Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1860, Side 56

Skírnir - 01.01.1860, Side 56
58 FRÉTTIR. England. um 24 miljónir og þar ab auki nálega hálf-önnur miljón til leib- angrsins gegn Kínverjum og Persum, en 1858 var hann eigi nema rúmar 22 miljónir. Kostnabr þessi hinn mikli veldr því, aö auka verbr tekjurnar meb nýjum sköttum efer tollum, meb því og a& fleiri gjöld önnur hafa vaxit. Árib 1857 voru tekjurnar 70,390,343 pd. st. og gjöldin 70,354,245 pd. st., en 1858 voru tekjurnar 66,286,995 pd. st. og gjöldin 65,159,338 pd. st. Munrinn á tekj- unum árin 1857 og 1858 er því ab kenna, ab tekjuskattrinn var rúmar 15 miljónir pda. st. árib 1857, en eigi nema 7,591,187 pd. st. árib 1858. Svo var til tekib í lögunum um tekjuskattinn 1853, aí) hann skyldi fyrstu tvö árin vera 7 d., önnur tvö 6 d. og sí&an 5 d. frá 5. apríl 1857. En tekjuskattrinn var hækkabr 1854 til 14. d. af pundi og síban enn til 16 d., eí)r 6.6 afhundr., en síban var hann lækka&r árib 1857 (sbr. Skírni 1855, 41. bls.). þetta sumar hefir tekjuskattrinn verib aukiun aptr um 4 d. af pundi ebr nálega um helmíng; eru nú goldnir 9 d. af pundi hverju, er mabr getr talib tekjur sínar efer ávinníng, nema af ábúb jarba, þar er skattrinn 4^ d. af pdi. á Énglandi, en 3| d. á Skotlandi og íjlandi. En 9 d. af pundi hverju er sem 3J af hundrafei, ei&r 3 rd. 72 sk. af hundrafei dala. Palmerston fékk komife frumvarpi þessu fram á þínginu, ,-en líklegt er, afe Derby heffei eigi lagt slíkt frumvarp fram á þíngi. Af herkostnafei sínum verja Englendíngar ærnu fé til afe gjöra herskip og smífea skrúfskip úr seglskipum; gjöra þeir svo, fyrir því afe þeir óttast reifei keisarans á Frakklandi, og vilja því eigi vera varbúnir, ef honum kynni afe detta í hug afe bregfea sér yfir sundife og færa life á hendr þeim, svo vilja og Englendíngar hafa fleiri herskip en hver þjófe önnur, svo England geti verife sjávardrottníng enn sem fyrr, en þafe veitir nú næsta örfeugt, því Frakkar hafa nálega svo mörg langskiþ sem Englend- íngar. Nú (1859) er talife, afe Frakkar eigi 51 bússu (línuskip, drómundr?), 101 snekkju (freigáta), 38 skeifear efer karfa og skútur (korfetur og slúpur), 149 minni herskip,' 28 skotbáta og 73 byrfe- ínga. En Englar eigu 67 bússur, 54 snekkjur, 459 karfa og skútur, 50 herskip minni, 188 skotbáta, 78 byrfeínga, 9 vígskip og enn nokkur fleiri. Alls eigu Englar 626 herskip, en Frakkar 448; langskip Engla eru samtals 280, en Frakka 190; þó ber þess afe
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.