Atuagagdliutit - 01.03.1952, Blaðsíða 12

92
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 5
gøre nytte: ved at oplyse den danske menighed
om forholdene og menighedslivet i den grøn-
landske kirke, ved at hede for og opmuntre de til
Grønland udsendte præster, ved at tage sig af de
grønlandske kateketer, der kommer til Danmark
til præsteuddannelse foruden meget andet. — Mis-
sion blandt Thule-eskimoerne var der også tænkt
på, selv om det ikke direkte nævnes i det første
opråb. En sådan mission var jo afhængig af, hvor
stor tilslutning, kirkesagen fik, og om de kunde
få midler nok til at tage sagen op.
Den grønlandske kirkesag fik snart stor
tilslutning, hvilket blandt andet skyldtes ledel-
sens intersserede og målbevidste arbejde for at
skaffe medlemmer. Der dannedes kredse rundt
omkring i landet, hvor der sad interesserede præ-
ster eller lægmænd, som ønskede at gøre et ar-
bejde for den grønlandske menighed, og med-
lemsantallet blev efterhånden ret stort. — Også
i Grønland var der straks fra begyndelsen stor
glæde over, at „den grønlandske kirkesag“ var
blevet dannet. Alle de danske præster i Grønland
glæder sig over, at de nu har en kreds i Danmark
til at tage sig af dem, så at de nu ikke mere be-
høver at føle sig ene og udenfor moderkirken,
og de sendte allesammen beretninger hjem om
deres arbejde og om kårene for deres arbejde i
Grønland. Det er helt betagende at læse de første
hefter af Meddelser om den grønlandske kirke-
sag“, fordi det lyser ud af alt, hvad der skrives i
hefterne både fra Danmark og fra Grønland og
fra danske og grønlændere, hvor glade de er for
„kirkesagen“, for den forbindelse, der nu er åb-
net imellem den danske og den grønlandske me-
nighed.
I 1909 blev missionsvirksomheden i Thule
taget op, og det vakte en bølge af ny interesse for
grønlænderne og for den grønlandske kirke. Det
øgede også indtægterne til kirkesagen, hvilket
tiltrængtes, da anlæggelsen af missionsstationen
ved Thule var dyr, selv om også „Dansk Missions-
selskab" var med til at afholde udgifterne i de
første år. — Også i Grønland havde interessen for
udsendelsen af missionærer til Thule været stor,
hvilket viste sig i afholdelse af møder rundt om-
kring i forskellige kolonier og i indsamling af
penge til sagen. Også missionærer havde meldt
sig, og det blev Gustav Olsen, som inden sin af-
rejse til Thule blev ordineret, og kateket
Sechmann Rosbach, der fik den krævende op-
gave betroet. Det var en stor opgave, som Grøn-
lands kirkesag dermed havde påtaget sig. Den
skulde sørge for, at missionærerne og stationen
fik, hvad de skulde bruge både af proviant og
kul. Og særlig de første år, da besejlingen endnu
ikke var i orden — Thule var jo dengang helti-
gennem en privat affære uden statens indblan-
ding —, var fragten meget dyr, ja, udgifterne til
fragt og assurance var større end for byggema-
terialerne og de udsendte varer. Men den danske
menighed stod bag kirkesagen ikke blot med bøn
men også med penge, så at udgifterne klaredes.
Der er ingen tvivl om, at missionen i Thule
var kirkesagens hovedopgave i mange år. Ja, lige
til 1937, hvor staten endelig overtog Knud Ras-
mussens station i Thule, hvilede forpligtelserne
for missionærernes og missionsstationens trivsel
på kirkesagen. For gennemførelsen af denne
vældige opgave fortjener den at blive husket.
Men kirkesagen har også — ved siden af sin ho-
vedopgave — haft andre jern i ilden. Lad mig
Det sidste billede af kaptajn Carlsen, inden lian forlod sit
synkende skib „Flying Enterprise“
„Flyiny Enterprise“p kingulivingnerane ndlagd Carlsen
pssersort itd I ugo åss il is suk