Atuagagdliutit - 05.11.1952, Qupperneq 13

397
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 23
markip nunavtinik pigingningnerata nutarterne-
Karfia aulajaitdlineKarfialo, 2) kristumiussutsip
nunavtinut ereuneKarfia. tauva uvdloK taima pi-
ngåruteKarfingmisut nagdliussineKartarsinauvoK.
uvdloK tåuna iluamik nagdliussine^åsagune
ilåtigut sulingivfiussartoK suna tåssunga taortigi-
tisavarput?
ukuninga agdlagtoK sujunersuteKarpoK ku-
ngit pingasut uvdluat uvdlup agfånik sulingiv-
fiussartoK uvdloK tamåt sulivfingortitdlugo uv-
dloK nagdliussivigssaK uvdlup agfånik sulivfiu-
ngitsutut aulajangerneKasassoK. sujumut emar-
sautigerérpara kungit pingasut uvdluat taigina-
ravko ilåtigut ilagit uvdluisa ilånik atorungnaer-
sitsiniartutut issigineKarsinaunera. uvdloK tåuna
sule kalålerpagssuarnit pingårtincKarpoK jutdli-
mik inårutaussutut nagdliutorsiorfiussartutut,
taimailiortarnerdle ilumut nuånerdlunilo kussa-
nartuvoK. sorunalume taimailiortarneK agtorniå-
ngilara, nangminerme ama nuånarissarigavko.
uvdloK sulivfiugaluarpatdlunit unup nålagiarner-
mik nagdliutorsiornéKartarnera avdlånguteKåså-
ngilaK, sordlo månåkut taimaerérsoit. taissaria-
Karpordlo månåkut uvdloK tåuna Danniarkime
uvdloK tamåt sulivfiussarmat kisianc oKalugfig-
pagssuarne unukut nålagiarfiussardlune. erKar-
sautigissariaKarpordlo uvdloK taincKartoK julip
uvdluisa pingajuat kristumiussutsinnit lungasso-
rujugssuarmik imaKartoK kisiåne sule uvdloK
måna tikitdlugo nålagiarfigineKåsanane.
uvdloK nagdliutorsiorfigssaK oKaluserincKa-
lerångat ilaisa nangåssutitut taissarpåt uvdlup
taimåitup putoi’Kaniarfiuinarnigsså sinerissami-
me tamarme tusartagkat maligdlugit nagdliiitor-
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danniarkime imugssuaer-
/fil niariit angnerssåt pisoKaunerssåldlo
Danmarks slørste og ældste
yj) ostell rrna
Hestemøllestræde 6
København k.
Grundlagt 1897
siualårninguit angnikitsut agdlåt taimailiorfig-
ssåungitdluinaraluartutdlo — sordlo mérKanik
atualei'KårtitsineK il. il. — imerujorniarligineKar-
talersimangmata. ajusaKaordle uvdlut ingmingne
pingårutigdlit atornerdluissartunit aserorneKåsa-
gunik.
landsrådime isumaKatigissutigineKarpoK oku-
loKatiglssut kinguartikatdlarniardlugo nunarKatit
tamåna pivdlugo KanoK isumaKarnerånik påsi-
niaerKårniardlune. tauvalo aula j angersimavu-
nga tamåna agdlautigilårniardlugo uvdlup nag-
dliutorsiorfigssap aulaj angemiarnerane isumat
åssiglngitsut atorsinaussutdlo sarKumersinaor-
Kuvdlugit, sordlo måna: uvdlormik nagdliiitor-
siorfigssamik sulingivfeKartitsigåine tauva uv-
dloK sulingivfiussaraluartoK avdla tåssunga taor-
tigititariaKarmat.
uvdloK nagdliiitorsiortarfiussugssaK aulaja-
ngerncKångikaluarpatdlunit kigsautigiumavara
julip uvdluisa pingajuata erfalassulertarfigssa-
tut aulajangerneKarnigsså.
Frederik Nielsen.
En grønlandsk
nationaldag?
Gang på gang har det været på tale, al der
skulle indføres en nationaldag i Grønland. Denne
dag skal fejres som festdag og anvendes til ind-
samling lil et eller andet godt formål.
Denne tanke blev atter fremsat under lands-
rådsmødet i år, og under drøftelsen fremkom
spørgsmålet, om man tænkte sig denne dag som
fridag. Hvis det skulle være tilfældet, måtte man
stryge en af de i forvejen eksisterende hele-eller
halve fridage.
Hvis tanken bliver en realitet, må det være
den 3. juli, som bedst opfylder betingelserne for
at være en nationaldag eller mindedag. Denne
dag markerer I or det tørste Danmarks besiddelse
at Grønland og dernæst kristendommens indfø-
relse i Grønland.
Hvilken halv-eller hel fridag skal man stry-
ge? Undertegnede mener, at Hellig tre kongers-
dag, som er halv fridag, bør gøres til hel arhej ds-
<lag. Jeg har dog på forhånd regnet med, at pro-
tester vil strømme ind, fordi denne dag endnu