Atuagagdliutit - 22.10.1953, Síða 6

410
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 22
kalålex arnaK peKataussariaKarpoK — pikorigsarneKarnigssånut
periausigssaKarnerussariaKarpoK
arnanut atuagagssiame „NU“me nakorsaK Kir-
stine Ladefoged Jensen kalåleK arnaK inuiakati-
gingnilo suliagssatigut peiiataunigssaminut ilima-
nautai pivdlugit agdlagaKarsimavoit. ilåtigut ima
agdlagpoii:
kalåtdlit nunåne atausiåkånik ineriartorner-
mut pingåruteKarsimaKissunik arnaKartuåinarsi-
mavoK. måne ilait taitsiåsavavut.
1740 migssåne kalåleK arnaK inusugtoK Arnar-
serfigiumårdlugo, nungajunguit Kavsit piukuneru-
gajugait plnarnagit imavdle narKata Koruarssu-
ngue najorKutarineruvdlugit. piniartuvme nangmi-
neK misigssugagssarå sume pissaKarajungnerugune
kingorna tåuna piniarfigissåsavdlugo.
åma (matuma sujornagut oKautigerlgkavutl
naggutit ukiunerane KagssusersorfigineKartarput.
tamåkua tåssa puissit atuatårtagait nugtarfigissar-
dlugitdlo. tauva sigssap avatinguanit avaleriånik
naggut tamåna ikårissartitdlugo Kagssusersorne-
Kartarput avasigsorussuarmut agdlåt Kagssuserso-
råine nalinginardluinaK pissairarfiussarpoK agdlåt
ardlarlgssuarnik uvdlormut pissaKarfiusinaussar-
dlune. ajoraluaKaordle Kavsit sule tamåko nikagi-
nerdlugit Kagssusersorfigerusugtånginginatigik.
(normume tugdlerme nusaon).
I ovenstående artikel skildrer pastor Jens Olsen,
Godhavn, livet i Nordgrønland med sælfangst og fiskeri.
Han udtrykker sorg over at se sælfangsten svinde mere
og mere bort, og han fortæller om, hvordan fangsten
foregik i gamle dage, hvordan Eskimoerne forbedrede
deres fangstredskaber, hvordan de forbedrede kajakken,
og hvordan fangsten på sæler foregik. Man oplærte bør-
nene ved at fortælle om oplevelserne efter dagens fangst,
og ligeså snart drengene var store nok, tog fædrene dem
med på f:\ngst, så de selv kunne se, hvordan kunsten
udførtes.
Jens Olsen beundrer den fart, med hvilken sports-
ungdoinmen arbejder, men samtidig udkaster han den
tanke, at sportsungdommen skulle optage nogle af de
gamle fangertraditioner i deres træningsprogram.
Endvidere fortæller Jens Olsen fiskerne i Nord-
grønland, hvordan de kan forøge deres indtægter ved
en del af året at rejse til Godthaabs-distriktet, hvor der
kan fiskes hele året rundt, men samtidig overlader han
til de unge mennesker selv at tage stilling til spørgs-
målet, idet han blandt andet nævner de rejseudgifter
man må regne med ved den lange tur lil Godthaab.
snic Hans Egedep ernera Poul ilagalugo Københav-
nimut pivoK ukiordlo atauseK tåssanitdlune. kalåt-
dlit nunånut uterame danskit ajoKersuiartortitåi-
nut ikiortauvdluartorujugssuångorpoK.
1867 Karoline Rosing danskisut ernisugsiortu-
tut soraerumérdlune KaKissivoK. fru Rosing danski-
sut oKatdloreKaoK atuagautåinigdlo atuartardlune.
mérKane danskit pissarneråtut perorsarsimavai,
uvdlordlo måna tikitdlugo Kitåne tamarme arua
atarKineKardlune taineKartuarpoK.
ukiut 1900-’kut autdlartingmata ilagingne su-
linerme arnat kalåtdlit nunane peKatauvdlualerput,
sujulerssuissuilo arnartaKartuåinarsimåput. provst
Fr. Ballei) 1920 migss. peKatigingniat arnat piler-
singmagit Kis lår hk Høegh (måna palasip nulia)
peKatigingne tåukunane sulinerme ingerdlatitsi-
ssuvdlualerpoK, kingornalume åma nunarKatiminut
arnanut sulinermine tamatigul iluaKutåuvdluarsi-
mavdlune. fru Høegh ukiumåna folketingimut Ki-
nersinerme sivnissugssautitausimavoK. — 1951 au-
ssame Nup kommunalbestyrelsianut arnaK sujug-
dleK ilaussortångortineKarpoK, tåssa fru Guldborg
Christoffersen.
uvdlumimut agdlåt kalåtdlit igdluisa ilarpå-
luine niviarsiarKat nukagpiancat isumagineKarnerå-
tut isumagincKångitdlat, sordlume angajoritåt på-
sivigsimångikåt niviarsiaritåtaoK iliniartitaussaria-
Karmata. soraeruméruteKartarnigssåt tamatumane
erivarsautigingilara, igdlumile-una pikorigdlutik
ningiuvdluartungornigssåt encarsautigigiga.
arnat sulinerat nautsorssutigineKarKalårtuvoK,
tamånauvordlo kalåtdlit angutit inoderniunerpåga-
luitdlunit åmalo sujumukarumanerpågaluit Kå-
ngivigsinåungisåt Kangale kalåtdlit pissusitoiråt.
ilerKuvoit arnat inuiaKatigingne suliagssanut aku-
liutisångitsut.
soKiit igingningnenaKaoK —
kalålerme arnaK inuiaKatigingne suliagssatigut
suleKataunigssaminut inerisimanerdlune? tamati-
gungitsoK, ardlaKarputdle silagssorigsut, erKumå-
rigsut soKutigissagdlitdlo, igdlumingne ikiortigig-
sårajugkamik igdlume suliagssåinaviungitsunik
sangmissaKarnigssamingnut pivfigssaicarsinaussut,
tåukuputdlo autdlarniutaussariaKartut.
påsisimavara tamåna ajornartungitsoK, atuaru-
sungnermingme iliniarusungnermigdlo pigissaaar-
dluarput, pikorigsarusussuseKardlutik, igdlume su-