Atuagagdliutit - 05.11.1952, Qupperneq 6

390
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 23
OVER HELE VERDEN
ij Flasker pr. Sekund
Carlsbergip imiå
silarssuait tamåkerdlugo sckuntimut puiaussat 13.
Gode råd vedrørende de
grønlandske kul
I forbindelse med bestræbelserne for at forbedre
kvaliteten af de kul, som brydes ved kul-bruddet i
K’utdligssat, har Den kgl. grønlandske Handel sidste
år hjemtaget et parti grønlandske kul til Danmark,
hvor kullene nu er blevet afprøvet i forskellige fabriks-
virksomheder, ligesom der på teknologisk instituts var-
metekniske afdeling er blevet foretaget forskellige fy-
ringsprøver med kullene.
Resultatet af de foretagne undersøgelser foreligger
nu, og det viser sig, at de grønlandske kul har en ud-
mærket brændværdi, og at de er velegnede til brug
ved opfyring såvel i kakkelovne som i centralvarme-
kedler.
Ved opvarmning i centralvarmekedler tilrådes det,
for at undgå eksplosionsfare og for at få den bedst mu-
lige fyringsøkonomi, ikke at fyre med for store kvanta
ad gangen. Ved fyringsprøver i kakkelovne har tekno-
nologisk institut opfyret med 4 kg kul ad gangen, og
der er herved opnået en brændetid på 4 timer, således
at brændselsforbruget er 1 kg kul pr. time.
I forbindelse med de foretagne undersøgelser har
Af
Peter Freuclien
V DESMINDE
Der er en ting, som har gjort det stærkeste ind-
tryk på mig i denne koloni. Det kan synes underligt,
men da jeg kom hertil for ca. en måned siden, undrede
det mig, at der ikke findes noet kulhus. Kullene ligger
i høje bunker på siden av vejen, og de ruller helt ind
over siderne, der hvor man går. Jeg har dagligt lagt
mærke til tre specielle stykker. Tre dejlige klumper
gode kul. De er nemme at putte i lommen, de er gode
at tage hjem. Men de ligger der endnu.
Samtidigt ser jeg en kone komme med el barn ved
den ene hånd og en spand i den anden. Hun skal ned
og købe kul til brændsel hjemme.
Dette - og meget andet — tyder på en høj rets-
sikkerhed på stedet, og det er i grunden forbavsende.
I’or jeg tror ikke, at det ville være muligt i ret mange
andre lande.
Man er i Grønland i virkeligheden så vant til ær-
lighed, at vi ikke tænker over det. Folk kunne stjæle,
folk kunne lyve og bedrage i langt højere grad, end
det er tilfældet. Det skyldes den oprindelige gode natur,
der bor i folket. Det er dette, der er godt at bygge på,
når der nu skal arbejdes videre fremad mod højere
levevilkår; og hvis folk kendte til, hvor uærlighed ofte
besværliggør samarbejdet med mere primitive menne-
sker, så ville de påskønne mere, hvad vi ser både her
i Egedesminde og andre steder.
Her bygges voldsomt i Egedesminde, her skabes
et helt nyt bybillede; det tyder jo på foretagsomhed
og indtægter. Det er selvbyggeri, som måske også er
det rigtige. Men underligt er det jo, at vore danske ar-
kitekter ikke har formået at fremstille et ordentligt hus
til ordentlige priser, så folk kan passe deres erhverv
og overlade til specialister at bygge deres huse, som
det finder sted andre steder. Det er jo en ynkelig fallit,
at man gang på gang har forsøgt at fremstille et hus
for grønlænderne, og det er kasseret av dem, det var
det vist sig, at adskillige af de Hessovne, som endnu
er i brug i Grønland, er sat forkert op, således at var-
men går lige ud i skorstenen, hvilket naturligvis bevir-
ker, at fyringen bliver uøkonomisk.
Landshøvdingens kontor tilråder derfor indeha-
vere af sådanne ovne, der ønsker opstillingen kontrol-
leret, at henvende sig til kolonibestyreren eller bygge-
lederen, som så vil påse, om ovnen er sat rigtig op og,
hvis dette ikke er tilfældet, sørge for, at fejlen bliver
rettet.
Ophold
Of
(P)
G.