Atuagagdliutit - 01.03.1952, Blaðsíða 13
nr. 5
ATUAGAGDLtUTiT — GRØNLANDSPOSTEN
93
nævne, at missionen ved Angmagssalik i mange
år — ja, vist lige til den sidste krig — også støt-
tedes af den grønlandske kirkesag, selv om ud-
gifterne ikke blev nær så store som til Thulemis-
sionen. Så har seminariet altid fået — og får
stadig -— et juletræ og et beløb til julefest for
eleverne, ligesom kirkesagen — som missions-
selskabet tidligere — har hjulpet rundt omkring
E eks. med harmonier, kirkeklokker eller lyse-
kroner og lampetter til kapeller på steder, hvor
befolkningen ikke selv magtede opgaven. Lige-
ledes er der skænket mindre beløb til forsam-
lingshuse for menighedssamfundene „peKatiging-
niat“. At disse smågaver er skænket af kirkesa-
gen er vel glemt — også af befolkingen på de
steder, der har fået dem —, men alligevel må
<lens virksomhed også på det felt ikke helt glem-
mes.
Siden 1937, da hovedopgaven og hjertebar-
net: missionen i Thule var afsluttet (set fra of-
fentlighedens side), er kirkesage'ns virksomhed
noget ændret. Det var, som om den manglede et
bindeled imellem den danske menighed repræ-
senteret ved den grønlandske kirkesag og menig-
heden i Grønland. Og i krigsårene 1940—45 blev
adskillelsen ikke mindre, selv om kirkesagen og
dens venner i Danmark sendte mange tanker op
til os heroppe, hvilket vi fik bevis for gennem et
større beløb, som vi næsten hvert år modtog. —
Efter krigen besluttede den grønlandske kirke-
sag derfor at udsende et menighedsblad i Grøn-
land, et blad, som skulde komme ud i alle grøn-
landske hjem, og som således skulle bringe en
bilsen fra den danske til den grønlandske menig-
hed. Førstepræst Lauf, Egedesminde, indvilgede
1 at blive redaktør af bladet, og det første num-
mer udkom så i 1947. Og siden er da hvert år ud-
givet 5 numre og et julenummer — jutdlisiutit —
1 et oplag, som nu er nået til 4000 eksemplarer.
Eet uddeles gratis, for at det kan nå alle hjem.
°g der har væi’et glæde og taknemmelighed over
bladet, meddeler pastor Lauf. Dette menigheds-
Elad, „ilagingnut atuagagssiaK“, er således nu
blevet bindeleddet mellem menigheden i Dan-
mark og den grønlandske menighed. Men det er
j° ikke hilligt at udgive blade, hvilket kan ses
deraf, at udgifterne i årene 1948—49—50 alene
bl trykning af bladet har været henholdsvis
1347,20-2353,98 og 3430,67 kr., en forøgelse af
udgifterne på over 1000 kr. hvert år.
Men kirkesagen vil gerne yde endnu mere
heroppe i Grønland, selv om det endnu ikke er
afgjort, på hvilket felt hjælpen til menigheden
i Grønland bedst kan gives. Men for at give, må
man også have noget at give af. Og der må stå
en kreds bag ved hjælpen, en kreds, som både
vil arbejde, og som ikke er bange for selv at give.
I Danmark stod der i kirkesagens første tid en
meget stor kreds bag dens arbejde. De var med-
lemmer og betalte et årligt bidrag på 2 kr. De
fleste af medlemmerne fra dengang er nu døde,
ligesom de fleste kredse er opløste, og da tilgan-
gen af medlemmer i Danmark har været meget
lille i de senere år, er den støtte, der er en nød-
vendighed for enhver „sag“, ved at sygne hen,
hvilket også økonomisk betyder en del. — Det
var —- som jeg i begyndelsen har sagt — grøn-
lændere og den grønlandske menighed, der skul-
de hjælpes, og derfor var folk i Grønland — ikke
blot grønlænderne men også oftest de danske •—
fritaget for at betale til kirkesagen vel ud fra
den betragtning, at de gik jo midt i arbejsmar-
ken deroppe. (En anden sag er, at grønlænderne
i årenes løb alligevel på mange måder har støttet
kirkesagen også økonomisk.) Den tid må nu væ-
re fordi. Nu bør også danske, som bor i Grøn-
land — dem er der jo nu mange af — være med
til at støtte kirkesagens arbejde ved at indmelde
sig og betale deres årlige bidrag, som nu efter
eget valg og evne kan være 2, 5 eller 10 kroner.
Og medlemmerne får så gratis tilsendt heftet:
„Meddelelser om der grønlandske kirkesag“, som
for tiden udkommer med eet hefte om året. Og
ikke blot danske men også grølændere vil vi ger-
ne have med som medlemmer. Tiderne er jo for-
andrede. Nu er forskellen på grønlændere og
danske — også økonimisk set — til dels udslettet,
så nu må menigheden i Grønland selv være med
til at støtte kirkesagens arbejde i deres eget land.
Og det gør de så ved at blive medlem af den
grønlandske kirkesag og betale medlemsbidrag
på 2, 5 eller 10 kr. årligt. Indmeldelse sker for
både grønlændere og danske hos distriktets præst
eller til provstikontoret i Godthaab, og samme
stedet kan årskontingentet indbetales.
Kirkesagen bar i mange år gjort et fortjenst-
fuldt arbejde i Grønland med støtte fra den