Atuagagdliutit - 27.08.1953, Blaðsíða 6

322
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 18
fandt vi spor af en anden af de ældste eskimoiske
kulturer, den såkaldte Dorset-kultur, særlig kendt
fra Canada, men som tidligere er konstateret i Thu-
ledistriktet af professor Erik Holtved og i Nord-
østgrønland af Eigil Knuth.
— Disse pladser, siger magister Meldgaard, blev
fundet i nærheden af klippepynter på gode fangst-
steder, men det var umuligt på basis af dette
at afgøre deres indbyrdes aldersforhold. Her gav
Sermermiut-møddingen løsningen, idet man under
en to meter tyk mødding fra Thule-kulturen, altså
fra ca. år 1200 og op til vore dage, fandt to tynde
striber adskilte ved tørvelag, og i disse tynde striber
lå stensager af samme typer som de, der var fundet
af rekognosceringsholdet.
I den nederste af disse striber fandt vi de sager,
der kendtes fra SaritaK og i den øverste stribe Dor-
set-kulturens redskabsformer. Ovenover alt dette
var det så, vi fandt Thule-og Inugsuk-kulturens
levninger, og derfor må de to gamle kulturer være
ældre og tillige ældre end Erik den Rødes iførste
landgang på Grønland.
I Inugsuk-kulturens dage var det først, at nord-
boerne viste sig deroppe — det så vi af et fund af
et stykke klokkemalm mellem eskimosagerne.
Det er hermed bevist, at eskimoerne var de
første indvandrere i Grønland, og man gætter på, at
de kom ca. 500 år før nordboerne.
Hvis jeg var grønlænder, siger museumsin-
spektøren, så ville jeg være stolt af at være af
eskimoisk oprindelse, for tænk engang — eskimoer-
ne har behersket de arktiske kyster i et par tusind
år og gjort geniale opfindelser som kajakken, sne-
huset, harpunen, åndehulsfangsten, den hensigts-
mæssige klædedragt, tarmskindspelsen og slæden.
En opfindelse som kajakken er simpelthen genial,
et vidunderligt fartøj til fangst, elegant i sin form
og så let, at den kan bæres fra ryggen. Her i
Vestgrønland står kajakken på sit højdepunkt. Jo
— grønlænderne har grund til at være stolte af
deres oprindelse. Andre folkeslag har enten måttet
antage eskimoernes levevis eller måttet modtage
forsyninger fra Europa, hvis de da ikke ville gå
under. Nordboerne ville ikke antage den eskimoiske
levevis — og derfor gik de under.
Helge Christensen.
Ung dansk pige
knap 20 år søger plads i Julianehåb 1. september
eller oktober.
Gerda Petersen,
Himmerlandsvej 17,
Skørping St. Danmark.
sujuiivut ukiut
500 Kavdlunåtsiainit
sujugdliuput
igdlukusiunik o k a l o k a t i g ingningn e i;
danskit igdlukusiortue ukiumåna kalåtdlit nu-
nåne aussarigsårsimaKaut navssårtordluarsimav-
dlutik alutoringitsugagssåungitsunigdlo nåmagsi-
ssaKarsimavdlutik. igdlukusiortut inardlungordlu-
tik avingneKarsimåput, sujugdlit magister Jørgen
Meldgaard åma stud. mag. George Nellemann, ar-
dlaitdlo professor P. V. Glob åma museumsinspek-
tør dr. Helge Larsen.
museumsinspektøre (katerssugausivingme nåku-
ligdlissoit) oKalugpalårpoK magister Melgaard stud.
mag.-ilo Nellemann pingårtumik Ilulissat saniåne
Kitåne igdlukoKarfit angnerssåt Sermermiut ag-
ssaivfigisimagåt, nangminerdle prof. Globilo „Da-
niel Bruun“imik Diskobugte tamåt påsissagssarsior-
figalugo angalaorfigisimagivtik.
kikut kalåtdlit nunånut perKårtusimanersut
påsiniagauvoK, oKalugtuatorKaniine ilisimaneKar-
mat Erik augpalugtoic nunap inoKarérsimaneranut
takussutigssanik Kitåne Tunumilo ukioK 982 suju-
mugaKartarsimassoK, inugsisimananile. tamåna
Are Frodep oKalugtuainipoK.
inuit sut-uko Eriup augpalårtup pasitsåssu-
tigssarsivfigigai?
mana tikitdlugo, musiumsinpektøre piler-
poK, Thulemiut (Thule-folket) sujugdliusorineKar-
taraluarput. kisiånilc-una uvagut nålagauvfiup ka-
terssugausivigssuanitutcKartugut ujaricanit såku-
terpagssuarnik Diskobugtimit pissunerussunik pa-
sitsagtitsisinaussunigdlo månamut ilisimancKartu-
mit pisoKaunerussumik kultureKarneranik. pasil-
sausimassaK tamåna ugpernarsirieKarpoK Hanni-
bal Fenckerip nautsivilerinermut sujunersuissoK
Mosegaard oKalungusiungmågo Saritap erttåne ujar-
Kanit atortulianik sujumugagssaKartoK. tamåkua
ilait Mosegaardip nålagauvfiup katerssugausivig-
ssuanut avalaungmagit magister Jørgen Meldgaard-
imit agdlauserineKarput.
magister Jørgen Meldgaard tamåna pivdlugo
OKalugpalårpoK:
kalåtdlit nunåta inue sujugdlit Alaskami-
ngånérnasoralugit nautsorssorsimavara, nunasiar-