Atuagagdliutit - 01.04.1952, Page 14

184
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
matumunga nalencutumik iliniarsimassut uvav-
nit pitsauneroKissumik ingerdlatsisinaussut.
mérKat sapåtip akuneranut sisamariardlutik
nal. akunerata Kencåkutårtumik iliniartineKar-
tarput, Rosenhoff nangipoK. iliniartitsineK tai-
måitoK mérKat nuånarivdluinarpåt iliniartikiimi-
narluvdlutigdlo nauk åssiglngitsumik soruname
malugingneriauseKaraluardlutik. méreåine nang-
mingnérdlutik OKariarsinåussutsimingnit pitsan-
nerussumik påsingneriartauseKarput. iliniartit-
sinerup autdlarnerneranit Kåumatip åipå Kerna
KångiutinartoK mérKat mrs. Kingslandip tulug-
tut oKalungnera påsisinångorpåt åmalo tulugtut
erinarssordlutigdlo versinik atuaisinångordlutik.
iliniartitseriauseK tamåna nutåjuvoK ilisi-
maneKångitdlulnarsimananile, tåssame Kiname
Ceylonimilo åssingajå sujornatigut atorncKartar-
simangmat.
Rosenhoff imånak naggasivoK:
— Kularutigingilara mérKat arfincK-mar-
dlungnik ukiugdlit OKautsinik iliniarsinaussut,
påsisimavarame påsingnigsinaussut ilinialertorsi-
nauvdlutigdlo. måna tikitdlugo angusimassavut
ingerdlatitserKingnigssavtinut Kimagsautåuput.
oKåtårineritdle taimåitut ardlaKarnerussut pissa-
riaKarput anguniagaK tikisaguvtigo. uvanga oaå-
tå ri nera kisimitdlune angnikipatdlårpoK.
nr. 7
oKåtårinera najorautaralugo OKautsinik ili-
niartitsinermik avdlångortiterinigssaK itinerussu-
migtaoiv isumaKarpoK. aftenhøj skoline nangmi-
nerssordlutigdlo iliniartitsissune iliniartut amer-
dliartuinarnerisa takutisimavåt inuit tulugtut
KanoK iliniarusugtigissut. amerdlasume 30—40
tikitdlugit ukioKalerérdlutik OKautsinik ilinialer-
sarput. isumaKarpungalo ameiallasut soraeni-
mérsimavdlutik ingmingnit pikoringnerussunut
ajiikutarnerat migdlisineKåsagaluartoK soraeru-
mérsimångikaluardlutik OKautsinik atuisinångo-
runik. atuarfingnut soraerumérfiussartunut so-
KutigissaKångineK imalunit angajomåt Kitorna-
mik soraerumérnigssånik piumassaKartarnerat
avdlångortineKarsinausaoK mérKat soraeriimér-
simångikaluardlutik OKautsinik atuisinangorpa-
ta. tåssa uvanga isumaga.
aluardlugo nangmineK isumaliomutigisinauvat,
OKaKinagdle periauseK tamåna OKautsinik iliniar-
titsinerme atorneKarsinåungitsoK. måna tikitdlu-
go påsissat ersserserérsimavåt sidiagssissutigine-
Kartumik Katsussinane ingerdlatsmaråine angu-
ssaKarnea ajornångitsoK. uvagutdlume pissaria-
KartitariaKarparput sut atorsinaussut tamaisa
Kavdlunåtut iliniarniarnivtine iluatigisavdlugit.
Uvdl. Kristiansen.
Ny og interessant sprogundervisningsmetode
Grønlænderne har efterhånden indset, hvor
nødvendigt det er blevet at lære og beherske det
danske sprog. Dette er kun glædeligt. Det danske
sprog kan vi ikke undvære i dag. Dette er dog
ikke ensbetydende med, at vi skal glemme det
grønlandske sprog. Tværtimod. Men vort sprog
har kun et meget lille område. De forstår, hvad
jeg mener med det.
Man har gjort sig almindelig anstrengelse for
at la're grønlænderne dansk. Resultatet har været
meget minimalt. Spørgsmålet er stadig dette:
Hvordan lærer vi det danske sprog hurtigt og
virkningsfuldt ?
Det var med stor interesse, jeg læste jour-
nalist Kirsten Rees artikel på dagbladet „Vest-
kysten", Esbjerg, som er et af de største blade
udenfor København. Kirsten Ree, som er datter
af fiskeriminister Knud Ree („Vestkysten“s tid-
ligere chefredaktør), havde snakket med en af
Esbjergs lærere, adjunkt A. Rosenhoff, der eks-
perimenterede med en ny metode i forbindelse
med engelskundervisning for folkeskolens 1.
skole-elever. Journalisten overværede en af de
halve timer, hvori eksperimentet foregår. Hun
skriver:
Det er ganske forbløffende at være vidne
til, at 36 ganske almindelige 7-årige børn i en
første klasse er i stand til at forstå engelsk, at
de alle er klar over, hvad læreren taler om, og
kvikt leger med i de forskellige opgaver. Men
ikke nok hermed. Børnene synger engelske sange
og svarer på engelsk enten enkeltvis eller i kor.
Det var simpelthen rent utroligt, og iøvrigt
særdeles lærerigt og interessant at iagttage, at
legene var således konstrueret, at de så at sige
var hentet lige ud af børnenes hverdag.