Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1860, Qupperneq 92

Skírnir - 01.01.1860, Qupperneq 92
ítt FRÉTTIR. Spánn. er langt yfir stjórnarskipun þeirra ab fara: Keisarinn ræbr einn öllu, mönnum og eignum. Keisari sá, er nú ræ&r yfir Marokkó, heitir Sibi Múlei Múhameb, er hann nýkominn til valda. Tekjur lands- ins eru taldar 2,600,000 pjastra, en gjöldin ab eins 990,000 pjastra; en eigi skyldi menn þó ætla, ab landib safni aubi, heldr rennr afgangrinn í vasa keisarans. Landherrinn er á fribartímum 15 ebr 16,000 manna, og er helmíngrinn blámenn, en sagt er, ab safna megi saman um 100,000 hermanna, er ófribr kemr í land, og er flest riddaralib; en herskipa flota hafa landsmenn nú engan síban þeir lögbu af víkíng, er öllum mönnum stób hinn mesti geigr af fyrr á timum. Lengi fram eptir öldum var Marokkó lítib ríki og hófst einkum á 16. og 17. öld. A þeim tímum áttu Spánverjar nokkur hérub og borgir þar í landi; var Tangi ein af borgum Spánverja, er hinn nafnkenndi Ismael keisari tók frá þeim. Ismael var svo grimmr, ab sagt er ab hann hafi sjálfr drepib um 5000 manna meb ýmsum hætti, hann lét saga menn sundr lifandi, abra aflimabi hann þar til þeir létu líf sitt vib mikil harmkvæli. Ismael var og hinn mesti barnakarl, er sögur fara af, hann átti 8000 eigin- kvenna og gat vib þeim 825 sonu og 342 dætr. Eptir dauba Ismaels (1728) hefir ríki Móra hnignab, en þó einkum nú á síbustu tímum, er Mórum lenti í ófribi vib Frakka. Arib 1844 létu Mórar drepa kaupræbismann Spánverja, Darmon ab nafni, gáfu þeir honum þab ab sök, ab hann hafbi af ógáti sært einn embættismann þeirra á dýraveibum. Spánverjar heimtubu bætr, en Mórar svörubu illu einu, tóku þeir síban upp kaupfar eitt fyrir Spánverjum, en drápu alla skipverja. Heimtubu Spánverjar þá skababætr, en voru þó svo duglausir og afskiptalausir, ab þeir létu svo búib standa, en Mórar greiddu eigi bætrnar. þetta sumar hafa Spánverjar enn ab nýju haft fram fjárheimtur sínar á hendr Mórum; svörubu þá Mórar vel meb fyrsta, en greiddu eigi féb; gekk svo lengi sumars, þar til Spánverjar sögbu þeim her á hendr. Merkilegt er, ab Spánverjar hafa sjálfir verib lengi í skuld vib Engla og Dani, lofab ab greiba gjaldib, en þó aldrei lútib neitt af hendi rakna, nú hafa þeir hafib ófrib vib skuldunauta sína, sem og vorkun er, en sjálfir mundu þeir eigi betr staddir, en Mórar nú eru, ef Englar gengi svo hart ab þeim. en Dani geta þeir ab vísu látib liggja milli hluta og getib
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.