Atuagagdliutit - 12.03.1953, Qupperneq 11

nr. 6
Der må aldrig i byområdet køres hurtigere
med en bil, end at man straks kan standse.
Kørende skal holde sig i kørebanens højre
halvdel, bortset fra forbikørsel bagfra.
Forbikørsel bagfra skal ske til venstre og må
kun finde sted, når det kan ses, at vejbanen er
fri. Den, der kører forrest, skal, når der gives
signal, straks holde til højre.
Når kørende møder hinanden, skal de begge
boble så langt til højre, at der er rigelig plads
mellem køretøjerne.
Vendinger skal ske til venstre. Vending og
baglænskørsel må kun ske, når del ikke er til
ulempe for andre og under iagttagelse af særlig
forsigtighed.
For at undgå sammenstød mellem kørende,
der færdes således, at deres veje skærer hin-
anden, har den, der har den anden på sin højre
side, vigepligt. Det vil sige, at han skal holde til-
bage, så den anden kan komme frem.
Når der drejes til højre, skal der svinges i
lille bue, og når der drejes til venstre, skal der
svinges i stor bue.
Kørende, der skifter færdselsretning, skal
forud give tegn herom. Tegnet skal være tydeligt
og gives i god tid og kan ske ved, at et arm ræk-
kes ud til siden, hvortil man skal svinge. Ved
standsning kan tegngivning ske ved, at en arm
rækkes i vejret.
Motorkøretøj må kun føres af personer, der
hos politiet har fået udstedt en køretilladelse.
På gade, vej og plads er enhver pligtig at
udvise agtpågivenhed og optræde hensynsfuldt
overfor andre samt ufortøvet at efterkomme de
anvisninger, der ved ord, tegn eller opslag gives
af politiet.
Et motorkøretøj må ikke føres eller forsøges
ført af nogen, der på grund af nydelse af spiritus
eller af anden grund ikke er i stand (il at gøre
det på betryggende måde. Dette gælder også
andre køretøjer og også cyklister.
Overtrædere af disse påbud kan idømmes
bøder.
K a i- I J ø r g e n s c n .
På forespørgsel oplyser politimester C. F. Si-
mony at man fortiden arbejder med at tilveje-
bringe ensartede færdselsregler for hele Vest-
grønland.
107
avKusinerme angalaneK
pivdlugo OKaorKigsårutit
silarssuarme tamarme inersimassut mérKat-
dlo tusintiligpagssuit avKusinerne angalanerme
toKutauvdlutigdlunit arKunartitigaussarput, nauk
Kamutinik ingerdlatitsissunut cyklertunutdlunit
pisuinartunutdlo såkortumik mianerssol'Kussine-
KaraluartoK. ajunårnerit taimåitut ilarpagssue
piumåssuseringisamik pissarput, aj unårneritdlo
Kavsitigut pingitsorneKarsinaussåsagaluarput
ajoKusersoK Kamutivdlunit ingerdlatitsissua mia-
nerssornerusimagaluarpata „oKåtårigaluarsimå-
ngigpata“lo. mernat avKusinerne ajoKusersut alia-
narnerssåuput. mérardlo ilisarssaujungnaerdlu-
ne arKunartitigausimassoK atausiardlune takusi-
magåine takoi’KigkusungnångitaKaoK. åmalume
nuåningilaK meraa bilimit anuinagausimavdlune
tatdline nisunilunit napissoKartisimavdlugit, id-
termigut ajoKUsersitausimavdlune imalunit av-
dlåtut inup bilimit aporneKardlune ajoKusersi-
nauneratut ajoKusigausimavdlune åniardlune
Kiavdlunilo nivdliasspk tusåsavdlugo. måneat av-
Kusinerme pinguartarput Kanordlo iliornitik er-
Karsautigiuåinåsanagit. taimåitumik inersimassut
tamåkerdlutik mérKat navsuiautagssarait bilit Ka-
mutitdlo avdlat mianerssorfigingikunikik KanoK
pissoKarsinaussoK. pingårtumik angajorKåt ta-
marmik mérKatik avKusinerme kultureKarnermik
taineKartartumik iliniartisavdlugit pissugssåussu-
seråt, oKalugtutisavdlugit bilinut saniorKutunut
nipinganiartariaKångitsut, bile aggerångat sa-
niorKutisagångatigdlo igdlikai’Kigsårtåsassut, av-
Kusinerme pinguartåsångitsut, avdlanile bilit av-
dlamik pissutcKartinatik ingerdlaorfigingisåine
pinguartåsavdlutik.
taimatutdle pissugssauneruvdluinartigaoK
Kamutinik ingerdlatitsissut cyklertutdlo tamar-
mik mianerssortarnigssåt, méraKarnersoK nåkuti-
geritigsårdlugo, taimatutdlume åma inersimassu-
AKTIESELSKABET
DET DANSKE KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut peKatigit
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN