Atuagagdliutit - 21.05.1952, Blaðsíða 2

190
TUBERKULOSEN I
GRØNLAND
og dens bekæmpelse
Af landslæge Mogens Fog-Poulsen.
Tuberkulosen som sygdom har været kendt i
Grønland fra gammel tid, og der synes ikke at
have været den samme nedadgående tendens i
sygeligheden og dødeligheden som i de fleste an-
dre lande, hvilket sikkert hænger sammen med,
at de forhold, som er medvirkende til at holde
sygeligheden oppe på det meget høje niveau, i ud-
præget grad stadig er til stede i den grønlan-
landske befolkning. Blandt disse faktorer har bo-
ligproblemet altid rangeret i første linie som det
største problem i den indirekte tuberkulosebe-
kæmpelse, lige som det altid har været svært at
praktisere opdragelse og oplæring i hygiejne i
de små overfyldte boliger, hvor hygiejniske for-
anstaltninger som vandforsyning og afløbsfor-
hold har været en så at sige ukendt foreteelse. -—
Ernæringsforholdene har været svingende og
stærkt årstidsbestemte nu og da med suiteperio-
der. Det daglige livs arbejdsydelse kan i perioder
være særdeles udmattende. Hertil kommer de me-
get hyppige luftvejslidelser samt de hårde psy-
kiske belastninger, der er en følge af selve det
at opretholde livet i disse egne.
I tidens løb har der gentagne gange været
foretaget tuberkuloseundersøgelser i større og
mindre omfang. Imidlertid fremgår den sikreste
oversigt med de teknisk set bedst underbyggede
tal dels ved overlæge P. B. Gravesens undersø-
gelser fra hans rejse som tuberkulosespecialist
langs Grønlands vestkyst i sommeren 1951 og dels
ved folketuberkuloseundersøgelser, der er gen-
nemført i efteråret og vinteren 1951—52 i Juliane-
håb og Nanortalik distrikter af distriktslægerne
Oskar Jensen — i Julianehåb — og Asbjørn Chri-
stensen i Nanortalik, samt i Holsteinsborg distrikt
af distriktslæge Torben Ebbe. I flere andre di-
strikter er lignende undersøgelser løbende, men
endnu ikke afsluttede.
Som resultat af disse folketuberkuloseunder-
søgelser, der repræsenterer en undersøgelse af
nr. 11
!/4 af totalbefolkningen i Vestgrønland, har man
fundet, at antallet af patienter med aktiv lunge-
tuberkulose udgør 6,7 % af de undersøgte, dette
vil generaliseret til totalbefolkningen i Grønland
give ca. 1500 tilfælde af aktiv lungetuberkulose
påvist ved røntgenundersøgelse, og størstedelen
af disse patienter har ved direkte mikroskopi og
dyrkning vist sig at have tuberkelbakterier i de-
res opspyt. Man regner med, at der blandt Grøn-
lands befolkning på ca. 22.000 er ca. 600 dødsfald
om året og heraf ca. % af tuberkulose, d. v. s. en
dødelighed på op imod 1 pr. 100 individer; det er
antagelig den største dødelighed i verden blandt
de lande, der fører statistik.
Når man med de kendte hudprøver for tu-
berkulose undersøger den grønlandske befolk-
ning, viser det sig, at næsten alle, inden de er
fyldt 14 år, er blevet smittet med tuberkulose. De
fleste har overvundet det første angreb af syg-
dommen, men mange er allerede i en tidlig alder
blevet hårdt medtaget af sygdommen.
Smittemulighederne er overordentlig store,
og sværhedsgraden af de friske, fremadskridende
lungetuberkuloser er af en sådan art, at de må
betragtes som sjældenheder set med danske tu-
berkulosespecialisters øjne.
I øjeblikket er der til rådighed for tuberku-
losebekæmpelsen i Grønland ialt ca. 350 senge-
pladser, som også må være til rådighed til be-
handling af sygdomme af ikke tuberkuløs art.
Sidste år har Nationalforeningen til Tuberkulo-
sens Bekæmpelse desuden stillet 200 sengeplad-
ser til rådighed for grønlandske tuberkulosepa-
tienter i Danmark, men der står stadig tilbage at
behandle ca. 800 patienter med åben tuberkulose
i Grønland. Hjemmebehandling af lungetuberku-
lose er i Grønland umulig, dels på grund af geo-
grafiske forhold, dels fordi grønlænderne ikke
har mulighed eller evner til at gennemføre en til-
strækkelig kur. — Lægerne har fulgt udviklingen
i tuberkulosebehandlingen godt, f. eks. den mo-
derne behandling af hjernehindebetændelse med
de nyeste midler, de såkaldte antibiotica, men
pustebehandling kan kun gennemføres i meget
begrænset udstrækning, og egentlig operations-
behandling er i det væsentlige umuligt at gen-
nemføre i Grønland.
Det har været fremhævet i Sundhedsstyrel-
sens rapport over sundhedsforholdene i Grøn-
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN