Atuagagdliutit - 05.11.1952, Qupperneq 14

398
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 23
ilaKutarit Windermerip Koruamiut
( nangitagssat.)
„ajortuliortutoKaussutit iluarsiniartariaKara-
luarputit,“ Gaspard oKarpatdlågpoK.
„ivdlime? mardluvdlutame nikingangångila-
gut,“ Sleeman onarpatdlagpoK.
„nåmik taimåingilase,“ Paul oKarpoK.
„sorme taimåisångila ?“ Sleeman kamagdlu-
ne apererpatdlagpoK.
„påsisavat inuneK perKigsimivfigissariaKar-
mat,“ nukagpiarKap iluarusungnine issertorpalu-
ngivigdlugo OKarpatdlagpoK.
„tamåname suva?“ Sleman oKapilorpoK.
„Paul, oKalugtuteriaruk. tamåna ajortulior-
tumut mångertisimassumut OKalugtuariuk.“ Gas-
pardip taimatut iliornertik iluarisimårpaluvigpå.
Paul nangangivigdlune OKautsinik Kutsigsunik
atuaerpalulerpoK: „inunerme perKigsimineK tå-
ssauvoK såimåuneK ånåussutaussoK, tåssuna ajor-
tuliortoK ilumordlune ajortine ilisarilerdlugit Gu-
tip såimåunera Jisuse Kristusime ilagsiguniuk
ajortine aliasutigilerdlugitdlo umigilisavai tåsså-
ngalo Gutimut sågdlune kingornalo ilumordlune
fejres som helligdag med gudstjeneste om afte-
nen. Selv synes jeg, det er en god skik at slutte
julen med en stemningsfuldt gudstjeneste, men
denne kan dog stadig bevares selv om dagen gø-
res til en hel arbejdsdag, sådan som det også er
tilfældet i Danmark.
Der klages over, at folk benytter enhver fest-
lighed til at drikke sig fulde. Det er beklageligt,
at der på denne måde kan ødelægges gode fest-
eller mindedage.
I landsrådet blev man enige om, at udsætte
drøftelsen af tanken, idet man først ville under-
søge befolkningens stilling til sagen. Dette lille
indlæg er blot ment som en orientering angående
nationaldags-tanken og for at nævne at man, så-
fremt man indfører en ny halv- eller hel fridag,
naturligvis må stryge en eksisterende dag af sam-
me slags.
Uanset om man bliver enige med hensyn til
at indføre en nationaldag eller mindedag, som
den omtalte, synes jeg, at den 3. juli bør gøres
til en officiel flagdag.
Frederik Nielsen.
ilungersordlunilo Gutip piumassainut nålangnine
takutiniåsavdlugo.“
„årit, Sleeman, ilå sujomagut taima nåmag-
dluinartigissumik tusarsimångilatit?“
Sleeman Katimalugdlune OKarpatdlagpoK:
„OKatdliserinerigse naluvara.“
Gaspard igdlarpalorujugssuaKaoK. „sordli-
kiarme påsingilat. imertarfingmut imendngnia-
rit. atuagårånguaK tåuna påsisavdlugo ajungitsu-
mik KarasaKartariaKarpoK. taimåitumik sule er-
niorKigsimångitsut ugperissarput pivdlugo ilinia-
gagssanut Kinganuinartuput. ha, ha, ha! Karasa-
KarfigissariaKartoK-una! uvagut kalvinåkussugut
årKigssussineK taimåitoK pilersisimavarput, Kara-
sardle sanasimanago."
„Kanordlunit ei'Karsartigigaluaruma iligtor-
dluinaK unerivfingmit aniguinigssavnut pivfigssa-
Karpunga.“
„nåmik,“ Paul ajugausimårpalugdlune OKar-
poK.
„sorme taimåingila?" Sleman aperivoK.
„Paul, oKarfiginiaruk. tamåna naleKangit-
dluinarpoK. najorsiniarnivne oKalugtutitsiarat-
dlauk.“ imertarfit kasussåupalungnerat tutsiu-
poK.
„tåssa perKigsimiumånginavit,“ Paul OKar-
poK sordlume suna sorunamiuvdluinartoK nuå-
nåjatdlangnartOK nalunaerutigigå.
„tauvame ivdlit, umaruss. umaruss.....“
„tåssa Sleeman, akunerme Giitisiornermik
atuarfiussume Gutimut Kanaj ardlersoKåsångilaK.
Paul ingerdlarKingniarit.“
„ilmnut perKigsimiumångilatit, uvagutdle
rådiut OKalugtartortagdlit
oKaluglarlut rådiumut atåssuserneKarstnaussut
rådiut batterigdlit
RADIO — GRAMMOFONER*
Pladespillere - batterimodtagere.
En gros og en detail
Genfer Radio
Klareboderne 18 - København K.