Atuagagdliutit - 22.10.1953, Blaðsíða 12

416
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 22
avangnånit kujatånut
Orlogskaptajn Erik Stærmose er
vendt hjem til Danmark efter 2 års
tjeneste som dansk forbindelsesof-
ficer ved Thule-basen. Kaptajn
Stærmose bar haft en samtale med
„Berlingske Tidende", der bl. a.
spurgte ham: De var også på
Nordpolen? — Ja, flere gange. Jeg
har den ære at være den tredie
dansker, som passerede hen over
den geografiske nordpol. Den første
var Jørgen Buch, som var slæde-
kører for amerikanerne, den næste
var ingeniør Edmund Nielsen, han
sad en plads foran mig i den DC 4,
der førte os hen over den flydende
is-ø T 3 i Nordpolens nærhed og
derfra ind over selve jordens top.
Det var i marts i fjor. Men det var
flyvningen uden dramatik, også
den, jeg var på ind på indlands-
isen. Der sker i det hele taget for-
bløffende få uheld trods den store
luftaktivitet deroppe. —- Hvordan
følte De tilværelsen på Thule-ba-
sen? — Lige så kunstig som det
kunstige bysamfund, der var bag-
grund for den. Det var som en hvi-
le at komme på besøg ovre på Thu-
lebopladsen på den anden side af
bugten. Men værdierne, som jeg har
med mig derfra, ligger i sammen-
holdet, vi oplevede deroppe og
samarbejdet med amerikanerne. Og
så vil man aldrig nogensinde glem-
me at have været øjenvidne til no-
get af del mest fantastiske, moderne
teknik har præsteret. Bygningerne
skød så at sige op, mens man stod
og barberede sig.
såkutut nålagåt Erik Stærmose
ukiut mardluk Tinderne såkutoivar-
fingme atorfcivarsimavdlune Dan-
markimut utersimavoK. Berlingske
Tiden demil aperssorneKardlune
ilåtigut ima aperineiearpoK: —
åma Nordpolimikujutit? — so, atau-
siarnanga. tåssa danskit Nordpoli-
kugsimassut pingajorimivånga. su-
jugdlciv tåssa Jørgen Buch amerika-
iniunut KimugsersaussoK, tugdlia
ingeniør Edmund Nielsen, tingmi-
ssartume DC 4-me sikorssup Ke-
Kertap T 3-p Nordpolip erKånltup
Kulåtigut ingerdlaornivtine savne
igsiavoK, ingerdlaornivtine tåssane
nunarssup norpiarssua åma itarssu-
parput, tåssa sujorna martsime. su-
migdle ilungersornartorsingilagut,
sermerssuardlunit kingorna Karssu-
kaluaravko nåme. naungme tingmi-
ssartut angatdlåkaluaidssut ajasor-
nångitsungitsumik ajutortoKarica-
lårtorujugssuvoK. -— Tinderne mi-
tarfingmineK Kanoic misingnarto-
Kartipiuk? — igdloKarfingmisul
tunuleicutigissåtut inungnit suliau-
ssutordluinaK. ilame akiatungåne
thulemiut nunaiearfinguat tikitdlu-
go Kasuersårnertutdlunit itarpoic.
pisussulitdlc tagpavångånit nagsa-
tarissåka ataKatigingnermiput ame-
rikamiutdlo suleKatiginerånitdlutik
tagpavane misigissavne. tainratu-
taoK atortut moderniussut tuping-
nardluinartumik pilersitåinut issi-
gingnigtusimavdlune tamåna puiu-
naitsorssuvoK. oKautigineKarsinau-
vorme igdlorssuit uvngiarnerinar-
me inertartut.
Statsministeriet har tiltrådt
landsrådets beslutning om at for-
høje aldersrentesatserne i Grøn-
land. Forhøjelsen, der træder i
kraft fra 1. oktober er på 15%. I
fjor blev aldersrentesatserne for-
højet med 10%, og det vil sige, at de
satser, der blev vedtaget i 1951, nu
ialt er forhøjet med 25%.
kalåtdlit nunåne utorKalinersiu-
lit agdlinigssånik landsrådip aula-
jangiga statsministeriap akuerisi-
mavå. agdlissutå oktoberip l-åne
atulersugssaic 15 procentiuvoii.
utoritalinersiutit sujorna 10 pro-
centimik agdlineiearput, tåssa utor-
Kalinersiutigssatut 1951-ime akuer-
ssissutit mana katitdlugit 25 pro-
centimik agdlisineiiarsimåput.
Idag er der vist ikke ret mange i
Grønland, der ved, at Frederiksliåb
Isblink —- kaldet Sioran på grøn-
landsk: Et sandet landstykke — et
af de smukkeste syn, man møder,
især når man sejler i strålende vejr
langs Sydvestgrønland, — engang
for mange år siden var en sand
skræk for konebåde og kajakker,
der skulle passere. Deres korre-
spondent fik for nogen tid siden af
en af beboerne i Frederikshåb-di-
striktet fortalt, at Isblinken for
mange år tilbage nåede et langt
stykke ud tinder vandet, og at den-
ne „tunge" periodevis skød en hel