Heimskringla - 05.01.1888, Síða 3

NORSKA. NORWEGIAN.
OG DANSKA. ANDDANISH.
DEN KRONEDE NORSKE
NATIONALSANG.
Forfatted af Henrik Anker Hjerre-
gaard, f. 1792 t 1842.
Siinner af Norges det irldgamle rige,
sjunger tii liarpens*den festlige klang!
mandigt og höisids-fuldt tonen lad stige,
fœdrenelandet indvies vor sang.
Fædrene-minder
herligt oprinder
hver gang vi nævne vor fædrene-stavn.
Svuimende hjerter og glödende kinder
hylde det elskte, det liellige navn.
Flyver vor áhd til de hensvundne tiðer,
Lerligt den skuer vort fædrelands glands.
Kjæmpete gange om Dovrefjelds sider,
vandre til ledinge-færd som til daus.
Mandige skarer
bölgen befarer,
Norriges ros bær til fjerneste kyst;
hjemm? er kjæmpere nok, som forsvarer
arvede frihed med modige bryst.
Medens de stálklædte pröve sinStyrke,
meðens de stande i kjæmpende rad,
skalder og sagamænd kunsterne dyrke,
rister í runen de herligeste kvad.
Konunger bolde
septeret holde
rögte med visdom det hellige kald;
gjenem árliundreders nat deres skjolde
gjenstrále klart i Erindringens hal.
Oltid! du svandt, mendin hellige Hamme
blusser i Nordmandens hjerte endnu;
end er af æt og af kraft han den samme
end stár til frihed og ære lians hu,
og naar han kvæder
Norriges hæder,
svulmer hans hjerte af stoltlied og lyst.
Hans er selv sydens de yndige stæder
intet mod Norriges snedækte kyst.
Frihedens tempel i Nordmandens ilale
stander sá lierligt i lý af lians fjæld;
frit tör han tænke og frit tör han tale,
frit tör hau virke til Norriges held.
Fuglen i skove
Nordhavets vove
friere er ej end Norriges mand,
villig dog lýder han selvgivne love,
trofast mod konning og fædreneland.
Elskede land med de sky-höie bjerge,
frugtbare dale og fiskrige kyst!
troskab og kjærlighed fro vi dig sværge,
kalder du, blöde vi for dig með lyst.
Evig du stande
elskte blandt lande,
frit sornden storm, der omsuser dit fjeld
og, medens bölgenomsnuer dine strande,
stedse du vokse i hæder og held!
Til Ihiniiebroj;.
Vift stolt paa Codans Bölge,
Biodröde Dannebrog!
Din Glands ei Nat skal dölge,
Ki Lynet dig nedslog.
Du over Helte svæved,
Som sank i Dödens Favn.
Dit lyse Kors har hævet.
Til Himlen Danmarks Navn.
Fra Himlen er du faldet,
Du Danmarks Helligdom!
Did har du Kærnper kaldet,
Som Verden leder om.
Saalænge liygtet svinger
Sig over Land og Sö.
Mens Nordens Harper klinger,
Din Ros skal ei uddö.
Se detn, du har tilbage !
De blusse ved dit Navn,
Vil for din Hæder drage
Med I.yst i Dödens Favn.
Uplettet skal du svinge
Dig over Verdens Sö.
Til Nordens Brynier springe
Og Danmarks Hjerter dö.
B. S. Ingemann.
CANADA.
Det Catiadiske Forbund
indtager Halvdelen af det Nord-
atnerikanske Fastland med et Flad*
indhold af 3,610,000 engelske Kvad-
ratmile og er altsaa större end
liaade Australien og de Nordameri-
kanske Fristater. Landet Itestaar
bovedsagelig af flade Prærier og
aabent Sletteland, der omgives af
udstrakte Skove og gennemskjære-
af store Floder, som slynge sig í
Bugtninger langs Bredden af skov
itevoxte Fieldaase. Jordbunden er
almindeligvis frugtbar og Klimatet
tempereret og sundt, frembring-
ende alle Slags Trær, Væxter og
Prugter, der tilhöre den temperede
Zone. Canada liar en Befolkning
paa omtrerit fem Millioner Men-
nesker, for stiirste Delen Engelske,
^ranskinæud, Tyskere og endel
Skandinaver saint forskjellige andre
^ationaliteter.
Canadas Nationalregjering 1
uonstitueret í 1867 ved en Sami
slutning af samtlige Provindsi
R
'get, der nu har en Forbund
gering og en Géneral Guvernör,
soin repræsenterer Hendes Maje-
stæt Dronnfingen afStor Britanien.
Den udövende Magt indehaves af
General Guvernören, den admini-
sterende Myndighed ligger hos et
Cabinet af ansvarlige Ministre og
Lovene gives af Parlamexitet, der
bestaar af Senat og Underhus.
De vigtigste Industrigrene ere
Agerbrug, Fædrift <>g Skovdrift.
Bjergværksdriften ligesom Fiskeri-
erne indtage ligeledes en fremtræd-
ende Plads og Canadas Fabrikvirk-
somhed gjör kjæmpemæssige Frem-
skritlt. Fortrinlige Samfærdselsrnid-
ler haves i de store Indsöer og Flod
er, sotn gjennemkrvdse I.andet frá
öst til Vest. En Hovedjernbane-
linie, deu saakaldte Canada Pacific
Jernbane, strækker sig fra Hav til
Ilav, og Telegrafen spænder sine
Traade over hele Riget.
I 1885-86 fandtes op til 10733
Mil med Jernbaneri Canada,hvilke
i det forlöbne Aar ere forögede
med yderligere 1000 Mil.
Canadas Handelsomsætning har
i den senere Tid antaget kolosale
Dimensioner og næsten fordoblet
sig i de sidste tyve Aar. I 1868
var saaledes den samlede Handels-
omsætning anslaaet til 130 Milli-
oner, medens den i 1886 var nære
230 Millioner. Totalsummen af Ex-
porten visersig lidt mindre end Tnd-
förselsværdien, hvilken förste hoved
sagelig bestaar af Landmandspro-
ducter, Kreaturer, Pelsværk,
Mineralier, 'l'rælast, Fiskevarer og
Manufactur.
Canadas sociale Forholde ere
de samme som i Europas mest op-
lyste ogfremadskredne Lande; saa-
ledes har den f. Exp. En folke-
valgt Regjering, Religionsfrihed og
frie Skoler. < Iplysningsvæsenet
staar paa et meget höit Tria og re-
præsenteres af et fuldstændigt Sys-
tem af Skoler i de forskillige Grad-
er saa som Almueskoler, Slöidskol-
er, Gymnasier, Höiskoler, F'akul-
teter og Uuiversiteter, hvilke samt-
lige ere anlagte efter den bedste
Methode, der paa Erfaringens Grund
har vundet Hævd i England, Frank
rige, Tydskland og de Skandina-
viske Lamle.
I fysisk Henseende kan Cana-
da indeles i tre store Afdelinger :
1. De in od det Atlantiske Hav
jævnt nedadskraanende Land-
strækninger, bestaaende af Trakt-
erne ved og omkring de store Jnd-
siier, St. Lawrence Dalen og Kyst—
en. Denne sidste bestaar af bakket
Skovland samt bölgeformige aabne
Strækninger, godt skikkede for
Tömmerdrift, Bjergværksdrift og
Jordbrug Imade alinindeligt og kul-
tiveret. 'l'il Kvststrækningen hen-
regnes Nova Scotia, New Bruns-
vig, Prinds Edvards < ) samt Qve-
lieck og < )ntario.
2. Central Canada eller Præ-
rierne, ogsaa kaldet u I )et store
Nordvesten”, strækker sig som et
uhyre Bælte, 1000 engelske Mile
iaiigt og over 400 Mile bredt vest-
over til Klippebjergene (Rocky
Mountains). Dette umaadelige
Landotnraade ined et Fladeindhoíd
af en halv Milion ettgelske Kvad-
ratmile bestaar af flai’e bölgeformige
Prærier, der bekrandses af Skov og
gjenttemskjæres af faa, írien store
Floder og afgive fortrinlige Græs-
gange og Akerland, saaíedes ud-
mærket skikket saavei for Kreatur
sont Kornavling; dette giver disse
Egne med Rette Navnet hvorunder
de i Almindelighed ere kjendte,
nemlig: I)et frugtbare Belte.”
3die Afdeliug af Canada er Pa-
nific Kystens maleriske Egne eller
British Columbia, hvor man finder
en gjenemgaaende Höifieldsnatur og
som fra de imponerende og mægt-
ige pararellt löbende Klippbjerge
som et jævnt skraanende Plateau
helder nedover tnod Paoifickysten.
Ilerfinde viCanadas Schweit/.! Ind-
en denne Afdelíng forekomine rige-
holdige Bjergværker, værdifulde
Fiskepladse og Kjæmpeskove med
et udmærket Klima, og her har
Finkerierne, Kreaturavlingen, Sag-
brugene samt andre Indurstrigrene
et stort Felt og en stor Fremtid.
Den politiske Indeling af Cana-
da falder i syv Provindser og fire
Distrikter. Hver Provinds har
sin lovgivende saavel som admine-
sterende Regjering, medens Distrikt
erne har et fælles lovgivende og
styrende Raad. Hver Provinds er
delt i Cdunties, disse igjon i Muni-
cipalities, af hvilke hvert har en
egen Styrelse, hvis Medlemmer ud-
nævnes af oty ere ansvarliue til
Folket. Canada tilbyder alle op-
lyste og fiittige Folk af enhver Nat-
ion og af alle Samfundsklasser, dog
især Jordbrugere, uovertrufne For-
dele, blandt hvilke da udmærket
godt Land, frisindede Institutioner
og frie Hjem ere de fornemeste
Goder.
Det er beregnet, at af de u-
maadelige Landstrækninger, sotn
ligger, ind under Canada, over en
Trediedel eller omtrent syv Hund—
rede Millioner Akres egner sig for
Bebyggelse og Dyrkning, og af
disse ere endnu over sex syvende-
dele eller henved sex Hundrede
Millioner Akres aabne for Setling.
Störste Parten af Landet er
undersögt og opmaalet i store
Kvadrater, sex engelske Mile i Fir-
kant, som benævnes Townships.
Disse ere atter inddelte i 36 Section-
er eller et Hundrede og firti fire
Lotter, hvoraf hver altsaa er % i
Section. Laadanne Lotter tilbyd
es Setlerne paa fölgende Beting-
elser:
H0MESTEAD-L0VEN
Alle Sectioner med lige Nutn-
tner, undtagen 8 og 26, ere aabne
til at tages i Besiddelse som Hotne-
stead og Preemption.
lndskrivuingen maa foregaa ved
personligt Fremmöde paa Kontoret
hos den Landcommissioner, inden
hvis Kreds det Land er beliggende,
som tænkes udtaget; eller ogsaa
kan Nybygg.eren, om han saa önsk-
er, paa Ansögning derorn enten til
Indenrigsministeret i Ottawa eller
til Hoved-regjeringens Landagent i
Winnipeg erholde Fuldmagt til
gjennem en Befuldmægfiget, der
bör i Nærheden af vedkommende
Lt.ndcotnmissioner, at lade lndskriv
ningen foretage for sig.
Forpligtelserne kunne i Hen-
hold til den nu gjældende Home-
stead-Lov, opfyldes paa fölgende
tre Maader:
1. Den, der tager et Home-
stead maa arbeide og bo paa samme
i tre Aar, under hvifken Tid han
ei maa være længer Tid borte end
sex Maaneder otn Aaret, ellers ta-
ber h.Yii Retten til Latidet.
2. Han kan i tre Aar bo inden
toengelske Mils Afstand fra sin op-
tagne ^ Section, og derefter i tre
Maaneder för han indsender An-
sögning om at erholde Skjöde paa
sit Hoinestead leve i et paa santtne
opfört beboeligt Hns.
I det förste Aar efter Inskriv-
ningen skal 10 Akres være opplöi-
et, andre Aaret yderligere 15 Ak-
res og i dettredie Aar ligeledes 15
Akres, hvoraf i det andet AarlO, i det
tredie 25 Akres maa være besaaede.
Han kan bo hvor han lyster de
förste to Aar, naar han kun det
förste Aar piöier op 5 Akres, i det
fölgende besaaer disse samt plöier
op andre 10 Akres og dertil bygger
sig et beboeligt Hus. Retten til
Landet tabes, dersorn han ikke Ite-
gvnder at, bo paa satnrne inden
Udgangen af to Aar fra Indskriv
ninusdacren. Siden har han at bo
paa og dyrke sit Homestead i
mindst sex Maaneder af Aaret i tre
Aar efter hverandre.
Ansögning otn Skjöde kan til-
stilles Landagenten, en Homesteads
Inspectör eller Oplysningsburean-
erne ved Moosomin og Qu’Appelle
Stationer.
Sex Maaneders skriftlig Varsel
maa han give Hovedregjeringens
Landcommissioner om hans Hen-
sigt, tned det förste at fremkomme
med Ansögning om Erholdelse af
Skjöde.
()plysnings-Bureauer foretín-
des ved Winnipeg, Moesotnin ogQu’
Appelle statiouer. Nyankomne Im-
inegranter ville ved ethvert af disse
Kontorer erholde Underretning oin,
hvad Land som er aabent for < )p-
tagelse af Homestead samt af de
tjenstegjörende OfEicerer uden Be-
taling modtage Anvisning paa og
Assistance til at sikkre sig Land,
soin passer detn.
Alle Forespörgsler angaaende
Lattd, som hörer ind under Hoved-
regjeringens Bestyrelse og som
ligger mellem Manitobas Ostgrændse
og Stillehavets Kyst, bedes adress-
erede til
H. H. SMTTH,
Hovedreg j eringens Landcom -
missionær,
WINNIPEG, MAN.
MANITOBA
Manitoba, Prærie Provindsen i
Canada og Indgangsporten til det
gyldne Nord Vesten”, har et Fla-
deindhold af Et Hundrede nogle og
tyve Tusinde engelske Kvadratmil
med omtrent fire og sytti Millioner
Akre I.and. I Ost findes righol-
dige Miner, i Nord værdifulde Skove,
i Syd og Vest udmærket Land for
Jordbrug.
Provindsen Manitobas Befolk-
ning andrager til 110,000, bestaa-
ende af forskjellige Nationaliteter.
Agerbrug og Fædrift ere de for-
nemste Næringskilder. Flere Jern
bane'.inier gjennetnfare Provindsen,
og deres samlede Milelængdi1 indett
denne er 1000. Alle Slags Korn-
sorter og Rodfrugter trives her al-
deles udmærket, det gjennemsnit-
lige Udbytte af Hvede har i en
Række af Aar været over 20 Buslt.
per Akre. Landmandsprodueter
udgjör den væsentligste Export;'
saaíedes gaar denne iaar for Hve-
dens Vedkotnende optil 12 Millio-
ner Bushel, og Gjennemsnits-Af-
kastningen per Akre blev denne
Höst nære paa 28 Bushel.
I 1886 talte Provindsen 550
Almueskoler, 2 Mönsterskoler, 3
Höiskoler og 1 Universitet.
Blot henved 4 ^ Million Akre
af Provindsens Landomraade er op-
taget eller setlet; Resten, næsten
70 Millioner Akre, ligger endnu le-
dige, ventende paa dygtige og flit-
tige Hænder, og heraf findes store
Strækninger med fineste Land, pas-
sende for Kreaturavling og Ager-
brvtg. Enhver Setler faar 160 Akre
for ingen Ting, og Manitoba til-
byder Millioner af Immigranter frie
Hjem med en frugtbar Jordbund
og et sundt Klima !
WINNIPEG
Canadiaii Pacific Jernbane Land.
Canadian Pacific Jernbane-
Compagniet faldbyder til Salgs
nogle Millioner Akres af de fi-
neste og for Agerbrug bedst
skikkede Landstrækninger, sont fin-
des i Manitoba otr • Nord-Westen.
Dtsse Landstrækninger, der brede
sig fire og tyve engelske Mil paa
begge Sider af Hovedlinien, ville
blive solíjte til Priser, varierende
o
fra $2 pr Akre og opover
By—ÍiOtter.
Compagniet har til Salgs paa lempe
lige Betingelser Lotter i fölgende
Byer langs Jernbanelínien;Mar-
ijuette, McGregor, Austin Sidney,
Sewell, Chater. Brandon, Treherne,
Holland, Cviiress River, Glenboro,
Gretna, Mordenville, Manitou, I.a-
Riviere Crystal City, Cartwright,
Holmfield, Killarny, Whitewater,
Deloraine.
Nærntere Oplysninger meddeler
.1. II McTavlsh.
T.and commissioner, Winnipeg
Canada.
Winnipeg, Manitobas Hoved-
stad, som blev grundlagt i 1871 og
fik Byrettigheder i 1874, er nu
voxet op til en smuk By med over
21,000 Indbyggere. Byen ligger
hvor to af Nord-Vesten’s störste
Floder Red River og Assiniboine
löbe sammen, og dække en Flade
paa omkring 12,900 Akre eller
henved 20 Kvadratmil. Den har
brede, lige Gader, som gennem-
skære hinanden i rette Vinkler, og
mange af dens Bygninger vilde
være en Pryd for tnangen ældre By
i Amerika og Udlaudet. Blandt de
mere framragende af disse skulle vi
nævne Raadhuset, Regjeringskon-
torerne, Polisistationen, Posthuset,
Hospitalet foruden flere Skoler, höi-
ere Læreanstalter, Kirker og For-
retningshuse.
Winnipeg, er Kundepunktet for
otte Jernbanelinier, og gjennem et
udviklet Telegrafnet staar Byen i
Korrespondance med hele Verden.
Gadernes samlede Længde er
omtrent 80 engl. Mil; deraf ter 75
Mil planerede og 0i Mil ltrolagte
med Trækutdter. Sporvogne be-
fare cirka 5 Mil, Kloakledninger
gjennemlöbe henved 20 Mil; der
findes over 20 Mil med Vandrör, 8
Mil Gasledning, 68 Mil Electrisk
Lys-Ledning, 595 Mil Telefontraad
tned 650 Aparater i Brug.
Byens Indvaanere ere syssel-
satte i forskjellige industrielle Gjöre
maal, dog udgjör Handelsrörelsen
den væsenligste Beskjæftigelse.
Saaledes findes der 9 ofFentlige
Bankinstituter, 88 större Handels-
huse, 500 Detailister, og indeværende
Vars Handelsomsætning er anslaaet
til at repræsentere 23^ Million Dol-
lar.
Af Winnipeíís 20 Kirkcr tilhðre
5 Statskirken.
4 Prestbyterianerne.
Methodisterne.
2 Katholikerne.
2 Lutheranerne
1 Baptisterne.
1 Frimenisrheden.
1 Ixristne Brödre
1 Jöderne.
Af Skoler findes 23 livoraf ere
11 Almueskoler.
4 Privatskoler.
2 Pisreskoler
1 Militærskole.
1 Mönsterskoh'.
1 Medecinsk Fakultet
2 Möiskoler.
1 l'niversitet.
Pressen repnesenteies ved
3 Dayblade,
7 lJrelilade
5 Maanedsblade
4 periodiske Maaiu ds-Tidsskriiter,
5 Bogtrj-kkerier.
Af Bibnoteker liaves 2 Laanebiblio-
teker og 1 oflentlig Bibliotliek.
Byens Fremgang kan bidi mmefef-
ter fölgende Sammenligninger:
Indbyggerantallet i 1874 var 1,809.
do. 1877 „ 2,722.
do. 1887 „ 21,257
Eiendomsværdien 1874 $2,500000
1877 3,097,000
1887 19,312,410
McJiWa & North westem
Jernhane Compapi
tilbyder
fuldt op of t'rie Homtsteoder.
«,752,OOOÍ Akre af det fineste
Land i
Manitoba oi NorJ-Vesten.
tilsalgs paa rimelige Vilkaar langs
Compagniets Jernbaneline.
Angaaende nærtnere Oplys-
nings behag forespörge hos
A. F. EDEN.
Lond Commissionwr
022 lliiin Sl. AVim»i|><'o.
Nortli-West Land Compapi.
Til Underretning for Lands-
mœnd og andre.
De Landstrækninger, som bleve
Cotnpagniet forbeholdt til at vælge
imellem, ere alle omhyggeligt un-
dersögte og bestaar af godt Ager-
brugs Land. Priscouranter faaes
paa de forskjellige Agenters Kon-
torer, Compagniets Aktier, som n n
staa i höi Kurs, inodtages til Paret
som Betaling for Land.
En stor Del af Landet ligger i
tæt befolkede Distrikter og i Nær-
heden af Hovedlinien til Catiadian
Paoific Jernbanen.
Staís Torater-
Companiet frembyder til Salgs Lot-
ter ved alle Stationer langs Cana-
dian Pacific Jernbanelinien, frá.
Brandon til British Columbia.
Kjöbmænd, Haandværkere, For-
retningsfolk og enhver, som tænker
paa at bygge sig et Hjem i Nord-
vestens freraadskrideude Midtpunktr
burde betænke Fordelene ved de tæt
til Jernbanelinien liggende Byer og-
Stæder med deres bekvemme Kom-
munikationer og Udsigter til hur-
tig Opkomst og Udvikling.
Admin isternde Hirektörer:
W. Peaeock Edwards,
14 Castle Street, Edinburgh,
Scotland,
W. B. Scarth,
624 Main Street, Winnipeg, Man.
FÆDRIFT TILSALGS.
DETTE COMPAGNI HAR
LAND TILSAGS I HVERT-
ENESTE TOWNSHIP 1
M A N I T O B A
—OG—
<l(‘ IVordvestliffe Territorier
—OG—
HAR SINE RKTTIGHEDER DIRECTE
FRA
Iv 11 ON E N .
Dets Laudstra'kninger ere blevne
Undersögte af Regjeringen og besigtiget
satnt beskrevet af Compaginets Agenter.
Regjeringens Karter over Township-
ene ere at se paa Compagniets Kontor
Ho 20K Main 8t Wimdpeg, Man.
ltillige Priser!
I,eui|ieli«'«' Betiiigelser!
Der er ingen Slags Forbehold, men
et Document udstedes, saasnart fuld
Betalinger modtaget.
KII.-TK AKTF.lt.
Compagiiiet eier tillige Landstrækn-
| inger i alle de Districker hvar Kul fore-
kontmer.
Tomter tilsalgs i Winnipeg, Rat-
| Portage, Portage la Prairie, West Lynner
I Edmonton, Fort Qu'Appelle og Prince
Albert.
Fuld Besked gives ved Henvend-
elie paa Compagniets Kontor. Karter
o. s. v. sends par Forlangende til enhver.
C, J. lirydgex.
I.nnd Cnvimissioner.
APOTHEK.
J. F. Hovarl 4 <«
bent ovettfor Posthuset,
anltefaler
jtatentercde Mcdcciuer. rensede
Drogderivarer, Parfúmerier o. s. v.