Atuagagdliutit - 19.11.1953, Blaðsíða 3

nr. 24
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
455
For små muligheder for de grønlandske telegrafister
med evner og ansvarsbevidsthed
Nogle betragtninger om uddannelsen af radiotelegrafister, forskellen på
lønnen og om en radioskole i Grønland
Af radio-overassistent S. Grundtvig Hansen
Over hele verden har radiotelegrafi som meddelel-
sesmiddel en meget stor betydning, til skibe, til luftfar-
tøjer, afsidesliggende steder og meget mere. For et land
som Grønland har radiotelegrafien særlig slor betyd-
ning. De store afstande nødvendiggør, at næsten al vig-
tig korrespondance sker ad trådlos vej. Om 10 år vil
helikoptere måske besørge næsten al person og post-
Irafik mellem de grønlandske byer og udsteder, men
skønt det måske nok vil begrænse telegramtrafikken
noget, vil det dog aldrig overflødiggøre telegrafen.
Den trådløse forbindelse vil der altid være behov
for. Flyvetrafikken ude i verden nødvendiggør en regel-
mæssig og sikker grønlandsk vejrtjeneste, og de grøn-
landske vejrobservationer har en meget stor betydning.
Grønland styres via telegrafen.
Uåde i byer og udsteder kan der nemt opstå situa-
tioner, der nødvendiggør omgående melding til højere
instans og dennes svar, og meldinger til og fra Central-
administrationen i Godthåb, må nødvendigvis over-
vejende foregå telegrafisk. Man kan faktisk sige al
Grønland styres via telegrafen. Radiotjenesten er landets
nervesystem, uden hvilket landet ikke ville kunne eksi-
stere som en moderne enhed.
For skibstrafikken bar radioen ligeledes stor be-
tydning. De store kyststationer holder vagt døgnet
rundt og vil øjeblikkelig kunne træde hjælpende til,
hvis et skib kommer i nød. Ved hjælp af radioen bliver
nye beslutninger eller forandringer i givne planer meldt
skibe eller land på kortest mulig tid. Den private tele-
gramudveksling må heller ikke glemmes. Grønland er i
sig selv et afsondret land, og dersom der ikke ved
hjælp af radioen var mulighed for hurtig kontakt
med venner og familie andre steder, ville mange måske
nok finde tilværelsen for trist.
Til at bestride denne ofte ret krævende tjeneste
— findes på radiostationerne rundt om i Grønland både
danske og grønlandske telegrafister. Skønt forskellig
uddannelse, forskelligt sprog og flere andre forskellig-
heder, har de næsten samme tjeneste. Hvad de grøn-
landske telegrafister mangler i uddannelse, bar mange
af dem opvejet med års erfaring og øvelse, og de fleste
udfylder deres plads og går deres vagt på lige fod med
de danske telegrafister. Det er derfor forståeligt, hvis
grønlænderne engang imellem spørger sig selv og andre,
hvorfor lønnen skal være så forskellig, som den er.
Mange ting spiller imidlertid ind, og spørgsmålet er
slet ikke så ligetil, som det først kan synes.
Hvis man spørger mig om danskerne burde have
mindre i løn, vil jeg straks svare nej. Lønnen for en
radioassistent i Grønland er ikke særlig høj, en skibs-
telegrafist kan i mange tilfælde tjene mere. Snarere
burde danskerne have deres løn hævet, for det, al en
mand har en uddannelse bag sig skal og bør også hono-
reres, særlig i betragtning af de afsavn han har haft,
men det er en helt anden historie.
Ingen mulighed for at opnå samme lønstilling.
Hidtil har grønlandske telegrafister ikke haft mu-
lighed for at opnå samme lønstilling som danskerne, da
de ikke har samme uddannelse. De har fået en uddan-
nelse af Grønlands Styrelse, og arbejder så til gengæld
på nedsat løn (i forhold til telegrafister med certifikat).
Med tiden kan de opnå at blive overtelegrafister, men
nogen ledende stilling har de ikke mulighed for.
Nu ville det være forkert af mig ikke at nævne,
al den ordning, der kører nu, i sin lid sikkert var den
eneste mulige, og for mange grønlændere stadig er
det. Men for de grønlandske telegrafister, der har ev-
nerne og den fornødne anvarsbevidsthed, er mulig-
hederne for små. Der må være mulighed for sådanne
folk til at opnå samme uddannelse og hermed samme
løn, som de danske telegrafister. Kravene til persona-
let på en radiostation er så store og vokser for hver
år, at det ikke alene vil være rimeligt, men også natur-
ligt, at personalet har den uddannelse der alminde-
ligvis kræves til telegrafister verden over. Ikke mindst
med henblik på et fremtidigt godt samarbejde mellem
danske og grønlandske telegrafister er dette nødven-
digt.
Ser man spørgsmålet fra en helt anden side og sam-
menligner de grønlandske telegrafisters økonomiske
stilling med andre grønlandske bestillingsmænd, så kan
man ikke sige, at der er nogen særlig forskel. Med hen-
syn til uddannelse har den muligvis varet lidt længere
end visse bestillingsmandsgrupper, men til gengæld
kortere end kateketer. Man kan ikke helt se bort fra en
sådan sammenligning med andre bestillingsmænd, men
kan man lade sådanne hensyn spille ind når kravet om
samme uddannelse melder sig?
Hvad kan der da gøres for at give de grønlandske
telegrafister større muligheder fremover?
Først og fremmest mulighed for skoleuddannelse der
svarer til den en dansk telegrafist har. Da dansk er em-
bedssproget, og sikkert altid vil være det, må kravet til
alle telegrafister først og fremmest være, at de mestrer
det danske sprog. Et godt kendskab til engelsk vil også
være påkrævet, og en almindelig, solid, alsidig skoleud-
dannelse vil absolut komme eleverne tilgode. Desuden
kommer de deciderede telegrafi-fag, såsom høremodta-