Atuagagdliutit - 22.10.1952, Blaðsíða 9

nr. 22
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
377
antagelig regne med, at antallet af fiskere vil være
vokset til ea. 3000 omkring år 1970.
Går vi derefter over til at se på fangsten, så viser
det sig, at den totale fangst inclusive det hjemlige for-
brug i årene 1948 til 1950 har været ca. 10 tons pr.
fisker. De færøske fiskeres fangst er gennemsnitligt 20
tons pr. fisker og danskernes ca. 15 tons.
Vi venter, at forbedringer af havneanlæg, både
samt hådmateriel vil skabe mulighed for, at det nuvæ-
rende grønlandske fiskeri på godt 20.000 tons brutto
pr. år skulle kunne vokse til 45.000 tons brutto i 1970
vel at mærke, såfremt de naturlige betingelser for tor-
skefiskeriet ikke bliver forringet i lobet af denne pe-
riode. Regner man så med, at der som før omtalt skal
produceres mellem 25 og 33 procent af den samlede
fiskefangst i Grønland alene i Godthaabdistriktet, så vil
det sige, at Godthaabfiskeriet årlig skal præstere 5000
til 7000 tons brutto voksende til mellem 12 og 15.000
tons i løbet af de kommende 20 år. Det er disse tal,
man har lagt til grund for det bavneprojekt, der endnu
ikke er taget stilling til. Vil man basere en fiskerihavn
i Godthaabdistrikt på, at den også skal benyttes af frem-
mede fiskere, så må man regne med en langt større
kapacitet.
— Har man under arbejdet med havneprojekterin-
gen draget sammenligninger med danske fiskerihavne?
— Ja, det har man, og jeg kan nævne, at den mod-
tagne fiskemængde i Frederikshavn pr. år. er gennem-
snitlig 13.000 tons, Hirtshals 18.000 tons, Thyborøn
8000 tons. Frederikshavn har 170 hjemmehørende kut-
tere, Hirtshals 113 og Thyborøn 152, og det betyder
kort og godt, at bavnen yder ca. 5—0 meter kaj pr.
hjemmehørende båd.
I 1950 fandtes der i Grønland 270 nummerbåde og
92 større både, og man kan regne med, at antallet af
både hvert år stiger med ca. 40 nummerbåde og 15
større både. Såfremt denne udvikling vedvarer, betyder
det, at man i 1970 for Grønlands vedkommende skulle
nå op på ca. 1100 nummerbåde og 400 større både. Med
statistiken som grundlag skulle man kunne gå ud fra,
at Godthaabdistrikt i 1970 skulle have ca. 000 erhvervs-
fiskere, og det vil betyde ca. 120 nummerbåde, 70 ti-
tons-kuttere og 40 større kuttere, og det er dette tal, der
har fået havnekommissionen til at regne med en kaj-
plads på ca. 1150 meter.
Man vil heraf se, at der, såfremt den nuværende
udvikling fortsætter støt i løbet af de kommende år,
vil blive givet det grønlandske fiskeri de bedst tænke-
lige muligheder. Fiskeriet i Godthaabfjord og Amcralik
bør have fiskernes interesse, fordi dette særlige fiskeri
både vil være overkommeligt og okonomisk tiltræk-
kende. Der er for mig ikke tvivl om, at det grønlandske
åssiliau såmiatungåiritoK:
Billedet til venstre:
kiing i klit pantlo Graasten slotimUut.
Kongeparret og prinsesserne på Graasten slot.
fiskeri går lysere tider i møde, men vi må alle sætte
vore kræfter ind for at nå det mål, der er sat med
hensyn til den grønlandske fiskeproduktion.
li. c.
Grønlands første modelflyveklub
I Frederikshaab har man startet Grønlands første
modelflyveklub med 15 medlemmer. Formanden er
Enocli Jensen, og Karl Josefsen er kasserer, elektricitets-
værksbestyrer Ernst Kjeldsen er klubbens instruktør.
Medlemmerne mødes en gang om ugen, hvor man en hel
aften er optaget af at bygge modelflyveplaner med små
dieselmotorer, og i løbet af den kommende vinter vil
der blive undervist i teoretisk motorflyvning. Man har
indrettet et lille værksted på elektricitetsværket, hvor
medlemmerne, der er i alderen fra 12 til 18 år, med
stor interesse hjælper hinanden med byggeriet. I Fre-
derikshaabs nærhed findes en stor omend lidt sumpet
slette omgivet af fjelde, fra disse fjelde starter man
modelplanerne, som så lander på sletten.
kalåtdlit nunane
tingin issartu ar au tileicati git
sujugdlit
kalåtdlit nunane tingmissartuarautileivatigit (model-
flyveklub) sujugdlersåt Påmiune autdlarnerneKarsima-
vok 15-nik ilaussortaKardlune nukagpiarKanik 12-mit
18-nut ukiulingnik. peicatigingnut formandiuvoit Enoch
Jensen, Karl Josefsenilo aningausserissuvdlune. ingnat-
dlagialiorfingme pissortaussoK Ernst Kjeldsen peicatigit
iliniartitsissoråt. ilaussortat sapåtip akornanut atausiar-
dlutik katerssutarput unugssuardlo nåvdlugo dieselmo-
toréralingnik tingmissartuaraliordlutik ulåputardlutik.
ukioro motorilingnik tingmissartorssornermut tungassu-
nik ilaussortat iliniartineKåsåput. peKatigit ingnåtdla-
gialiorfingme sutdlivérånguaKarput, tåssanito ilaussortat
ingmingnut ikioKutigigdlutik sulissarput. Påmiut erica-
ralånguåne narssarssuaicarpoK, masarsulåraluartuming-
me, KåKailungnit avatangersimaneKartumik, Kålianitdlo
tåukunånga tingmissartuaraliat tingitineKartarniarput
narssarssuarmut nunigtåsavdlutik.
niorKutigssarpagssuit akikitsut
arnanut iluatigåt
arnanut blu sit
alersit nylonit akigdlil. 5,95 - 7,85 - 9,95 - 10,50
piumassarineKartoK maligdlugo nagsiuneKartartut
-------— ---i 1 i— ------;---------:-----
„ M ette” . Amagerbrogade 175
København S.