Þjóðólfur - 21.01.1873, Side 5

49
anum meðan rúm leyfist, og þeim gefinn kostr á
kenslu fyrir sama verð og börnum innanhrepps.
í vetr hafa 22 börn verið á almennri kensln og
8 unglingar á sérstakri kenslu. Til þessa hafa
verið 10 börn heimilisföst í skólanum að með-
töldum Thorchillisjóðs-börnunum, auk kennara og
stúlku, sem matreiðir, gætir barnanna, o. s. frv.
jþess konar stofnun er hér mjög nauðsynleg
og alveg ómissandi, þvíað uppfræðsla í heima-
húsum er hér yfir höfuð mjög svo vanrækt; það
hafa sýnt þau börn, sem eg hefi fengizt við í vetr.
jþað eru því öll likindi til að þessi skóli lifi og
dafni; annars vegar krefr nauðsynin þess; hins
vegar er hér nægr kraftr til að styðja þetta lofs-
verða og fagra áform.
Brunnastöðum, 13. Janúar 1873.
Oddg. Guðmundsen.
DÓMR YFIRDÓMSINS
í málinu: Departements-Directör Oddgeir Ste-
phensen gegn fyrveranda amtm. J. P. Havstein.
(Nitirlag frS 40. bls.).
„Eins og aí) framan er ávikit), er mál þetta risifi út af
því aí> gagnéfrýandinn hafbi, í j'msnm brtSfum sínnm til stjárn-
arinnar á árunum 1868 — 69, meban hann varamtmabrí Nor&r
og Anstramtinu, vilb haft ýmisleg ummæli um abaláfrj'andann,
sem þá var og euo er direktör fyrir hinni íslenzku stjárnar-
deild í Kanpmannahöfn, er aþaláfrj’andinn áleit meifiandi fjrir
æru sína serílagi sem embættismanns í hans stófin, og heflr
hann lagt fram fyrir undirröttirium stafifesta útdrætti, úr
nokkrum af br^fiim þessum, sem stýluf) ern efa seud, sum-
part tii dómsmálastjúrnarinnar, snmpart til utanríkisstjórnar-
innar, snmpart til reikninga-stjórnardeildarinnar, og sumpart
til ísienzku stjómardeiidaiinnar, og heflr gagnáfrýandinn ekki
borifl á móti af) haun hafl ritahbref þessi. Ummæli þan um
abaláfrýandann og sakargiptir þær gegu honum sem embætt-
ismanní, som serílagi liljóta af) koma til greina í þessu efui,
eru svo látandi . . . de ærede Herrer i det islandske Departo-
„ment, der saa kraftigen understötte deres Slægtning, Byfoged
»paa Akreyre og Sysselmaud i Öfjörds Syssel i hans Insubordin-
>,ation og oppositionelle Bestræbelser i mod undertegnede hans
nSnperiör.......(sjá bief til hfnnar íslenzku stjórnardeild-
4r 14. Júlí 1868, sent reikninga stjórnardeildiimi. —)
.... „det islandske Departement nnder Jústitsmini-
»steriet, der alt forlænge har soiitiueret Sysselmaud Thora-
»rensen i hans lovlöse Færd“ . . . (sjá brff til utanríkis-
aStjórnarinnar 16. Októbr. 1868).
• . . . en Eretngangsmaade af en nnderorilnet Embeds-
»mand, der vistnok ikke vilde taales i noget andet Land
»ond Island under Etatsraad Stephensens Auspicier, som
„Direktör for det islandske Departement, nnder Justitsmini-
»steriet . . . (sjábríf til dómsmálastjórnariunar 31. Októbr.
,,1868.)
■ • • • „men da dette mit Forslag af den mig, gjennem
„min Embedstid som Amtmand, lidet velsindede Directór
„for det islandske Departement formeentlig er lagt paa Uylden,
„som andre af mig gjorto Forslag til Isiands Tarv“ . . .
„dernæst maatte det være mig tilladt at fremhæve. hvor
„uhyre vanskelig og besværlig min Stilling som Amtmand
„maa være, naar det islaudske Departements Direktör, der
„staaer i Venskabs og Slægtskabs Forhold tilsaa mange Per-
„souer her i Landet, förer privat Brevvexlirig mef) flere af
„disse om mit Embedsforhold, vistnok ikke for mig paa
„nogen smigrende Maade“.............„Kundo dor indtræde
„en Forandring i Henseende til det islandske Departemeuts
„Personale, og Direktörposten navnlig overdrogos til en
„retskaffon dansk Mand, der ikko ledes af personlige og
„Familie Interesser, viide Statskassens Tarv, hvad dette Amt
„angaaer, blive fremmet paa en mere tilfredstiliende Maade“
(sjá brjef til sama 9. Nóvembr. 1868).
.... „ligesom det ikke kan andet en forringe Befolk-
„ningens skyldige Bespect for det danske Justitsministerium,
„at en slig Embedsmand tolereres ja eudog nyder Medhold
„og Beskyttelse hos det islandske Departements saavol over-
„ordnede som underordnede Personale, hvilket navnligen i
„dé seuere Aar paa en næsten uhört Maade þar yttret sig“
.... (sjá bróf til sama 26. Nóvombr. 1868).
.... „den F’ordærvelse, der er ham overgaet, ved det
„af mig paapegede Patronat“ .... (sjá brisf til sama 26.
„Febrúar 1869).
.......,hvilken nhört Fremgangsmaade, der kun kan tænkes
„fremkaldt ved det fordærvelige Patronat, Sysselmand
„Thorarensen, navnlig i de senere Aar, har nydt hos sine
„Slægtuiuge i det islandske Departement, for enliver Anden
„maatte medföre et ikke riuge Ansvar" . . . (sjá breí til
sama, sama dag)
. . . „de mange Krænkelser som Etatsraad Stephensen,
„natturligviis krybende i Skjul under den ministerielle Kaabe,
„har forvoldt mig þaa Embedsbanen“ . . . „Til Fordoel for
„en Person som jeg aldeles ikke kari ansee for miu Snpe-
„riör11 (sjá bróf til sama 28. Maí 1869).
„Yflrdómrinn hlýtr nú ab vera nndirdómaranum samdóma
í því, at> hinir tilgreindu kaflar úr brefntn gaugnáfrýandans
til stjórnariunar, liafl inni ab hald ærnmeiíiandi nmmæli og
sakargiftir um abaláfrýaudann, þar sem dróttab er at) honum
rangsleitni í embættisfærslu hans og honnm borib á brýn ab
hann í enibættisstjórn sinni, fari eftir eigin hagsmunum
(„personlige Interesser") vináttn, óvináttu og frændsemi, og
þessar æriimeifeandi sakargiftir ern svo skýiausar og svo oft
ítrekabar, at) sú afsökun gagnáfrýandans, aí) í hinum framlögbn
köfliim úr brefnm hans flnnist ekki animus injuriandi, heldr
af) eins vandlætiskapp embættis síns og sjálfsvörn, als eigi geti
komif) til greina, einsog gagnáfrýandinn heldr ekki beflr leit-
azt vif) at> sanna af) þær væri á neinum röknm bygþar. Aftr-
ámóti getr yftrdómrinn ekki fallizt á þá skobun undirdómar-
ans, af) ábyrgí) sú, er gagnáfrýandinn uieti þessu heflr bakab
s>r, eigi eingöngu at) metast eftir 219 grein í Hegningarlög-
um 25 Júní 1869, lieldr virbist þaf) aubsætt at) sakargift-
irnar, eftir etli sínn og eftir því hvernig þ*r ern
komnar fram, eiga undir 217. og 218. grein tetira laga og
flnst hegningin þá, at) athiignfnm öllum málavöxtum. hæfllega
melin til 100 rd. fésektar, er renni í landsjóbinn, jafn-
framt og hin átöldu unimæli og sakargiftir eigi daul) og ómerk
at) vera; þarabgíiiki bor gagnáfrýandannm af) greíba allan
af máli þessu iöglega leibandi kostnaí), eins og þó þat) ekkl
hefbi verib gjafsóknarmál, þarámebal málsfærslulaun til