Grønlandsposten - 01.07.1950, Síða 8

160
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13-14—15
fiskens skind tages af saa fint, at kødet er skinnende blankt
og man kan se kødets riller tegne sig marmoreret. Saa
er filetterne fiks og færdige, klar til at pakkes og fryses.
Ingeniør Orloff oplyser, at maskinen, der er et tysk pa-
tent, er opfundet at direktør Riidoff Bader og en tysk over-
ingeniør Schlichting, der har arbejdet med problemet i over
20 aar. Den første forsøgsmaskine blev bygget i 1927, og
siden da har 12 maskiner maattet kasseres, før man naaede
til det resultat, som nu foreligger. Maskinen er nu blevet
til en stor eksportvare for Tyskland. Den er allerede solgt
til Sverige, Norge og England og bruges mange steder i sel-
ve Tyskland. Det er dog begrænset, hvilke størrelser, ma-
skinen kan tage, oplyser Orloff, den er nemlig beregnet til
at behandle torsk i størrelser fra 300 til 650 mm.
Paa spørgsmaal om, hvad han synes om Grønland, sva-
rer Orloff, at det er første gang, han er heroppe, og
han er komplet forbavset over forholdene. I udlandet hører
man saa godt som aldrig om Grønland, saa han var af den
opfattelse, at Grønland kun bestod af ismarker, beboet af
eskimoer, der udelukkende ror i kajakker og har isbjørne
gaaende rundt paa vejene. Han havde ikke troet, at der
fandtes rigtige huse her oppe. Nu ser jeg, fortsætter Or-
loff, at mange grønlændere har faaet motorbaade og grejer
og bringer masser af fisk ind. Jeg havde i det hele taget
troet, at Grønland var meget anderledes. Det mest bemær-
kelsesværdige er Grønlands storslaaede natur, som den frem-
byder sig.
• Det nye tekniske vidunder — andet kan man ikke kalde
maskinen — rummer uoverskuelige muligheder for Grøn-
land. Det at fiskerne bliver fritaget for af flække og ren-
se deres fisk, hvilket hidtil har været et trættende og ikke
altid lige behageligt, men nødvendigt arbejde for fiskerne,
gør det muligt for de driftige grønlandske fiskere at tjene
mere ved fiskeriet, idet de i den tid, hvor fisken bogstave-
lig talt svømmer paa havets overflade, kan faa tid til at
hente 2 laster hjem om dagen uden at spilde tid paa flæk-
ningsarbejdet. C.
Store blymængder paa Grøn-
lands vestkyst.
Professor Rosenkrantz om sommerens forsknings-
arbejde i Umanak-distriktet.
Med 3. Umanak rejste professor Rosenkrantz,
frue og søn, til Grønland. Ved skibets ankomst
til Godthaab havde vi'en samtale med professoren,
der fortæller os, at han skal op paa fortsat re-
kognoscering i Umanak-distriktet, nærmere be-
stemt Umanak-fjordens indre forgreninger, samt
for at fortsætte kortlægningsarbejdet af halvøen
NugssuaK og Nord Disko. I det indre af Umanak-
fjorden findes bly- og zinkmalm, og professoren
anslaar mængden til 1—2 millioner tons. Malmen
i »Sorte Engel" sidder desværre i ca. 800 meters
højde i en meget stejl fjeldside og vil være me-
get vanskelig at udnytte. Det er vort haab, fort-
sætter hr. Rosenkrantz, at finde tilsvarende mal-
me paa lokaliteter, der er lettere tilgængelige. I
et strøg fra Ikerasak-øen over Storøen, Uperna-
vikøen, Rinks isfjord og Svartenhuk er fundet ret
betydelige mængder af magnetkis, som vi i den
kommende sommer vil nærmere udforske. An-
vendeligheden af arsenkisen afhænger af nikkel-
indholdet.
Senere paa sommeren tager professoren paa
en kortere rekognosceringstur til Thule, helt af
videnskabelig art. Her er det Kap York-halvøen,
der skal undersøges, og bl. a. vil hr. Rosenkrantz
gaa paa jagt efter en mindre meteorsten, som
skal findes deroppe. Er stenen ikke for stor, er
det meningen at bringe den til København. Som
et kuriosum om arbejdet paa Nugssuak-halvøen
fortæller professoren, at man sidste aar med en
jeep gennemkørte en strækning af det indre land
paa 350 km. Proviant blev kastet ned fra luften
af en catalina, og saa store mængder fandt man,
at der endnu ligger betydelige forraad deroppe,
som skal anvendes i sommer. Jeep’en staar paa
halvøen i en garage, bygget af tørv og sten.
Professoren er spændt paa at gense jeep’en men
venter, at den staar driftsklar, naar han kommer.
Hjemrejsen i aar vil ske i begyndelsen af septem-
ber. Sagen er den, at vinteren deroppe er kom-
met tidligere de senere aar. Sidste aar begyndte
sneen at vælte ned i begyndelsen af september,
og man maatte hurtigst slutte af. Denne erfa-
ring drager man altsaa nytte af i aar.
De har Deres frue med denne gang?
Ja, siger professor Rosenkrantz, min kone
har saa ofte ønsket at se det land, hvor jeg har
lagt saa at sige hele mit arbejde. Næste aar er
det 25 aar siden, jeg kom herop første gang, det
var til Scoresbysund. Min kone tager ikke med
paa ekspeditionsturene, men besøger forskellige
venner heroppe, og til efteraaret rejser vi sam-
men hjem.
2 nye børnehjem.
Dansk Røde Kors bygger to børnehjem i Grønland, eet
i Godthaab og eet i Egedesminde, hver med plads til tyve
børn. Det bliver ikke sanatorier, men hjem for forældre-
løse børn, erklærer assurandør N. Bugge. Hjemmene er
planlagt og skal være fuldført i 1952.
Legat til gamle grønlændere.
Tidligere privatlærerinde i Grønland, Laura Amalie
Schad, har testamenteret 50.000 kroner til gamle, trængen-
de grønlændere. Meningen er, at den ældste trængende
grønlænder i hver koloni hvert aar skal kunne hente varer
i butiken for ca. 100 kroner.