Atuagagdliutit - 27.08.1953, Blaðsíða 12

328
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 18
----------------------------»----------------------
Godthaab-fjordens chancer
for fåreavl og landbrug
En samtale mellem fåreholder Abel Kristiansen og
Peter Nielsen.
Fåreholder Abel Kristiansen fra Enaluit er
kendt som foregangsmand i fåreavl i de senere år
og er nu formand for de samvirkende fåreholdere i
Julianehaab distrikt. Han har for nylig besøgt
Godthaab. I sin egen motorbåd har han med kone
og børn for at gæste sine svigerforældre været i Suk-
kertoppen og på tilbageturen har han benyttet lej-
ligheden til at se på fåreholderpladserne i Godt-
haabfjorden for ved selvsyn at undersøge forhol-
dene udfra egne erfaringer med hensyn til fåreavl
og landbrug.
Hvilket indtryk har du så af Godthaabfjor-
den sammenlignet med forholdene i Julianehaab
distrikt særlig med hensyn til husdyrhold?
—■ Landområderne i fjorden er meget større,
end jeg havde ventet. Der er meget store øer, og om-
rådet er udpræget bjerglandskab. Længere ude i
fjorden, altså på vej fra Godthaab ind til K’orKut,
er landet fattigt på vegetation. Det undrer mig end-
videre, at der er sne langt ned ad fjeldsiderne.
Sådan er sydsiderne af fjorden altid heroppe.
Men det første sted, du kom til, var altså K’orKut?
— Vi sejlede på 3 timer fra Godthaab til K’orKut
og jeg vil med det samme sige, at jeg som fårehol-
der blev skuffet over landskabet omkring K’orKut,
Billige priser — akikitsut
Silke interlock dameundertrøjer, 2. sort. kr. 1.98
Silke interlock damebenklæder ........kr. 2.98
Hvide charmeuse underkjoler med blonde kr. 6.95
Charmeuse drengeskjorter, alle størrelser kr. 4.95
Herreskjorter, panamavævet ...........kr. 11.85
Herreskjorter, panamavævet,
korte ærmer ........................kr. 10.85
Skriv venligst efter katalog
arnat uvincKutait silikit, pitsaun. tugdlé kr. 1.98
arnat Kardlé silikit .................kr. 2.98
ikiaKutit KaKortut silikiussat KiteKutigdl. kr. 6.95
nukagpiarKat ilugdle silikiussat,
angtss. tamaisa ...................kr. 4.95
angutit ilugdle ......................kr. 11.85
„ „ , talikitsut ............kr. 10.85
katal og is i ni a rs inauvuse.
M ETTE
Amagerbrogade 175 — København S.
da jeg kom det på nærmere hold. I forhold til syd-
distriktet er landet meget fattigt på græs og med
høje fjelde, der skråner stærkt ned mod havet. Del-
er arealer, hvor der kan blive tale om græsmark,
men de er bevokset med krat, rensdyrlav og mos.
— Hvad er dit indtryk af statens fårealvsforsøg i
K’orKut?
— Det arbejde, der i selve K’orKut er udført, har
overvældet mig. Et stort område er ved ihærdigt ar-
bejde gjort til en god græsmark, og der findes fåre-
stalde til 600 får. Selvom jordlaget er ganske tyndt,
har haverne gode afgrøder, som efter årstiden ikke
står tilbage for syddistriktet.
— Kan statens fåreavlsforsøg i K’åricut sikre de
private fåreholderes fremtid?
Jeg tror, at forsøget som sådant kan fortsætte
indtil 10 år frem i tiden, men selve stationen
ligger altfor isoleret til konstant at holde kontakt
med de private fåreholdere og behøver derfor ikke
at bestå i fremtiden. Men jeg mener, at hvis sta-
tionen efter 10 års forløb kan overlades til en selv-
stændig fåreholder med 5—600 får, så kan han
drive den med fortjeneste. Som stationen drives nu
med store investeringer hvert år, er dens betydning
for de private fåreholdere altfor ringe i forhold ti!
de mange penge, der anvendes til formålet.
— Så har du desuden været i NeriunaK ved Kapi-
sigdlit og har undersøgt jordbunden-; som gør det
muligt at holde får derinde. Hvordan er muligheder-
ne for fåreavl der?
— Vi forlod K’orKut og var på vej til Kapisigdlit.
Allerede ved Pisiksarfik skifter landet farve. Det
er meget frugtbart i forhold til længere ud ad fjor-
den. Der er kratbevoksning langt op ad fjeldsiderne.
Men, som sagt, har jeg altid savnet græs. Jeg til-
bragte en hel dag ved fåreholderpladsen NeriunaK
og beså forholdene. Jeg har været helt inde i bun-
den af KapisigdIitfjorden og set Kangersuneit (Is-
fjorden bag ved Kapisigdlit). Jordbunden her er
knap så god som i Julianehaab distrikt, men egner
sig udmærket til fåreavl. Selve området er altfor
stort, fårene kan sprede sig for meget, og det er fak-
tisk en af grundene til, at det ikke går så godt for
fåreholderne derinde, som det burde. Der er for få
får og pasningen af fårene er måske så som så.
Du har vel også passeret Umanakøen, hvor der
også holdes får?
Der må ikke holdes får på Umanakøen, men
den egner sig udmærket til isolering af vædderne.
Har fåreavlen ved NeriunaK gode fremtidsmu-
ligheder?
Jeg kan med det samme sige: Hvis fåreholderne
derinde fortsætter med den måde at holde fårene
på, har fåreavlen i Godthaabf jorden igen fremtid.