Þjóðviljinn - 23.08.1964, Side 6

0 SlÐA
HÓÐVILJINN
Sunnudagur 23. ágúst 1904
Ætlaði danska stjórnin
hafa Island ai
'árið 1864?
&?////

GREINARGERÐ OG H EIMILDIR
Eftlr Sverri Kristiánsson sagnfrœðing
Hinn 13. nóvember 1863 sam-
þykkti alríkisþing Danaveldis
— Ríkisráðiö svonefnda. sem
ekki má rugla saman við
Leyndarríkisráðið — nýja
stjómarskrá, er dregur í Dan-
merkursögu nafn af fæðingar-
mánuði sínum og er jafnan
kölluð nóvemberstjómarskráin
Þessi stjómarskrá var gerð
handa Danmörku og hertoga-
dæminu Slesvík í sameiningu
á þá lund, að konungsríkið og
Slesvík eignuðust sameiginlegt
löggjafarvald. Danakonungur.
Friðrik 7., fékk ekki staðfest
þessa stjómarskrá m^ð undir-
skrift sinni. því að hann and-
aðist 15. nóvember, og var þá
aldauða karlleggur hinnar
gömlu Aldinborgarættar. Sá er
nú settist á hinn aldna trón
Danmerkurríkis var Kristján
9., þrins af Glúcksborg. I móð-
urkyn var hann kominn af
dönsku konungsættinni. en
kona hans, Douise af Hessen,
hafði eignazt erfðaréttindi til
Danmerkur og afsalað sér þeim
í hendur manni sínum. Kristj-
áni „Danmerkurprins”, svo
sem hann var jafnan kallaður.
Stórveldin fimm í Evrópu
höfðu ásamt Svíþjóð undirrit-
að Lundúnasáttmálann ‘síðari
hinn 8. maí 1852, þess efnis.
að öll lönd Danakonungs
skyldu ganga að erfðum í'karl-
iegg til niðja Kristjáns af
Glúcksborg og Louise af Hess-
en og um leið var því lýst
yfir í þessum sáttmája, að nauð-
syn bæri til að varðveita
danska konungsveldið allt sem
óskerta heild. Flest önnur ríki
Evrópu undirrituðu síðar þenn-
an sáttmála, og með þessum
hætti hafði nálega öll Evrópa
tryggt Kristjáni af Glúcksborg
konungserfðir í Danmörku og
skuldbundið sig til að vemda
ríki hans allt óskorað. En hin-
ir þýzku þegnar Danakonungs
í hertogadæmunum. Slesvík-
'-*rrrr*-»J»rrJJ
'Jt-r'-rrrrj JJyill*tnÍH-rr/-i' frrjUÍeS-ný-t ‘/rrrJ-rr--rr^ri^(JrrS-iif'.
'jfrýJr-JJJU-rJ fjLrtrr Jistý-n-rrrJCn-ýrJ, ^r^lw>
‘/n-HÍrJ f*r^rt-*/n-rt-m-*-rfrr>J-r/
-n/ir*-*tt*-JJ i/fJ^jit-tr -*****/*y***Jr -y/C/j -- —T /f. ,*-
'fnr- tF/ntten/, J-nr/nr**/ ■CCjn-rrJ’-rv-rrJrJm
'tf-á/t-m-t-r*Ctrrntr-ftt
-ttt-fr-r -ivtrJ-rj.J,tn-irt-rt-i
tfr/.fj/^trt-e—tJCt/JkirtrJ t/*-ýrttJ fvrJ fJJrJ Jrr
r+t44fU+»Ý*/ /bvTtr+tJ/2t,b+</*/
t/J) ~*/
-va? //^íf*yw4/^y/
Offrtrrrfj ,
fflyfld-rt+n/J-rrfy-J J/J-rfVt-virJ-fé/rtJ/-*/'eSCjr
■ », i/--JnJJý-t-tý tJ*jfrrr/'-mJ /•** 1 r.'Jt• t a 1^1—-
frr/JL/fýjftj fíJ&rvLrv-J/ jébry^ JL,—A&.-; ^rrtrCry-tttrf-trtrý
J-trJ'fi' Jjffr-f/-ynJJí^JJ^CÍ/J^rr/ -rjJJJÍnJJ -rrj áfjrrn-rriry--
■J1 ■/*■/*■/ frun-vt-**/J ni-t/rt/Cr*— *j{r*-irý-r/iir*rjrt-rt t »■* r. . t/jfrJi*J
^fjirm-rr' , nr/^ri-*t//r*-rr/ -/ii*i*J frr-J Jji’rrJ frr r/r*r*-i/ff//tJl/m/
^rr-J' ^Lt-t-rrrrrt-t///rnfjdnf t ^tt-tfrrrt-'-rtr'/n'iiy.-------
(ff^-i/rrr-rrrrr^, -rrrt/ JrfjfrrriCr -r-i-rtrf
■frj $$
JjLtrr/J.
Hynd af skjalinu meö undirskrift Blumes.

*-%^%^-%^%^%^-%^%a-%^<
FYRRI GERÐ í ERiNDISBRÉFINU
Frumheimildina um tilboðið að afhenda vesturindísku
eyjamar og ísland gegn því að Danmörk fengi Norðursles-
vík er að finna í Udenrigsministeriets Arkiv, Kongelige
Resolutioner 1864. Hún kallast Instruction for den endelige
Fredsforhandling f Wien. Hér fer á eftir kaflinn um þetta
atriði:
Dog skulde de ovenstaaende Betragtninger ikke
være tilstrækkelige til at bevæge de allierede Magter til
at indsee, at den sydligere Grændse ogsaa er den for dem
i Virkeligheden gavnligste, er den Kgl. Regjering villig til
at bringe yderiigere Offre.
De Kgl. Befuldmægtjgede bemyndiges ’ til i Fortrolighed
og som deres egen Tanke at forsöge paa, om Afstaaelsen af
een eller alle tre vestindiske öer vilde kunne forskaffe
Danmark Bou’.inien eller maaske endog Linien syd for
Flensborg og Tönder. Endnu har den Kgl. Regjering ingen
endelig Beslutning taget í denne Henseende, men det
vilde ikke være umuligt, at man kunne beslutte sig' til at
gjöre et saadant Tilbud, dersom man havde Grund til at
antage. at noget Væsentligt derved kunne opnaaes.
Ogsaa den Tanke, eventuelt at opgive Island (dog selv-
fölgelig med saa fuldstændige Garantier som muligt for
dets Nationalitets og nationale Institutioners Bevarelse)
for at naa navnlig sidstnævnte Linie er fremkommen i
det Geheimestatsraad. Cabinettets Medlemmer have vel
endnu íkke kunnet beslutte sig til at anbefale Hans
Majestæt et saadant Skridt, fordi de föle, at ikke alene
den danske, men den heíe nordiske og navnlig den norske
Nationalfölelse ville dybt beröres ved Afstaaelsen af et
Land, der indtager en saa udmærket Plads í Nordens
historiske Liv. Men förend nogen endelig Beslutning i
denne Henseende tages, har Ministeriet dog anseet det for
sin Pligt at indhente de Kongelige Commissærers aldeles
confidentielle og paa Erfaring grundede Erklæring om hvor-
vidt noget Væsentligt kunde opnaaes ved et saadant Offer.
Det fölger iövrigt af sig selv, at ved en eventuel Afstaaelse
af disse Lande vilde den Kongelige Regjering aftræde dem
til de Tyske Stormagter, saa at disse kunne frit raade
over dem som de vilde, altsaa muligviis ogsaa til deres
umiddelbare Fordeel.
1 þessu formi, sem að framan greinir, voru tillögur
dönsku stjómarinnar lagðar fyrir fund 1 Leyndarríkisráð-
inu 18. ágúst 1864. 1 gerðabókinni, Kongelige Resolutioner
1864, i skjalasafni utanríkisráðuneytisins danska, heíur
kaflinn um Island verið strikaður út, en þó svo, að text-
inn er vel læsilegur, eða orðin frá: Ogsaa den Tanke . . .
út að: Det fölger iövrigt .... I þeirri málsgrein hefur
orðunum: disse Lande verið breytt i: disse öer, í samræmi
við úrfellinguna. En þetta fól ekki í sér, að danska stjóm-
in heföi fallið frá þeirri hugmjmd að bjóða Island í 6kipt-
um fyrir Norðurslesvík. Hún sendi Islandstillöguna samn-
ingamönnum sínum i sérstakri orðsendingu og er hún dag-
sett sama dag og hið almenna erindisbréf, 18. ágúst. Að
efni til er orösendingin sú sama og i I. gerð, en orðalag
dálítið breytt.
Orðsending Bluhmes utanrikisráðherra til samninga-
mannanna í Vínarborg er í Registratur 1864, nr. 1273,
Litra y, merkt confidentielt, ennfremur í uppkasti og
tveimur afritum í Udenrigsministeriets Arkiv, Alm.
Korrespondencesager. Akter ved Krigen 1664. Litra
K.XXIII.
I
Orðsendingin ber undirskrift Bluhmes og er á þessa leið:
Afskrift af en confidentiel Depesche til de Kongelige
Befuldmægtigede ved Fredsunderhandlingeme i Wien, d.d.
18. August 1864.
Foruden en eventuel Afstaaelse ^f de vestindiske öér
mod Æquivalent i Nordslesvig, som er omtalt i den
udförligere Instruction som Deherr. idag modtáge, éí
ogsaa den Tanke fremkommen i det Geheimestatsraad, at
de allierede Magter muligviis vilde tilstaae Danmark
Linien syd for Flensborg-Tönder, dersom Island overlodes
dem til fri Disposition. Vægtige Indvendinger kunne
vistnok reises mod et saadant Offer. Thi om end nok
saa omhyggelige Forbehold maatte blive tagne for at
sikkre Islændeme deres Nationalitet og eiendommelige
Institutioner, vilde Afstaaelsen til. Tydskland af denne 0,
der indtager en saa betydningsfuld Plads i Nordens histor-
iske Liv, dog ikke kunne Andet end meget smerteligt
ramme den danske Nationalfölelse, og íkke mindre den
almindelig nordiske og navnlig den norske, til hvilken
Island med saa mange Arhundreders Baand er tæt knyt-
tet. Uden at jeg altsaa tör sige at man her under nogen
Omstændighed vil beslutte sig til at afstaae Island, har
Ministeriet dog for fuldstændigt at kunne bedömme
Spörgsmaalet troet at burde anmode Dherr. om aldeles
confidentielt, og efter paa passende Maade at have son-
deret Terrainet at udtale Dem om, hvilke Fofdele med
Hensyn til Grændsebestemmelsen, der kunde ventes
opnaaet ved en saadan Afstaaelse . .
4
»