Atuagagdliutit - 23.04.1952, Side 12

168
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 9
kalåtdlit nunata umassue
silarssuarme sumilunit inuit siåmarfigisima-
ssane nunap umassue mikingitsumik avdlångute-
Karsimåput, ilåtigut umassut ardlait nungutauv-
dluinartarsimavdlutik. KangaunerussoK nunasiar-
tortut autdlaisimingnik Kajagssussinatik nungu-
saisimåput. sume tamåne piniagagssaileKinångi-
laK, kiavdlunitdlo erKarsautigingilå, nunap nutåp
piniagagssarpagssue taimaitdlutik nungukumår-
tut, sujornagutdlo angutip KaKortumik amigdlip
autdlåuminik Kångulugfiane nuna KimataK soKå-
ngitsordlo kisime takugssaulerumårtoK.
Kanga Beringip imåta sineriaine umassoK er-
jægeren med samt en række interessante artikler
om jagt og vildtpleje, behandling af bøsse og am-
munition m. m., altså en „Jægerens ABD“. Ba-
gest i bogen en kalender med rubriker, hvor man
hver dag kunne anføre det nedlagte antal af for-
skellige anførte jagtbare pattedyr og fugle. Ka-
lenderen skulle udleveres gratis til enhver, der
køber ammunition i butikken samtidigt med årets
første køb — og derefter forevises ved hvert nyt
køb af ammunition som en kontrol for, at listerne
blev udfyldte. Ved årets slutning afleveres lom-
mebogen mod udlevering af en ny for det kom-
mende år i ny bearbejdelse. Efter statistisk be-
arbejdelse kan de afleverede lommebøger atter
tilbagesendes til de respektive ejere, der sikkert
vil være interesserede i at kunne slå tilbage og
genopfriske gamle jagtminder.
Der kan sikkert rettes en del indvendinger
mod den her skitserede fremgangsmåde, det vil
der altid kunne. Vigtigst forekommer det mig, at
man i princippet kan gå ind for gennemførelsen
af en grønlandsk vildtstatistik, så finder vi nok
efterhånden frem til en brugbar fremgangsmåde.
Umuligt er det heller ikke, at udgifterne herved
kan bevilges af den danske jagtfonds midler, idet
der mellem danske jægere i øjeblikket er en
voksende interesse for jagtens trivsel i Grønland.
Såfremt landsrådet derfor i princippet kan gå
ind for den her skitserede tanke, vil jeg med glæ-
de arbejde videre med sagen ad de kanaler, der
viser sig farbare. Vigtigst er det at få begyndt.
KanoK angner-
tutigaut?
KuméKissoK nåpitagssausimagaluarpoK, Stellerip
puissiusså, issikumigut tikågugdlingmut auver-
mutdlo erKainartoK. umassup kiatå auvermut tu-
gåKangitsumut åssinguneruvoK, ugpataile amit-
dlutik arfertut paperussaKardlune. umassoK Ker-
Kussanik inussuteKarpoK imap narKanit aissartag-
kaminik. ajoraluartumigdle neKå mamarpoK iv-
ssusumik orssoKardlune, umassordlo inungnut
nujuångitdluinarmat autdlaisip Alaskamut emu-
neKarnerata kingorna ukiorpagssungitsut puissiu-
ssaK kingugdleK pissauvoK taimalo ei’Kardlerit
nungutauvdlutik. tamåna uvdlume agsut ajusså-
rutigineKarpoK puissiussaK sinerissap inuisa ne-
KitugagssaKarnerånut agsut pingåruteKåsagalu-
annat — imaKalimigoK puissiussaK kalåtdlit nu-
nånut pissusinaussugåine, måne nunap avalé Ke-
Kertårarpagssuit KerKuakinguångitsut, KerKuar-
pagssuit puissiussanut inussutigssaugaluit inup
kingunigsså erKarsautigalugo puissiussaK assag-
tusimassugpago.
erKaimavavut ugsigpårssuarnik OKalualåju-
ssartut Kanga Amerikap Canadavdlo narssarssui-
ne ujameriagssusimagaluartunik, tåssa tamåko
indiånerit piniagarssue inuniarnermingne toi’Kå-
mavigissait. nunasiartortut kimut igdluarneråne
ugsigpårssuaK nåkigtaitsumik nungusameKarpoK
neKå amialo pivdlugit; uvdlutdle ilåne silasileriå-
nguatdlartut tauvauna ugsigpårssuaK Kimagute-
rérsoK, nålagkersuissutdlo tuavinaK sivnerussut
sule KaKat avingarusimassut akornånitut piniar-
KussaujungnaersitariaKarpait. Europame euro-
pap ugsigpårssua taimatungajak pivoK. Kanga
ujameriagssusimagaluarput månale imaKa 200
migssiliuinarpait pisinaussardlo tamåt nungutsai-
liorneKarput umassut erKigsisimatitauvfinut
umassusivingnutdlo torKortordlugit. Europap
ugsigpårssuatoKarssua ukiut 300 matuma sujor-
nagut nungutauvoK, Danmarkimilo nerssutit ting-
missatdlo ardlagdlit taimatut pisimåput, nuna