Atuagagdliutit - 21.05.1953, Síða 12

188
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 11
ofte spækaftagningen forst, når ski-
bet leverer fangsten efter hjem-
komsten.
Ved fangst på tæt is gælder det
ofte store mængder sæler, som skal
skydes på kort tid. Det må da påses,
at dyrene bløder ud snarest muligt,
da skindene ellers vil blive „isbren-
le“ og således værdiløse.
FANGSTENS STØRRELSE
De felter, der for Norge har størst
betydning i dag, er Vesterisen og
Newfoundlandsfeltet, der i 1950 gav
omtrent samme udbytte, nemlig ca.
100000 sæler hver, skønt der på
Newfoundlandsfeltet kun deltog 14,
men store fartøjer mod 38 i Vester-
isen. De andre felter har mindre be-
tydning, men i Østerisen indbragtes
dog i samme år 37, men små, fartøj-
er 34000 dyr, og i Danmarksstrædet
13 fartøjer 18000 dyr. Altså en sam-
let norsk fangst på ca. 25000 sæler.
(Til sammenligning tjener, at grøn-
lændere for tiden årligt fanger ca.
50000 sæler ialt.)
FANGSTREGULERING
Norsk sælfangst idag synes at væ-
re i den situation, at felterne i Ve-
sterisen antagelig er beskattet til
grænsen af det forsvarlige. Felterne
ved Newfoundland menes derimod
at have en sælbestand, som efter
norsk opfattelse muliggør ekspan-
sion af sælfangstvirksomheden der,
dog anser man det muligt, at der
her kan blive tale om begrænsnin-
ger i fangsten i samarbejde med
Canada, der holder på at beskatnin-
gen er ved at blive for stor.
Det synes for øvrigt som om sæl-
fangstflåden i Norge er så vidt stor
nok i dag, at en videre udbygning
næppe vil være økonomisk forsvar-
lig. Dette gælder særligt fartøjer
under 100 fod. Den norske sæl-
fangstflåde er stort set genrejst ef-
ter krigen og med det udstyr, den
har i dag, må det antages, at fangst-
kapaciteten endog ligger højere end
før krigen.
Norges fiskeridepartement finder
det under disse omstændigheder i
sine forarbejder til et forslag af
1951 om norsk lov om fangst af
sæl (fra hvilke forarbejder samtli-
ge heranførte oplysninger stam-
mer), naturligt, at det spørgsmål
opstår om sælbestanden i Vester-
isen og for så vidt også på de andre
fangstfelter — kan tåle en så hård
beskatning, uden at selve natur-
grundlaget for norsk sælfangst kom-
mer i fare. Herom kan endnu intet
siges med sikkerhed, da systemati-
ske videnskabelige undersøgelser
om bestandens størrelse m. m. stort
set kun er foretaget i Østerisen,
hvorfor det er ønskeligt snarest at
få disse forhold klarlagt.
Norges regering indkaldte da i
1948 til en sælfangstkonference, og
efter flere møder, sidst i januar
1951, resulterede konferencen i det
nævnte udkast til en norsk lov om
fangst af sæl. Dette går ud på at
praktiske og videnskabelige under-
søgelser skal sættes igang, og hvis
disse viser en overbeskatning af be-
standen, kan regeringen træffe de
fornødne foranstaltninger f. eks.:
forbyde fangst af visse sælarter til
visse tider i visse fangstfelter, for-
byde større fangst for hvert skib
end et vist kvantum, forbyde visse
særlig skadelige fangstmåder, for-
byde andre norske skibe at gå på
fangst, end sådanne som har fået
særlig tilladelse dertil eller forbyde
at sælfangstskibe udgår fra Norge
før på en bestemt dato. Man ser så-
ledes, at der her kan blive tale om,
at fangstskibene må underkaste sig
ret store indskrænkninger i deres
fangst.
Udkastet foreslår endvidere, at
der oprettes et særligt norsk sag-
kyndigt råd, „sælfangstråd“, som
regeringen kan spørge, men som og-
så selv skal fremsætte forslag. Rå-
dets midler skal skaffes ved, at der
af skibene skal gives en afgift for
hver fanget sæl (f. eks. 25 øre). Af
denne afgift oprettes et fond for
praktiske og videnskabelige under-
søgelser.
Fangstskibene får pligt til at gi-
ve oplysninger om, hvor meget de
fanger af de forskellige sæler på de
forskellige felter til de forskellige
tider, og de er pligtige li I at tage
kontrollører og videnskabsrttænd
ombord. Overtrædelser foreslås
straffet med bøder eller fængsel
ind lil 3 måneder.
Som det ses, skal der af regerin-
gen gives nærmere regler for, hvad
reguleringen faktisk skal gå ud på,
efterhånden som undersøgelserne
får klarlagt, hvad der bør gøres, og
i en skrivelse fra den norske fiske-
ridirektør, redegør denne da derfor
også for, hvad disse formentlig kan
tænkes at ville omfatte.
Hvad datoerne for fangstens be-
gyndelse angår, da menes de nu-
Der findes 59 forskel-
lige Dubarry præpa-
rater, liver med sin
specielle mission i
skønhedens tjeneste.
De er alle omtalt i
Dubarry-brochuren,
som vi med glæde
sender Dem — gratis
— blot De skriver til
os.
Dubarryp åssiglngit-
sue 59-idput tamarr
mik ingmikut kussag-
tisarnermut iluaau-
taussut. tamarmik
atuagårKame Dubar-
ry-brocliureme eritar-
tugåuput, atuagårar-
illo agdlagfiglnaruvti-
gut ilingnut nagsidsi-
nauvarput.
J)ub
— den moderne kvindes skønhedspleje
■— arnap moderniussup kussagsautå
En omfattende serie af midler til at bevare
huden sund og give en fuldendt make-up.
Forlang Dubarry hos Deres handlende.
amermik peridgsungortitsivdluinartartut ki-
namut kussagtitsivdluartartut. Dubarry piu-
massarniarsiuk.
En gros:
WILLY RASMUSSEN & Co.
HOVEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.