Dan-
mark meddeles at Hansens mor, fru snedkermes-
ter Hansen, Ramten, modtog den uhyggelige
meddelelse om sønnen paa sin 60 aars fødselsdag.
Personalia.
Sukkertoppens ældste kivfak Sakarias Lyberth
fyldte 12. juni 60 aar. Han har fungeret i man-
ge aar som kolonikok og i sin lange tjeneste prø-
vet lidt af hvert. I sin tid sejlede han og stran-
dede med den gamle berømte »Fox« i Diskobug-
ten. Han deltog i »Klapmydsens« Thuletur som
kok og var med som saadan i lægeekspeditionen
samt direktør Oldendows første grønlandsrund-
rejse efter krigen. Såkak arbejder nu i bødker-
værkstedet.
Den 10/6 fyldte Sukkertoppens ældste, enkefru
Ane Møller, 84 aar. Samme dag fyldte hendes
søster, enkefru Bolette Josefsen, 81 aar. Begge
er raske og rørige.
God beholdning til forsamlingsbygning.
I 1938 nedsattes i Godthaab et udvalg, der
fik til opgave at skaffe penge til rejsning af en
moderne forsamlingsbygning. 11. juni afholdt ud-
valget auktion over forskellige effekter, som dels
var indkøb i Danmark, dels skænket heroppe.
Auktionen fandt sted i gymnastiksalen, hvor der
var godt besøg dagen igennem. Priserne var
høje, men formaalet er jo godt. Der indkom ca.
6000 kr., og man raader nu over en kontant sum
paa ca. 41,000 kr.
Feriegodtgørelse og lærlingehonorar.
Sydfogden meddeler:
Feriegodtgørelse til bestillingsmænd er fra
1/1 50: 1. lønklasse 19 kr. daglig, 2. lønklasse
16 kr, 3. lønklasse 12 kr, 4. lønklasse 9 kr, 5. løn-
klasse 6 kr, lærlinge 4 kr. Lønklasse 3 a bereg-
nes som 2. lønklasse.
Honorarerne i lærlingeregulativets paragraf 4
er fra 1 april 1950 at regne fastsat til 1200 kroner,
stigende til 1400 kroner. Lærlinges brændselstil-
læg er fra samme tidspunkt fastsat til 3000 kg i
Sydgrønland, og 3600 kg i Nordgrønland, Øst-
grønland og Holsteinsborg.
Overfaldet af hunde.
Den 8 aarige Amalie InusugtoK er blevet over-
faldet af hunde i Agto den 6. juni. Hun har paa-